ungmor

Hej unge forældre 

Jeg er en pige som bliver 18 i år og har en kæreste på 19. Vi har ingen planer om børn nu, men vil gerne have børn på et tidspunkt.

Jeg vil være færdig med min uddannelse når jeg er 20. Jeg kan selv bestemme om jeg tager mer uddannelse bagefter. 
Jeg kunne godt forstille mig at få mit første barn når jeg er 21-22 år.  Altså kun hvis vi er klar til det, økonominen er til det, vi har et godt sted at bo, vores forhold er godt osv. Vil ikke sæt et barn i verden hvis jeg ikke vil kunne give barnet hvad det har brug for. 

Jeg har hørt flere sige at det er fortidlig at få et barn som 21 årige. Min mor har sagt det samme og min svigerforældre har også sagt det. Min far ved jeg ikke hvad ville sige til det hvis jeg fik barn som 21-22 årige. 

Her den anden sidder min kæreste,svigermor og jeg og snakker. Ved ikke hvordan vi kommer ind på børn, men min svigermor siger jeg synes i skal vente med at få børn, men det er noget i selv bestemmer. Også selvfølgelig venter vi. Vi skal ikke have børn nu.

Jer der har fået barn planlagt i starten af 20'erne hvad har familie og venner sagt til det? 

Nu er jeg godt nok 19 - men tillader mig at svare alligevel
Et barn skal ikke sættes til verden fordi jeres forældre giver jer lov - det er noget I bestemmer!

En mor på 20 kan være lige så god en mor, som en på 35, derfor mener jeg ikke man skal sætte alder på det
Det kan være du allerede er klar når du er 19 og måske først når du er 25 - alder har INGEN betydning, så længe man selv kan forsørge sit barn og give det den omsorg det har brug for

Jeg er også 19, men skriver lige alligevel.. Har INTET negativt hørt omkring, at jeg venter mit første barn om 3 uger ca.. INTET! Og jeg er vildt overrasket over det, så min oplevelse er i hvert fald positiv!

Tak for jeres søde svar 

Jeg har den samme holdning en mor på 19 kan være ligeså god som en på 35. Og der ingen der skal forhindre min kæreste og jeg at sætte et barn i verden når vi er klar til det 

Anonym skriver:

Hej unge forældre 

Jeg er en pige som bliver 18 i år og har en kæreste på 19. Vi har ingen planer om børn nu, men vil gerne have børn på et tidspunkt.

Jeg vil være færdig med min uddannelse når jeg er 20. Jeg kan selv bestemme om jeg tager mer uddannelse bagefter. 
Jeg kunne godt forstille mig at få mit første barn når jeg er 21-22 år.  Altså kun hvis vi er klar til det, økonominen er til det, vi har et godt sted at bo, vores forhold er godt osv. Vil ikke sæt et barn i verden hvis jeg ikke vil kunne give barnet hvad det har brug for. 

Jeg har hørt flere sige at det er fortidlig at få et barn som 21 årige. Min mor har sagt det samme og min svigerforældre har også sagt det. Min far ved jeg ikke hvad ville sige til det hvis jeg fik barn som 21-22 årige. 

Her den anden sidder min kæreste,svigermor og jeg og snakker. Ved ikke hvordan vi kommer ind på børn, men min svigermor siger jeg synes i skal vente med at få børn, men det er noget i selv bestemmer. Også selvfølgelig venter vi. Vi skal ikke have børn nu.

Jer der har fået barn planlagt i starten af 20'erne hvad har familie og venner sagt til det? 

jeg blev mor for 3 måneder siden.. er 21 år bliver 22 om 3 uger, men det er jo irellevant det skal så lige siges at min kæreste snart er 27,så han er jo ikke ung forælder

men de fleste var så glade på vores vegne.. både hans og min familie. Det samme gælder størstedelen af mine veninder. Har enkelte der har haft svært ved at forholde sig til det, men dem ser jeg så heller ikke mere.

Men jeg har egentlig også lige fra starten været ligeglad med hvad andre har tænkt.. jeg ønskede at blive ung mor, faktisk var det mit største ønske at få vores lille ønskebarn og samtidig vidste jeg at jeg ville blive verdens bedste mooar   så derfor blev jeg gravid og vi har nu verdens skønneste datter på 3 måneder

Jeg er 23 og skal være mo lige om små 2 mdrs. tid! Og jeg må indrømme at jeg var lidt usikker på min mors reaktion. Hun blev selv mor som 20 årig men har det altså med at reagere meget på de "voksen"ting jeg gør.Tror ikek helt hun kan slippe sin "lille pige". Men jeg er nået dertil hvor jeg er fuldstænig ligeglad med hvad hun sys om ting jeg gør. Hun skal bare blande sin mening udenom hvis hun ikek har noget pænt at sige. Hun må tænke alt det hun vil men gidder ikek og høre på det.

Men derfro var jeg alleigevl spændt på hvordan hun vilel reagere da man jo ikke ønkser at ens familie skal være utilfredse med de ting man gør.

Har heller aldrg snakket med hende om at vi planlagde en graviditet, orkede ikke hendes "råd" osv.

Men hun tog det egentlig ret pændt da jeg fortalte hende det og nu er hun jo bare skide glad og glæder sig helt vildt. Hun skulle bare lige vende sig til tanken!

Min far har jeg aldrig set meget til så han tæller ikke med i "hvad-tænker-min-familie-om-mig".

Min svigermor har lææænge udtrykt at hun da gerne snart vilel være farmor! Så der tøvede vi ikke med at fortælle det og hun bev bare overlykkelig med det samme.

Min svigerfar er ehh af en anden støbning ! Hans reaktion var bare: "nå okay!" og så skyndte han sig at plapre videre om alle sine penge, rejser, ombygninger osv.

 

Så du skal helt sikkert ikke tænke på hvad de "råder" dig til og sys er iorden! DU skal blive enig med dig selv om hvad er rigtig for jer! Men hvis deres reaktion er sårn nu er det meget muligt at de måske ikek reagere fuldtud lykkeligt den dag i meddeler den gladelige nyhed. Men mon ikke de så er de typer der bare skal synke det og så bliver de sikkert de stolteste bedsteforældre!

Og jeg sys ikke det er for tidlig en alder, for nogen er det sikkert alt for tidligt men for andre ikke. I ved det bedst selv.

 

Nu er jeg gaaaaamle i forhold til dig! Men vil nu sige noget alligevel og så kan du jo tage det til dig eller lade være

Jeg synes allerede nu du har nogle meget modne overvejelser i forhold til at overveje at sætte et barn i verden! Du vil have styr på forhold, økonomi og et godt sted at bo... Allerede der synes jeg du er langt! Man skal kun planlægge et barn, hvis man mener, at man er i stand til at give barnet det det har brug for, og de overvejelser har du gjort dig!

Om du er for ung som 21-22 årig, det vil være noget du kan mærke inde i dig selv... Jeg synes du har nogle modne tanker omkring det at få et barn, så mon ikke du også er i stand til at tage beslutningen til den tid

Det kan være du prioriterer din uddannelse først, når I kommer dertil eller et barn, under alle omstændigheder skal du gøre hvad der føles rigtigt og overveje alle mulighederne

Er sikker på du kan klare det, det er bare om du vil gøre det før eller efter endt uddannelse

Anonym skriver:

Hej unge forældre 

Jeg er en pige som bliver 18 i år og har en kæreste på 19. Vi har ingen planer om børn nu, men vil gerne have børn på et tidspunkt.

Jeg vil være færdig med min uddannelse når jeg er 20. Jeg kan selv bestemme om jeg tager mer uddannelse bagefter. 
Jeg kunne godt forstille mig at få mit første barn når jeg er 21-22 år.  Altså kun hvis vi er klar til det, økonominen er til det, vi har et godt sted at bo, vores forhold er godt osv. Vil ikke sæt et barn i verden hvis jeg ikke vil kunne give barnet hvad det har brug for. 

Jeg har hørt flere sige at det er fortidlig at få et barn som 21 årige. Min mor har sagt det samme og min svigerforældre har også sagt det. Min far ved jeg ikke hvad ville sige til det hvis jeg fik barn som 21-22 årige. 

Her den anden sidder min kæreste,svigermor og jeg og snakker. Ved ikke hvordan vi kommer ind på børn, men min svigermor siger jeg synes i skal vente med at få børn, men det er noget i selv bestemmer. Også selvfølgelig venter vi. Vi skal ikke have børn nu.

Jer der har fået barn planlagt i starten af 20'erne hvad har familie og venner sagt til det? 

Hejsa 

Mit barn var godt nok ikke planlagt, men min kæreste og jeg valgte så at beholde det. Jeg er 20 og min kæreste er 21, og jeg synes vi er 100% parate til at få dette barn 

Mine forældre har altid sagt at jeg skulle vente til jeg var færdig med min uddannelse, hvilket også er smartest, men de er begge to glade på vores vegne nu, efter de har slugt den store nyhed  

hmm i bestemmer da selv hvornår i sætter et barn i verdenen.. så må familien mene det de vil..

 

men vil så også lige sige at man skal sætte sig 1111000000% ind i at egoist livet hermed er slut, og bliver erstattet af mange MANGE søvnløse nætter, gylp og lorte bleer.. ikke mindst er der riciko for mange timers skrig og skrål..

 

jeg fik min søn som 19årig har så været alene om ham altid.. fortryder ham ikke, men vil ønske han kom som det mirakkel han er, nogle år senere.. men jeg nyder ham og kæmper for min uddannelse

Først og fremmest så bestemmer I hvornår I er klar til et barn  

Når det så er sagt, så er grunden til, at jeres forældre siger som de gør, at de synes I skal nyde at I kun er jer to lidt endnu. Og det kan jeg skrive under på! Jeg blev gravid som 19-årig ved et uheld. Min kæreste og jeg havde været sammen i lidt over et år da jeg blev gravid, og vi fik også at vide at det var for tidligt. Og det vil jeg give folk ret i. Ikke at vi ikke var klar, for det var vi både mentalt og økonomisk. 

Jeg elsker min datter overalt på jorden og vil ikke bytte hende for noget. Men jeg ville ønske, at min kæreste og jeg havde haft flere år sammen alene. 

Men hvis I til den tid når I er færdig med uddannelse osv føler, at I har haft den tid sammen I har brug for, og oplevet de ting I føler I ville, så synes jeg ikke der er noget i vejen for at få et barn i den alder - det ER altså ikke alderen der betyder mest