Konfrontation med døden!

Lunae skriver:

Tak for input. Min datter er 20 mdr og stod meget nær sin oldemor.

Jeg var meget i tvivl om, om hun skulle se oldemor, men lægerne på hospitalet anbefalede det, fordi det på sigt ville blive nemmere at kunne referere til situationen, fordi vi jo havde taget afsked.

Min datter tog det så flot. Hun sagde "olde sover" og jeg fortalte hende stille og roligt at ja, olde sov og nu kom hun op til stjernerne. Hun lagde en blomst ved hende, aede hendes hånd, vinkede og sagde hej Hej olde.

Det var faktisk virkelig fint!

Begravelsen er jeg stadig i tvivl om..

Puh .. Nu tuder jeg

Er ked af at høre om jeres tab .. Det må være hårdt - Især når det er uventet !

Jeg var godt nok noget ældre (tror jeg gik i 3. klasse) da min oldefar døde .. Jeg kan huske at vi var nede og tage afsked med ham derhjemme - Han var syg nemlig .. Og jeg sagde at jeg ikke ville med .. Men den dag idag er jeg glad for at jeg var nede og sige farvel , samt se ham da han var død og var med til begravelsen .. Men jeg ville virkelig IKKE dengang .. Men det var godt at jeg blev "tvunget" .. 

Jeg synes børn skal være omkring skolealderen før de er gamle nok til at komme med til begravelser .. Men det er jo nok forskelligt fra barn til barn

Maja_4000 skriver:

Puh .. Nu tuder jeg

Er ked af at høre om jeres tab .. Det må være hårdt - Især når det er uventet !

Jeg var godt nok noget ældre (tror jeg gik i 3. klasse) da min oldefar døde .. Jeg kan huske at vi var nede og tage afsked med ham derhjemme - Han var syg nemlig .. Og jeg sagde at jeg ikke ville med .. Men den dag idag er jeg glad for at jeg var nede og sige farvel , samt se ham da han var død og var med til begravelsen .. Men jeg ville virkelig IKKE dengang .. Men det var godt at jeg blev "tvunget" .. 

Jeg synes børn skal være omkring skolealderen før de er gamle nok til at komme med til begravelser .. Men det er jo nok forskelligt fra barn til barn

Det er svært det med begravelser. Føler os bare lidt at jeg ikke vil frarøve hverken min mormor eller min datter den afsked - ved godt at det lyder lidt mærkeligt!

Desuden er der noget smukt og naivt omkring det at have børn med, synes jeg! De viser virkelig at livet går videre, også selvom alt føles trist.

Min mor vil meget gerne have min datter med fordi hun føler at det kan hjælpe hende! Min datter var også min mormors yngling!

Lunae skriver:

Det er svært det med begravelser. Føler os bare lidt at jeg ikke vil frarøve hverken min mormor eller min datter den afsked - ved godt at det lyder lidt mærkeligt!

Desuden er der noget smukt og naivt omkring det at have børn med, synes jeg! De viser virkelig at livet går videre, også selvom alt føles trist.

Min mor vil meget gerne have min datter med fordi hun føler at det kan hjælpe hende! Min datter var også min mormors yngling!

Jeg synes bare at det godt kan være en voldsom oplevelse .. En hel kirke fyldt med grædende mennesker Men jeg kender jo ikke Camille Jeg kan bare ikke forestille mig at have Caroline med til en begravelse om 3 - 4 måneder .. 

Tænker lidt, at der ikke er et rigtigt eller forkert svar til dette..
Jeg var til begravelse her i februar og der var 2 børn med og de klarede det fint. Tror den ældste var 3 år ca.
De forstår det jo ikke, men kan huske at pigen var meget "optaget" af, at hendes mor var ked af det i kirken.. og hvis det betyder meget for dig, ville jeg da tage hende med

Kondolerer iøvrigt mange gange for jeres tab

Jeg synes uden tvivl at børn skal involveres alt efter alder og relationen til den afdøde.

Min datter på 6 år oplevede indenfor 2 år at miste morfar, farmor og oldefar, og hun deltog så meget som jeg vurderede, at hun magtede.

Men hun har ikke set dem døde, det er bare ikke noget vi gør i min familie. Jeg så min far død, men jeg var den eneste, der gjorde det.
Hun deltog ikke i min fars begravelse, mest fordi det var super hårdt for mig, så hun blev hjemme ved min mor. Hans død var ikke overraskende, da han havde været meget syg af kræft ½ år.

Hun deltog heller ikke i farmoderens begravelsen, og hendes død var total uforudset, men da jeg ikke kunne/ville deltage i begravelsen, vurderede jeg, at min datter ikke skulle med, og være sammen med en masse fremmede.

Min morfars begravelse deltog hun i, fordi jeg følelsesmæssigt kunne være der for hende, og kunne forklare hende alt, hvad der foregik. Det var en god oplevelse for hende.

Jeg har den holdning, at vi har alt for meget berøringsangst, når det kommer til døden.

Jeg tog afsked med min morfar, da jeg var 6 år. Nussede ham på kinden og sagde farvel efter han var død.
Den oplevelse betyder meget for mig i dag.
Bisættelse var hård, fordi jeg var ked af det, men nødvendigt og en del af livet. Jeg kunne godt magte det, for jeg fik ikke min morfar tilbage ved at blive udelukket.

Min søn på 2 år var med til min fars bisættelse. Han så ham ikke da han var død. Mest af praktiske årsager, men også fordi han havde en alder og et sprog, der ville gøre det vanskeligt og ufoståeligt for ham.
Bisættelsen gik fint og han forsøgte at få morfars kiste til at rulle. Hans kusine, der er 4 måneder ældre brokkede sig over vi løb tør for rosiner.
Det var meget nede på jorden, men var også en intim bisættelse.

 

Døden er en del af livet og vi kommer ikke udenom den. Det værste vi kan gøre er at frygte den og forsøge at tie den ihjel.
Men selvfølgelig skal man favne alle spørgsmål og tage hensyn til barnets alder, hvad de kan forstå osv. Men den skal ikke mystificeres mere end højst nødvendigt og man kan hurtigt komme til at udelukke børn, fordi vi vil beskytte dem, men det betyder også noget for dem at sige farvel.

Jeg er ked af, at din mormor måtte sige farvel til verdenen så pludseligt.

Jeg var 8 år og måtte for min mor ikke komme med til min bedste vens begravelse, hvilet jeg stadig er ked af. Begravelse er en naturlig del af døden, og som barn er det bedre at komme med til den slags (syntes jeg), end at være uvidende.

Desuden lader din datter til at klare det ret godt

Lunae skriver:

Det er svært det med begravelser. Føler os bare lidt at jeg ikke vil frarøve hverken min mormor eller min datter den afsked - ved godt at det lyder lidt mærkeligt!

Desuden er der noget smukt og naivt omkring det at have børn med, synes jeg! De viser virkelig at livet går videre, også selvom alt føles trist.

Min mor vil meget gerne have min datter med fordi hun føler at det kan hjælpe hende! Min datter var også min mormors yngling!

for at tale et børnesprog.

Så fik du din datter til at gå før hun kravlede.. forstået så ledes.. at se en afdød er i min verden er hårdere ting end at skulle deltage i en begravelse..

Jeg tror det vil kunne give dit barn en underforståelse af hvad der skal ske...

men forstår udemærket du er i tvivl men nu er døden for mig også meget svært og ved ikke helt hvordan jeg selv skal forholde mig til det så jeg håber for min søn at han først mister nogen når han er stor nok til at have medindflydelse.. og skulle det ske før må jeg finde nogle nosser frem..

 

gør mig kæmpe ondt af jeres tab..

Lunae skriver:

Min kæreste Mormor døde i tirsdag. Uventet, meget uventet. Hun var en frisk dame, som klarede alting selv og det kom som et chok for alle i familien

Vi var meget tætte og talte sammen stort set hver dag, samt besøgte hende flere gange ugentligt! Jeg er så ked af at hendes tid kom nu

Nå men kom til at tænke på hvordan du/i forholder jer til døden.

Synes i at børn skal have lov til at se den afdøde?

Synes i at børn skal med til begravelser?

Er der nogen aldersgrænser?

jeg syntes den er svær at vurdere.
jeg vil sige når børnene er så gamle at de forstår hvad der er sket ville jeg tage mine med. både til begravelsen.
at se afdøde ved jeg ikke har kun en enkelt gang ståret i om jeg ville se en afdød, og der var jeg 8 år og blev spurgt af min mor om jeg ville se min mormor død, og valgte det selv fra. hvilket jeg egentlig fortryder i dag, da hun betød rigitg meget for mig.
siden har jeg været til nogle begravelser men ikke så nær familie at det er nogle jeg har skulle se enden.
så om mine børn skal se når det engang sker ved jeg ikke.

Mange kram og tanker herfra. <3 Mistede selv elskede min mormor for snart 1 år siden og min elskede morfar året inden så kan følge din smerte. <3

 

Ang dine spørgsmål synes jeg sagtens du kan tage hende med til begravelsen. Nu har hun alligevel været med inde og se den afdøde så jeg tror godt hun kan tackle begravelsen også! Hun kan "ligeså godt" lære at det er sådan man sender dem afsted..(hvis du forstår)

 

Har lidt svært ved at sige hvornår jeg selv ville tage børn med til begge dele. Det kommer an på hvor tætte de er osv..