Kan se vi er en del...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

380 visninger
7 svar
0 synes godt om
7. maj 2012

Anonym trådstarter

Så derfor vil jeg også pive lidt...

Jeg er endelig blevet sygemeld frem til termin, da jeg har haft ondt siden uge 12, som kun er blevet værre siden da( er i uge30 nu) jeg har haft mad forgiftning 5 gange!, har aldrig haft det før, er oppe på min 3 influenza som jeg lige er ved at komme mig over. Og så er jeg konstant ondt i mit underliv og skede og i min ryg. Det føles som om at hun er ved at rive mit underliv i stykker. Og jeg føler virkelig at hun dræber mig langsom indefra, jeg har ingen energi og jeg orker intevirkeliggørelsen virkelig som om jeg ikke har et forhold til den pige i min mave, som jeg havde med den store. Hun er bare noget der skal ud af mig hurtigst muligt. Glæder mig ikke til hun kommer, men kun til hun er ude og jeg har det frygteligt med det. Men går stærkt ud fra det ændre  sig når hun kommer. Eller jeg håber jeg får et forhold til hende som med den store når hun kommer til verden.

 Nogle gange tror jeg bare smerten overskygger glæden, men jeg kan se at jeg ikke er den eneste med smerte, men hvordan har i det så med livet i maven?

Undskyld det blev lidt langt...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. maj 2012

Madam Blå

Anonym skriver:

Så derfor vil jeg også pive lidt...

Jeg er endelig blevet sygemeld frem til termin, da jeg har haft ondt siden uge 12, som kun er blevet værre siden da( er i uge30 nu) jeg har haft mad forgiftning 5 gange!, har aldrig haft det før, er oppe på min 3 influenza som jeg lige er ved at komme mig over. Og så er jeg konstant ondt i mit underliv og skede og i min ryg. Det føles som om at hun er ved at rive mit underliv i stykker. Og jeg føler virkelig at hun dræber mig langsom indefra, jeg har ingen energi og jeg orker intevirkeliggørelsen virkelig som om jeg ikke har et forhold til den pige i min mave, som jeg havde med den store. Hun er bare noget der skal ud af mig hurtigst muligt. Glæder mig ikke til hun kommer, men kun til hun er ude og jeg har det frygteligt med det. Men går stærkt ud fra det ændre  sig når hun kommer. Eller jeg håber jeg får et forhold til hende som med den store når hun kommer til verden.

 Nogle gange tror jeg bare smerten overskygger glæden, men jeg kan se at jeg ikke er den eneste med smerte, men hvordan har i det så med livet i maven?

Undskyld det blev lidt langt...



Jeg selv blev sygemeldt med bækkenløsning meget tidligt. Havde simpelthen så ondt, og kunne intet. Endte med at blive vildt nedtrykt, og kunne slet ikke overskue, at jeg skulle være mor! Hvordan skulle jeg kunne være noget for den lille i maven, når hele min glæde ved graviditeten blev overskygget af smerter.. Hvordan skulle jeg komme til at elske lillepigen, når jeg meget ofte bandede og svovlede over min graviditet..

Jeg prøvede at adskille graviditeten og baby i maven. Det var jo ikke babyens skyld, at jeg havde ondt - men graviditetens skyld. Tit har jeg tænk dumme tanker om, at jeg da slet ikke ville være gravid, og så kunne jeg da bare undvære min baby - for jeg magtede ikke mere.

Inderst inde vidste jeg jo godt, at jeg elskede hende mere end noget andet - også da hun var i maven..

 

Jeg tror man skal give sig selv lov til at tænke sådan ind i mellem. Det kan være noget lort at være gravid. Men heldigvis er det til syvende og sidst hele lorten værd, når baby så endelig kommer til verden

Er sikker på, at dit barn vil blive lige så elsket som det første! Lige nu overskygges glæden desværre af dine smerter. Men 10 uger mere! Så er det slut

Anmeld

7. maj 2012

Anonym trådstarter

Madam Blå skriver:



Jeg selv blev sygemeldt med bækkenløsning meget tidligt. Havde simpelthen så ondt, og kunne intet. Endte med at blive vildt nedtrykt, og kunne slet ikke overskue, at jeg skulle være mor! Hvordan skulle jeg kunne være noget for den lille i maven, når hele min glæde ved graviditeten blev overskygget af smerter.. Hvordan skulle jeg komme til at elske lillepigen, når jeg meget ofte bandede og svovlede over min graviditet..

Jeg prøvede at adskille graviditeten og baby i maven. Det var jo ikke babyens skyld, at jeg havde ondt - men graviditetens skyld. Tit har jeg tænk dumme tanker om, at jeg da slet ikke ville være gravid, og så kunne jeg da bare undvære min baby - for jeg magtede ikke mere.

Inderst inde vidste jeg jo godt, at jeg elskede hende mere end noget andet - også da hun var i maven..

 

Jeg tror man skal give sig selv lov til at tænke sådan ind i mellem. Det kan være noget lort at være gravid. Men heldigvis er det til syvende og sidst hele lorten værd, når baby så endelig kommer til verden

Er sikker på, at dit barn vil blive lige så elsket som det første! Lige nu overskygges glæden desværre af dine smerter. Men 10 uger mere! Så er det slut



Jeg er bare glad for at høre at der er andre der har tænkt sådan, så føler jeg mig lydt mere" normal" 

Ja kun 10 uger tilbage, jeg håber bare lidt på hun er klar før tid, men ikke alt for før. Men bare så der ikke er så langt igen

Anmeld

7. maj 2012

Anonym trådstarter

Madam Blå skriver:



Jeg selv blev sygemeldt med bækkenløsning meget tidligt. Havde simpelthen så ondt, og kunne intet. Endte med at blive vildt nedtrykt, og kunne slet ikke overskue, at jeg skulle være mor! Hvordan skulle jeg kunne være noget for den lille i maven, når hele min glæde ved graviditeten blev overskygget af smerter.. Hvordan skulle jeg komme til at elske lillepigen, når jeg meget ofte bandede og svovlede over min graviditet..

Jeg prøvede at adskille graviditeten og baby i maven. Det var jo ikke babyens skyld, at jeg havde ondt - men graviditetens skyld. Tit har jeg tænk dumme tanker om, at jeg da slet ikke ville være gravid, og så kunne jeg da bare undvære min baby - for jeg magtede ikke mere.

Inderst inde vidste jeg jo godt, at jeg elskede hende mere end noget andet - også da hun var i maven..

 

Jeg tror man skal give sig selv lov til at tænke sådan ind i mellem. Det kan være noget lort at være gravid. Men heldigvis er det til syvende og sidst hele lorten værd, når baby så endelig kommer til verden

Er sikker på, at dit barn vil blive lige så elsket som det første! Lige nu overskygges glæden desværre af dine smerter. Men 10 uger mere! Så er det slut



Jeg er bare glad for at høre at der er andre der har tænkt sådan, så føler jeg mig lydt mere" normal" 

Ja kun 10 uger tilbage, jeg håber bare lidt på hun er klar før tid, men ikke alt for før. Men bare så der ikke er så langt igen

Anmeld

7. maj 2012

Madam Blå

Anonym skriver:



Jeg er bare glad for at høre at der er andre der har tænkt sådan, så føler jeg mig lydt mere" normal" 

Ja kun 10 uger tilbage, jeg håber bare lidt på hun er klar før tid, men ikke alt for før. Men bare så der ikke er så langt igen



Jeg tror, at der er mange andre, der har haft de samme "forbudte" tanker. Men så længe det bare er tanker, man har ind i mellem - når man synes det er rigtig træls at være gravid.

Ja, kun 10 uger igen Det skal nok gå det hele.

 

Skriv endelig, hvis du har brug for det Somme tider kan det være dejligt at læsse lidt af sin dårligdom af på nogen. Så fylder det lidt mindre

Anmeld

7. maj 2012

StineW79

Profilbillede for StineW79

Øv øv hvor er det da også bare uheldigt med 3x mave influensa + en hård graviditet! 

Syntes du ska prøve at snakke med din læge eller jordmore om hvordan du føler. Ku måske godt lyde som en før fødsels depration.

Er sikker på at du nok ska elske den bette lige så meget som den store , når først i lære hinanden at kende! Vh stine

Anmeld

8. maj 2012

Anonym trådstarter

Madam Blå skriver:



Jeg tror, at der er mange andre, der har haft de samme "forbudte" tanker. Men så længe det bare er tanker, man har ind i mellem - når man synes det er rigtig træls at være gravid.

Ja, kun 10 uger igen Det skal nok gå det hele.

 

Skriv endelig, hvis du har brug for det Somme tider kan det være dejligt at læsse lidt af sin dårligdom af på nogen. Så fylder det lidt mindre



Årh hvor er du sød det vil jeg helt sikkert gerne, ja bare det at føle man bliver hørt hjælper rigtig meget...

Anmeld

8. maj 2012

Anonym trådstarter

StineW79 skriver:

Øv øv hvor er det da også bare uheldigt med 3x mave influensa + en hård graviditet! 

Syntes du ska prøve at snakke med din læge eller jordmore om hvordan du føler. Ku måske godt lyde som en før fødsels depration.

Er sikker på at du nok ska elske den bette lige så meget som den store , når først i lære hinanden at kende! Vh stine



Jeg har lige snakkede med min jordmor om det, og hun synes ikke der er nogle alarm klokker der lige ringer, men vi holder øje med udviklingen, tak for det

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.