Jeg fatter det altså ikke helt, men på de sidste dage er der bare sket så meget! Pludselig begyndte Tif at indtage føde igen, hun gik jo helt i stå efter vores roskildesyge, men for pokker hun tager revance nu.
Hun æder og æder og jeg kan slet ikke følge med, hun spiser konstant, og meget, og det er faktisk så voldsomt at jeg tænker om jeg skal stoppe hende!
Her til aften lavede jeg kotteletter i ovnen, totalt sundt naturligvis, så den græske yoghurt blev hevet frem som erstatning for fløde, og det så Tiffanie, ja der var nok 3 cm, tilbage i bøtten, og det hylede hun for at få, ja så fik hun da lov til at smage, og faktisk tømte hun resten
, uhhhhm, sagde pigebarnet bare, og grovåd! Lige før den her episode havde hun fortæret to sunde grovboller, og før det igen et hav af frisk frugt, som jeg havde skåret da vi var ude at lege...jeg aner ikke hvor dælen den appetit kommer fra!
Ja det skal så også lige siges at hun åd som et svin til aften, efter hendes yoghurt!
Nå men der sker så meget med hende, i dag har hun gentagne gange forsøgt at sætte ord sammen: biler ude, shhhh farfar sover, dukel ud (cyklen skal ud), og hendes favoritsætning som hun har sagt gentagne gange hele dagen, er: far har bæller å, altså far har briller på )det er fandme fire ord, hun siger igen og igen, og det er jo en hel sætning, jammen jeg kan altså ikke følge med i den udvikling mere.
Desuden har hun fået to hjørnetænder i dag, for oven, men de har dælme også ladet vente på sig i lang tid...så måske er det derfor hun pludselig er så glad og åben.
Her bliver øvet på kravle op alle steder, lave sandkager, og cykle...forresten har Michael købt en fin løbecykel i netto for 189 kr. i dagden er lige en snert for høj, og vi snakkede om at montere støttehjul på den, så kan hun nemlig sagtens bruge den, men for dælen hun bliver vred når den bliver rørt ved, eller puttet af vejen...
desuden skar jeg mig voldsomt på en kniv i dag, et stykke af min negl og blomme på min venstre langemand, er pist borte, og for dælen det blødte, og efter at have sat med pres på det måtte jeg jo i gang med plaster, det fik Tif så øje på, og så aede hun mig, og sagde sååå sååå, tog med to fingre ned på plasteret, og knipsede lige rundt oppe i luften med hendes små pølsefingre, altså: ud til fuglene med det!!!
Jeg fatter det ikke, for den vending har jeg brugt to gange herhjemme, og kun to, for jeg mener virkelig det er en plat bemærkning, men den virker, også på moderen, som glemte hvor ondt det gjorde, og grinede vildt istedet!
Nå en masse sladder om den rivende udvikling, det er jo sindsygt hvad der sker for tiden med de unger,
