Hej damer!
Jeg flyder også med på skruk bølgen! Selvom jeg altid har glædet mig til at få børn og snakket meget om det, har det det sidste halve års tid fyldt ekstra meget i mit hovede.
Jeg er 22 år og har været sammen med min skønne kæreste i snart 2,5 år. Han er færdiguddannet og har fast job, som han er meget glad for. Jeg er ved at læse til pædagog og i øjeblikket er jeg i praktik i en vuggestue. Så det gør heller ikke sagen bedre, at arbejde med små helt fantastiske unger hver dag!
Vi flyttede i en ny 3 værelses andelslejlighed sammen for nogle måneder siden. Der var en masse ting der faldt sammen med flytningen og jeg begyndte at blive meget stresset. Det resulterede i at min menstruation blev udskudt 16 dage. Så i de 16 dage vidste vi ikke om jeg var gravid eller ej, men da menstruationen kom blev vi alligevel skuffede selvom vi overhovedet ikke havde planlagt at vi skulle have børn foreløbig. Men efter episoden har både min kæreste og jeg tænkt rigtig meget på om vi skulle kaste os ud i det, eller gøre som planlagt - vente til jeg er færdig med min uddannelse, om 3 år.
Jeg synes det er en rigtig svær situation og stå i, for jeg har allermest lyst til bare at lave et dejligt barn med min kæreste, nu da vi har fundet os et dejligt sted at bo og jeg føler at vi har styr på tingene. Men på den anden side er jeg bange for at vi ikke kan få økonomien til at køre rundt hvis der kommer en lille én og jeg er jo i fuld gang med min uddannelse!?
Der sker jo ikke noget ved at vente, ville en fornuftig person sige.. 

Anmeld