Har endelig fået ham overtalt, men så bliver jeg i tvivl....

Så har min dejlige mand og far til mine to dejlige dreng på 2 og 6 år fået snakket og besluttet os for at lave barn nr 3.

Jeg må indrømme at der skulle en del overtalelse til fra min side for han synes jo vi har det så godt (og nemt) nu når vores drenge er blevet så store og han laver allemulige sjove ting med dem men jeg elsker jo også når de er små så for mig har det ikke haft nogen betydning.

Men men men nu bliver jeg pludselig i tvivl. Jeg havde den vildeste dårlige samvittighed overfor vores største dreng da vi fik nr 2 selvom han aldrig nogensinde har været jaloux eller noget. Han har faktisk også længe plaget om at få en lillesøster eller lillebror mere. Jeg er bare så pokkers bange for om jeg kan være der for de to store også. Jeg bliver nemt meget følelsesladet når det drejer sig om mine børn og hvis de skulle føle sig tilsidesat kan jeg slet ikke holde ud.

Er det bare nogle pladder tanker eller hvad synes I ?

Det skal dertil lige siges at min mor bestemt har gjort hendes mening tydelig og det er at vi ikke skal have flere børn men tage os af dem vi har og sådan skal det være (Vi er selv 4 søskende ? men tror det er fordi min far aldrig har hjulpet ret meget til)

Vi troede heller ikke at vi skulle have flere men så kan jeg bare ikke slippe tanken og min mand heller ikke da han selv er nr 3.

 

WHAT TO DO ?????

 

Anonym skriver:

Så har min dejlige mand og far til mine to dejlige dreng på 2 og 6 år fået snakket og besluttet os for at lave barn nr 3.

Jeg må indrømme at der skulle en del overtalelse til fra min side for han synes jo vi har det så godt (og nemt) nu når vores drenge er blevet så store og han laver allemulige sjove ting med dem men jeg elsker jo også når de er små så for mig har det ikke haft nogen betydning.

Men men men nu bliver jeg pludselig i tvivl. Jeg havde den vildeste dårlige samvittighed overfor vores største dreng da vi fik nr 2 selvom han aldrig nogensinde har været jaloux eller noget. Han har faktisk også længe plaget om at få en lillesøster eller lillebror mere. Jeg er bare så pokkers bange for om jeg kan være der for de to store også. Jeg bliver nemt meget følelsesladet når det drejer sig om mine børn og hvis de skulle føle sig tilsidesat kan jeg slet ikke holde ud.

Er det bare nogle pladder tanker eller hvad synes I ?

Det skal dertil lige siges at min mor bestemt har gjort hendes mening tydelig og det er at vi ikke skal have flere børn men tage os af dem vi har og sådan skal det være (Vi er selv 4 søskende ? men tror det er fordi min far aldrig har hjulpet ret meget til)

Vi troede heller ikke at vi skulle have flere men så kan jeg bare ikke slippe tanken og min mand heller ikke da han selv er nr 3.

 

WHAT TO DO ?????

 

Det kunne godt lyde sådan at du måske aldrig får nok, for du elsker dem jo små. Og børn bliver jo store

Jeg synes du skal følge dit hjerte, hvis du vil have et barn mere ja, så er det jo det du skal. Men igen... Nu kunne det godt lyde som om, at din mand bare har overgivet sig for presset. Er du HELT sikker på at han vil have en mere

Anonym skriver:

Så har min dejlige mand og far til mine to dejlige dreng på 2 og 6 år fået snakket og besluttet os for at lave barn nr 3.

Jeg må indrømme at der skulle en del overtalelse til fra min side for han synes jo vi har det så godt (og nemt) nu når vores drenge er blevet så store og han laver allemulige sjove ting med dem men jeg elsker jo også når de er små så for mig har det ikke haft nogen betydning.

Men men men nu bliver jeg pludselig i tvivl. Jeg havde den vildeste dårlige samvittighed overfor vores største dreng da vi fik nr 2 selvom han aldrig nogensinde har været jaloux eller noget. Han har faktisk også længe plaget om at få en lillesøster eller lillebror mere. Jeg er bare så pokkers bange for om jeg kan være der for de to store også. Jeg bliver nemt meget følelsesladet når det drejer sig om mine børn og hvis de skulle føle sig tilsidesat kan jeg slet ikke holde ud.

Er det bare nogle pladder tanker eller hvad synes I ?

Det skal dertil lige siges at min mor bestemt har gjort hendes mening tydelig og det er at vi ikke skal have flere børn men tage os af dem vi har og sådan skal det være (Vi er selv 4 søskende ? men tror det er fordi min far aldrig har hjulpet ret meget til)

Vi troede heller ikke at vi skulle have flere men så kan jeg bare ikke slippe tanken og min mand heller ikke da han selv er nr 3.

 

WHAT TO DO ?????

 

Jeg har ikke selv børn, så jeg kan ikke svare med vide.. 

Men jeg synes det lyder til, at i rigtig gerne vil have nr 3, og måske er din tvivl påvirket af udefra kommende kommentare 

Den bedste gave man kan give til sine børn er søskende ! tænk alt den kærlighed og glæde de får af hinanden hele livet 

Jeg havde ikke så meget dårlig samvittighed da jeg fik nr. 2, lidt, men intet i forhold til da jeg fik nr. 3.

Jeg har virkelig haft en kæmpe tung sky af dårlig samvitighed hængende over hovedet.

Ingen tvivl om at de store har elsket at få en lillebror og de elsker ham, men for pokker hvor kan man bare have svært ved at være til stede for dem alle.

Jeg trøster mig med, at så snart den lille, 7 mdr, bliver ældre bliver det jo nemmere, men lige nu har den store bare meget brug for os forældre, hun skal starte i skole osv nu her.

Så ja, samvittigheden og tiden bliver ikke bedre!!

Når alt det så er sagt, så er det ko altid skønt og dejligt når der kommer sådan nogle små mennesker til verdenen

*C

Tak for jeres svar

 

Jeg er helt med på at børn bliver store og der elsker jeg dam da mindst lige så meget, det jeg mener er bare at min mand har det bedst når de bliver lidt større og jeg har det ligesom at det er ligemeget for mig jeg synes de er skønne lige meget hvad.

Ja jeg er helt sikker på at han vil have en mere da han er typen som ikke bare siger noget han ikke er indstillet på men jeg tror da ikke at han selv var kommet på ideén - det er ligesom mig som har plantet den der 

Det er nok rigtigt at jeg tænker meget på hvad f.eks min mor mener da hun betyder alverden for mig og vi altid har været meget tæt.