Vi har hele fem styk felines!
Den første er dværg og den fik vi, fordi den er overnuttet og forkert proportioneret, og vi bilder os ind, vi gjorde den en stor tjeneste, eftersom den var gårdkat og vi er ret sikre på, den ikke ville have overlevet i nærheden af en landevej. (Yep, de korte ben bærer den altså ikke så hurtigt som andre katte.)
De to næste reddede vi, da de skulle have været aflivet. En polydaktyl hunkat med en killing. De var min tantes, som desværre døde af kræft, og jeg har altid været glad for hendes kat, så selvfølgelig tog vi dem ind, da de ikke længere havde et hjem.
Den fjerde var en julegave fra min forlovede, da jeg altid havde ønsket mig en racekat. Han er en hvid odd-eyed Maine Coon, altså han har to forskellige øjenfarver.
Og den femte kom dumpende! I december måned gik min forlovede en tur ved en skovsø og så en kasse flyde rundt. Han var nysgerrig og fulgte efter den. Da den kom tættere på, kunne han høre lyde og kradsen inde fra den, så han fulgte efter den længe, til den kom tættere på land. Da han kunne se, kassen ville flyde længere ud igen, hoppede han i vandet(!) for at samle kassen op. Hans ben krampede, men det lykkedes ham at få fat i kassen. Bunden røg ud, men han greb en pose inden i, og fik den bakset i land. I posen var en kulsort ca. 10 uger gammel killing. Jeg var rasende, da jeg hørte, han var hoppet i vandet i december måned, men helt ærligt, det vidner jo om hans store hjerte... 
Katten var skrækslagen og jeg løb dem i møde med håndklæder og dyner, for at holde dem varme. Jeg stak det forfrosne kræ direkte ind på brystet, så den kunne få min kropsvarme, og i samme sekund slappede den af og begyndte at spinde, og siden har den været min skødekat. Ret unfair, eftersom det var min forlovede der reddede den. 
Nå, det kompenserer "min julegave-kat" så for, for han er udelukkende fars kat. 
Vi fik meldt sagen til politiet, og betjenten var selv kattelsker, så han var rasende, men de fandt naturligvis aldrig gerningsmanden. Men vi elsker vores kat højt! - Dem allesammen! 
