Da vi i sin tid kom hjem med vores tvillinger gjorde vi det at vi lagde dem i kravlegården, og så lod vi begge hunde snuse til den og stikke snuderne ind mellem tremmerne. Begge drenge vejede kun knap 2 kg, så vi turde ikke straks stikke dem ned til hundene, da man jo reelt ikke ved hvordan hunde reagerer på spædbørn.
Men der var ingen problemer. Dog heller ikke den store interesse.
Desværre har vi måttet træffe en svær beslutning for 1 måned siden. Den store af vores hunde (en lab på 5 år) udviklede epilepsi og fik nogle meget voldsomme anfald. Omkring den tid hvor anfaldene tog fat begyndte hun at knurre af drengene i tide og utide. Ikke kun når de kom for tæt på, men osse når hun bare gik forbi dem. Dyrlægen mente at hun nok forbandt anfaldene med drengene og derfor viste truende adfærd.
Vi fandt derfor en dejlig ny familie til hende. Et ældre ægtepar som før har haft en hund med epilepsi, så de ved hvad det kræver. Hun har det SÅ godt i dag, og vi er bare så glade for vores beslutning.
Anmeld