Hvornår var I klar?

Vi havde været sammen i 3 år, da vi planlagde hvornår vi vil gå igang med mission baby. Det vil vi til efteråret når vi har været sammen i 3 år og 9 mdr

Grunden til det skal være nu er at det passer med mit studie. Så kan jeg nemlig holde barsel i et semester, og så er der kun et år tilbage af studiet når jeg kommer tilbage fra barsel.
Jeg håber så at det bliver nemmere for mig at overbevise en fremtidig arbejdsgiver om at ansætte mig fordi jeg har to børn inden jeg starter. Altså at jeg ikke starter med at skulle på barsel to gange, som de fleste andre jo skal.

Nu må vi se om det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Hvis ikke så venter vi bare til det passer en anden gang.

Jeg var klar meget tidligt.. Allerede for et år siden (som 18 årig) vidste jeg at der ikke ville gå længe før jeg skulle være mor. Snakkede med kæresten om det og han var enig - Vi skulle have en bebs Jeg stoppede med pillerne i november sidste år og nu er jeg gravid i 8+1.. Og på trods af folks fordomme om at vi er unge (19 og 24) og at det bare bliver så hårdt, så er vi SIKRE på at vi klarer det lige så godt som hvis vi havde ventet 10 år!

- Knus "En ung, men LYKKELIG mom-to-be"

Jeg blev uplanlagt gravid med min kæreste som 21-årig og havde en SA i 8.uge. Den tid jeg nåede at få hvor jeg vidste at jeg var gravid flyttede rundt på en masse ting inde i mit hoved, og jeg følte mig virkelig klar. Efter aborten gik jeg rundt og længtedes efter at blive gravid, og havde kæresten dengang sagt ja - så var jeg hoppet på vognen med det samme...

I dag er jeg 25 og MEGET MEGET glad for at jeg ikke fik barn med den kæreste!!!! Når jeg ser tilbage på mig selv dengang ser jeg en pige der klart kunne have klaret at blive (alene)mor - en GOD mor endda... Men hvor VILLE jeg være gået glip af meget

I dag er jeg sammen med en noget ældre mand (37 til sommer) som jeg elsker og stoler på mere end nogen anden jeg har mødt. Vi har været sammen i knap 2 år. Han drømmer ligeså meget om børn som jeg gør, og vigtigst: han er moden og klar til ansvaret som far. Jeg er ved at nå dertil hvor jeg slet ikke kan lade være med at få børn Glæder mig til vi starter projektet op til august!

Min kæreste og jeg har været sammen i fire år og har det sidste halve år overvejet og talt om projekt baby og har nu besluttet at gå i gang med at forsøge om to måneder.
Jeg er kun 21, men vi har begge en uddannelse og er mere end parate til at blive forældre. Min kæreste er 26.
Det vigtigste for mig er at have et ordentlig sted at bo, når babyen kommer.

Hej

Jeg var 29 år, da jeg blev gravid. Vi havde været sammen i 8 år.

Andrea er ikke planlagt, men vi blev da klar til hende i løbet af graviditeten

Min mand og jeg har været sammen i lidt over et år.. men har dog kendt hinanden i omkring 8 år. Vi har faktisk været klar til at udvide familien mere eller mindre fra starten.. Men der er også mange ting der spiller ind på den beslutning... Da jeg har Pco ved vi aldrig hvornår at jeg har ægløsning eller om jeg overhoved har, at vi gerne vil have at de store for glæde af den lille og der ikke kommer alt for stort spring imellem, de er 10 år, 6 år og 4 år, og til sidst men ikke mindst har jeg et stop aldre ved 30 år, da jeg ikke kan forsætte resten af livet med at få unger, fik den ældste da jeg var 17 år.
Vi var gravide, men tabte desværre i uge 7, så det skal nok komme!
Det bliver dog den sidste for os begge to, da vi syntes 4 børn er nok til os..
Vi vil begge få kappet, æggestokke og strengene, når alt er veloverstået og vi har fået os et lille nyt familie medlem.

jsp1984 skriver:

`Hvornår vidste I, at nu skulle I have børn? Var det helt planlagt med job osv. eller var det alderen..Noget andet?

Jeg havde altid ment at jeg var sådan en der ikke skulle have børn og ikke skulle giftes og helt sikkert bo i kbh K

Så flyttede jeg på landet... Så planlagde jeg bryllup og en dag så jeg den yndigste lille pige, der tændte mine æggestokke... Så sagde jeg til min (dengang kommende) mand: SÅDAN EN VIL JEG HA!!! - han sagde TOP og vi lavede hende... Med det samme... Det kom så fuldstændig bag på os, fordi vi kendte flere der havde prøvet i maaaaaaaaaange år, så vi regnede med at vi kunne starte nu også ville der gå et par år eller 3, før vi havde en baby.
Der gik så lige 10 mrd ca... Men vi nåede da at blive klar i mellemtiden

Det var bare det rigtige for os..... det var planlagt ...
Det skulle også være nu , for vidste jo ikke lige hvor langt tid der ville gå før jeg blev gravid.....også ville jeg ikke blive alt for gamle...
Men det to os kun 4 mdr at lave hende....så det var dejligt....

Jeg troede aldrig at jeg skulle have børn, var slet ikke den der type, der er helt oppe og køre over babyer. Har været i to lange forhold tidligere uden nogen antydning af børn, men så mødte jeg min nuværende kæreste og bum bummelum. Han ville rigtig gerne have børn og jeg var sådan tjaa. Men efter et halvt år begyndte vi at prøve, tre mdr, senere var jeg gravid og nu har vi den mest fantastiske søn :0)

Jeg følte mig klar som 18 årig.. Havde fundet HAM jeg ville dele resten af livet med...
Da vi så købte hus i jan 2008, var jeg bare mere end klar.. Men min kæreste overtalte mig til at vente lidt, så jeg kunne gøre min uddannelse færdig.. (Bliver udlært d. 20 maj i år)
Jeg smed så p-pillerne i oktober 2008, men der har ikke været gevinst endnu.... Håber snart det kommer...
Men jo, jeg har da passet det ind med karriere, mand, hus, bil osv..