Søskendejalousi?

Skriver lige ano fordi jeg ikke vil angribes hvis dette kunne blive tilfældet

Render meget rundt for tiden og læser alle mulige steder om baby'er og børn osv, nu når kæresten og jeg snakker om at gå igang med pb om et lille års tid ^^

Men er så angst for hvordan det hele kommer til at forløbe sig, bare tanken om når vi begynder på pb at vi skal være meget strikse. Mit bonusbarn er meget aktivt og forstår ikke rigtig et nej når det er herhjemme hos det's far og jeg. Og det vil rigtig gerne hoppe op på en og alt den slags.. Er det en god ide at vænne det af med det nu og være meget konsekvense hvad angår nej..? Er bange for når jeg engang skulle blive gravid at barnet så hopper op på min mave og et eller andet skulle ske Også når en baby så evt skulle komme til verden.. Hvordan kan alt så komme til at hænge sammen? Barnet vil til den tid være omkring de 6-8 år afhængig af hvor hurtigt der sker noget.. Og barnet vil så ha været enebarn alle de år.. Er lidt bange for om jeg måske kunne blive mere optaget af vores barn end af begge børn fordi det derfor bliver mit første barn? Og måske kommer til at blive meget streng overfor det ældste og meget overbeskyttende over for den bette... Er der nogen der har gode råd til hvordan jeg håndtere den frygt?

Vil gerne have styr på min frygt inden jeg og kæresten skal i gang med noget som helst og gerne i god tid så jeg ikke skal gå og spekulere over det

Elsker mit bonusbarn, men ja det bor jo ikke hos os så hvordan skal det kunne håndtere at når det i forvejen er hos sin far få gange og så når det endelig er hos sin far så skal det dele fars og min opmærksomhed med et lille barn?

Håber alt min forhutlede forvirring gav nogen mening

Det giver god mening det du skriver, kan dog desværre ikke være dig yderlige behjælpelig da jeg ikke kender til problemstillingen/erne og vil ikke fylde dig med vås 

Jeg kender ikke selv til problemstillingen, men ang. hvordan dit bonus barn vil takle at få en søskende, tænker jeg:

1. Den store er faktisk så stor, at vedkommende godt kan forstå når baby kræver mor og far.

2. Ellers huske at i starten kræver den lille ikke det samme, så når babys basalebehov er dækket er der masser af tid til den store. Det eneste er at den lille kan kræve noget midt i en legen.

3. Inddrag den store så meget som muligt, alt efter interesse i babyen.

Det skal nok gå.

Mange hilsner

Henriette 

Henriette Aaby skriver:

Jeg kender ikke selv til problemstillingen, men ang. hvordan dit bonus barn vil takle at få en søskende, tænker jeg:

1. Den store er faktisk så stor, at vedkommende godt kan forstå når baby kræver mor og far.

2. Ellers huske at i starten kræver den lille ikke det samme, så når babys basalebehov er dækket er der masser af tid til den store. Det eneste er at den lille kan kræve noget midt i en legen.

3. Inddrag den store så meget som muligt, alt efter interesse i babyen.

Det skal nok gå.

Mange hilsner

Henriette 

Okay det er altid en god ting ja

Men er virkelig bange for at jeg ikke får lov til at kunne slappe af i hvert fald i slutningen af graviditeten og starten af barslen alle går og siger det er så hårdt osv. og er bange for at jeg kunne risikere at skulle på hospitalet og at kæresten ikke kunne tage med fordi barnet er hos os og vi evt ikke kan finde nogen der kan tage det Og hvordan skal det gå efter fødsel.. Jeg har ingen ide om hvor hårdt det kommer til at være.. Har kun hørt at folk nærmest er zombier de første 3 måneder fordi baby skal have mad hver 2 time..

Ved ikke om det er mig der er bekymret uden grund... men puha det er åbenbart bekymring nok til at jeg ligger og roder rundt en hel nat pga de tanker :s

Anonym skriver:

Okay det er altid en god ting ja

Men er virkelig bange for at jeg ikke får lov til at kunne slappe af i hvert fald i slutningen af graviditeten og starten af barslen alle går og siger det er så hårdt osv. og er bange for at jeg kunne risikere at skulle på hospitalet og at kæresten ikke kunne tage med fordi barnet er hos os og vi evt ikke kan finde nogen der kan tage det Og hvordan skal det gå efter fødsel.. Jeg har ingen ide om hvor hårdt det kommer til at være.. Har kun hørt at folk nærmest er zombier de første 3 måneder fordi baby skal have mad hver 2 time..

Ved ikke om det er mig der er bekymret uden grund... men puha det er åbenbart bekymring nok til at jeg ligger og roder rundt en hel nat pga de tanker :s

Og vil så gerne opleve følelsen af at være første gangs mor, bare at kunne sidde med den bette og kigge den i øjnene så længe baby og jeg orker.. Det er jo trods alt mit første barn når det kommer dertil og har ikke været i mit bonusbarns liv fra det var helt lille så jeg har jo ikke oplevet det som alle første gangs oplever så tror min kæreste måske vil tage det som det kommer fordi det jo ikke er hans første..

Anonym skriver:

Skriver lige ano fordi jeg ikke vil angribes hvis dette kunne blive tilfældet

Render meget rundt for tiden og læser alle mulige steder om baby'er og børn osv, nu når kæresten og jeg snakker om at gå igang med pb om et lille års tid ^^

Men er så angst for hvordan det hele kommer til at forløbe sig, bare tanken om når vi begynder på pb at vi skal være meget strikse. Mit bonusbarn er meget aktivt og forstår ikke rigtig et nej når det er herhjemme hos det's far og jeg. Og det vil rigtig gerne hoppe op på en og alt den slags.. Er det en god ide at vænne det af med det nu og være meget konsekvense hvad angår nej..? Er bange for når jeg engang skulle blive gravid at barnet så hopper op på min mave og et eller andet skulle ske Også når en baby så evt skulle komme til verden.. Hvordan kan alt så komme til at hænge sammen? Barnet vil til den tid være omkring de 6-8 år afhængig af hvor hurtigt der sker noget.. Og barnet vil så ha været enebarn alle de år.. Er lidt bange for om jeg måske kunne blive mere optaget af vores barn end af begge børn fordi det derfor bliver mit første barn? Og måske kommer til at blive meget streng overfor det ældste og meget overbeskyttende over for den bette... Er der nogen der har gode råd til hvordan jeg håndtere den frygt?

Vil gerne have styr på min frygt inden jeg og kæresten skal i gang med noget som helst og gerne i god tid så jeg ikke skal gå og spekulere over det

Elsker mit bonusbarn, men ja det bor jo ikke hos os så hvordan skal det kunne håndtere at når det i forvejen er hos sin far få gange og så når det endelig er hos sin far så skal det dele fars og min opmærksomhed med et lille barn?

 

Håber alt min forhutlede forvirring gav nogen mening

Hej

Først et stort knus - for jeg ved præcis hvordan du har det!

Jeg bor sammen med min forlovede, hans datter på 6 år og så sammen med vores fælles datter på 9 mdr.

Jalousien er uundgåelig, og det ville da også undrer mig hvis den slet ikke var der.

Noget du skal være forberedt på og som er helt iorden - det er at selvom du siger du elsker dit bonusbarn, så vil det aldrig være det samme som med dit eget barn.(Jeg troede også jeg elskede min bonusdatter, som var hun min egen - men nej, det er umuligt)

Når man får sit eget barn, får man nogle følelser som man slet ikke var klar over fantes. Og du vil aldrig kunne elske dit bonusbarn ligeså højt og på samme måde. Det er også helt iorden at gøre forskel på børnene.

Min bonusdatter er også utrolig aktiv, men ligeså snart hun fik at vide at hun skulle være storesøster - blev hun utrolig forsigtig omkring mig og maven.. Ville hele tiden kysse, ae og mærke baby sparke, så det tror jeg kommer helt af sig selv. Så det tror jeg slet ikke du skal være bekymret om - ellers er dit bonusbarn så stort, så hvis i tager en snak om det, så kan barnet sagtens forstå det.

Du vil heller aldrig kunne opdrage dit eget barn på samme måde som dit bonusbarn, du vil altid være lidt mere tålmodig med dit eget.

Et godt, men svært råd er at prøve at få bonusbarnet så meget med når den lille kommer. Såsom at hjælpe med at skifte ble, hjælpe med at trøste osv. Det er virkelig virkelig svært, og det lykkedes ikke altid. Men det er rigtig vigtigt. Det er også meget vigtigt at rose den store for hvor god en store søster/bror den er.

Det er helt iorden at have det som du har det - snak også med din mand om det, det har hjulpet mig rigtig meget.

Husk, at det er sådan jeg har det - du kan have det på en anden måde.. Men vær ærlig overfor dig selv.

Du er altid velkommen til at skrive til mig

Rigtig god aften!