Eksperthjælp: Giv trygt levertran og fiskeolie

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.991 visninger
0 svar
0 synes godt om
24. maj 2012

Rose Maimonide

"Giv trygt levertran og fiskeolie"

Hej Rebecca

Nu er yngsten blevet 6 måneder og jeg vil til at give ham arctic-D Cod Liver Oil fra NN. Du anbefalede mig i sin tid vist en halv tsk om dagen. Men hvad med E-vitaminet deri? Jeg har lagt mærke til, at der er meget mere E-vitamin i end anbefalet daglig dosis (167% for 1 tsk). Og eftersom det er et fedtopløseligt vitamin, tænker jeg at man ikke må få alt for meget, eller hvad mener du?

Det samme gør sig gældende for Omega-3 fra NN, som jeg også giver mine drenge på 6 og 8 (og mig selv).

Håber du har et svar til mig :-)

mvh A



Rebeccas svar

Kære A
Tak for dit spørgsmål ang. E-vitamin i levertran og fiskeolie.

Det er rigtigt, at både levertran og fiskeolie indeholder E-vitamin.
En halv teske Omega-3 fra Nordic Naturals eller Arctic-D Cod Liver Oil indeholder 10 mg E-vitamin. Den mængde er absolut ikke skadelig.

Hvis man kigger på de officielle anbefalinger for Daglig Anbefalet Tilførsel (ADT), ja så er det rigtigt, at indholdet overstiger ADT. Men vi har allerede overskredet de officielle danske anbefalinger ved overhovedet at give barnet levertran eller fiskeolie, både når det kommer til omega-3 og eventuelt D-vitamin (afhængig af, hvilket produkt, du vælger)…..

Men hele humlen er, at ADT-værdierne er meget lave, jeg mener for lave, også når det kommer til E-vitamin.
Så lad os se lidt nærmere på, hvad det er med E-vitamin.

E-vitamin er i virkeligheden en gruppe af otte såkaldte tochoferoler, som er nogle fedtopløselige substanser. E-vitamin er en antioxidant, hvis fornemmeste opgave er at beskytte cellerne mod frie radikaler, som gør fedtet i cellevæggen harsk. Det har også betydning for kredsløbet og menes at kunne forebygge kræft. E-vitamin ødelægges af kulde.

E-vitamin får man især fra olier, primært hvedekimsolie, men også solsikkeolie, mandler, hasselnødder, avocado, levertran, olivenolie, hvedekim og torskerogn samt flere nødder.

Nogle børn kan have glæde af ekstra E-vitamin, ud over kosten og en multivitamin. Det kommer meget an på alderen, kosten, øvrige kosttilskud og andre forhold. Mine anbefalinger er:

Børn 1-2 år: Mindst 5 mg
Børn 3-5 år: 30 – 35 mg
Børn 6-12 år (under 32 kg): 65 – 70 mg
Børn 6-12 år (over 32 kg): 100 mg
Værdierne er kun vejledende.

Nogle læger fra den orthomolekylære medicin anbefaler, at du giver dit barn op til dobbelt så store doser, som jeg angiver her.

E-vitamin kan overdoseres, men der skal store doser naturligt E-vitamin til, før det bliver aktuelt. For voksne er doser på for eksempel 400 mg dagligt helt uproblematisk. Man skal dog være obs på, at E-vitamin har antikoagulerende egenskaber, så der gælder særlige forhold, hvis man får blodfortyndende medicin, skal opereres, for gravide m.fl.

Som medicinsk terapi er doser i retning af 1.500 mg dagligt relevant, men det kræver selvfølgelig supervison af en specialist.

E-vitamin tages om morgenen og ikke sammen med eventuelt jerntilskud. Udnyttelsen fremmes, hvis der er nok C-vitamin og selen. E-vitamin og selen har et vigtigt samspil – og det er værd at være opmærksom på, at det er yderst vanskeligt at få nok selen fra kosten. Det er vigtigt, at E-vitamin er i den naturlige form; nemlig d-alpha tocopherol.

Jeg håber, at den klamamse gør, at du fortsat er tryg ved at hele familien spiser levertran og fiskeolie.

De bedste hilsener

Rebecca Persson, rebeccapersson.com
http://rebeccapersson.com/


På Rebeccas blog finder du inspiration til sunde, grønne vaner i børnefamilien. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du gratis 'Kloge kvinders guide til bedre familiehelse'. Du linkes til lækre websites og får masser af saglig info om aktuelle emner inden for helse og økologi. Du kan købe digitale produkter, som blandt andet gør dig i stand til at leve 100% økologisk uden at flænse dankortet.

Se Rebeccas hjemmeside: RebeccaPersson.com

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.