Lige en lille klagesang fra mig!

Først vil jeg lige understrege at jeg overordnet set er utrolig glad for det danske velfærdssamfund, men synes blot der er en del mærkelige ting indimellem.

Lad mig starte fra en ende af:

1: økonomisk friplads i daginstitutioner. Når man søger økonomisk friplads er procentdelen indtægtsbestemt, hvilket er en fornuftig ide. Dog oplever man som enlig, at man får trukket lidt over 50.000 kr fra i sin indtægt inden der beregnes tilskud. Det er jo total latterligt at fordi man er enlig, så kan man få mere tilskud end et studerende par, på trods af at deres indkomst faktisk kan være lavere!? Hvorfor filan er det hele ikke indtægtsbestemt!?

2: som studerende med barn hæves det beløb man må tjene udover su. Det er da et ganske fint tiltag, men for folk som bor i kommunalt byggeri, ryger både boligsikring og friplads i institution, hvis man tjener for meget. Derfor skal man overveje om det overhovedet kan svare sig at arbejde. Det er lidt dumt!

Det var bare to eksempler på er mærkeligt reglement!

Hmm, irriterende!

Lunae skriver:

Først vil jeg lige understrege at jeg overordnet set er utrolig glad for det danske velfærdssamfund, men synes blot der er en del mærkelige ting indimellem.

Lad mig starte fra en ende af:

1: økonomisk friplads i daginstitutioner. Når man søger økonomisk friplads er procentdelen indtægtsbestemt, hvilket er en fornuftig ide. Dog oplever man som enlig, at man får trukket lidt over 50.000 kr fra i sin indtægt inden der beregnes tilskud. Det er jo total latterligt at fordi man er enlig, så kan man få mere tilskud end et studerende par, på trods af at deres indkomst faktisk kan være lavere!? Hvorfor filan er det hele ikke indtægtsbestemt!?

2: som studerende med barn hæves det beløb man må tjene udover su. Det er da et ganske fint tiltag, men for folk som bor i kommunalt byggeri, ryger både boligsikring og friplads i institution, hvis man tjener for meget. Derfor skal man overveje om det overhovedet kan svare sig at arbejde. Det er lidt dumt!

Det var bare to eksempler på er mærkeligt reglement!

Hmm, irriterende!

Hvis du gerne så det mere lige, så synes jeg jo også at det er værd at have med, at hvis du som studerende har et su lån, så tæller det heller ikke med som indtægt, når der udregnes friplads. Det er jo også en del penge

Når der udregnes boligsikring, så tæller lånet heller ikke med som indtægt. Da jeg gik fra SU med lån, og over til revalideringsydelsen faldt min boligsikring med 500 kr i måneden.

Jeg er godt klar over, at i skal betale en eventuel lån tilbage, men det er trods alt en hjælp, som mange enlige med anden indtægt ikke har.

wamse skriver:

Hvis du gerne så det mere lige, så synes jeg jo også at det er værd at have med, at hvis du som studerende har et su lån, så tæller det heller ikke med som indtægt, når der udregnes friplads. Det er jo også en del penge

Når der udregnes boligsikring, så tæller lånet heller ikke med som indtægt. Da jeg gik fra SU med lån, og over til revalideringsydelsen faldt min boligsikring med 500 kr i måneden.

Jeg er godt klar over, at i skal betale en eventuel lån tilbage, men det er trods alt en hjælp, som mange enlige med anden indtægt ikke har.

Jeg er udemærket klar over at jeg kan tage lån og dette ikke tæller med i beregningen, men principielt (jeg ved godt renten er væsentlig højere) kan en enlig vel også låne penge til at leve for!

Jeg tænker således.

Hvis vi antager at en enlig mor arbejder som pædagogmedhjælper fx. vi siger hun har 185.000 kr før skat om året. Når hendes friplads beregnes trækker de 50.000 kr fra. Så er vi nede på 135.000 kr, hvilket medfører fuld økonomisk friplads.

Så kigger vi på to studerende. De har også 185.000 kr før skat om året, men de skal betale et beløb på 500 kr om måneden i institution fordi de er 2.

hmm, det giver jo virkelig ingen mening, når der er tale om akkurat samme indtægt. Samtidig vil jeg våge at påstå at madbudgettet og tøjbudgettet også er væsentlig højere fordi der er to voksne istedet for en!

Lunae skriver:

Jeg er udemærket klar over at jeg kan tage lån og dette ikke tæller med i beregningen, men principielt (jeg ved godt renten er væsentlig højere) kan en enlig vel også låne penge til at leve for!

Jeg tænker således.

Hvis vi antager at en enlig mor arbejder som pædagogmedhjælper fx. vi siger hun har 185.000 kr før skat om året. Når hendes friplads beregnes trækker de 50.000 kr fra. Så er vi nede på 135.000 kr, hvilket medfører fuld økonomisk friplads.

Så kigger vi på to studerende. De har også 185.000 kr før skat om året, men de skal betale et beløb på 500 kr om måneden i institution fordi de er 2.

hmm, det giver jo virkelig ingen mening, når der er tale om akkurat samme indtægt. Samtidig vil jeg våge at påstå at madbudgettet og tøjbudgettet også er væsentlig højere fordi der er to voksne istedet for en!

Jeg ved ikke hvor mange enlige med en lav indkomst, der reelt har mulighed for at låne penge i en bank, hvis det bare er til at have en større rådighedsbeløb.

På SU må du fx også tjene noget ved siden af, hvilket man fx ikke må på kh.

Når man så er 2, så er der jo større mulighed for at den ene ihvertfald kan tjene lidt ved siden af.

Men din påstand gælder jo så kun, hvis det er en enlig med små børn, for de skal ikke være ret gamle, inden deres forbrug baåde af tøj, og af mad er på samme niveau som en voksen. Jeg vil ihvertfald vove at påstå, at mit forbrug på tøj og mad er højere end, fordi jeg har et barn på og 16, fordi min ældste spiser som en voksen, og skyder ud af sit tøj med raketfart. Samtidig med at børnepengene for ham jo er mindre, end for hende på 6 år.

Jeg kan sagtens forstå, at du undrer dig over, at en enlig kan få skåret noget af sin indtægt når der udregnes friplads, men tror bare man skal se på hele billedet, og ikke kun på beløbet, for at det giver mening. Men det kunne være spændende at høre, hvad det offentlige siger, ar begrundelsen for denne fordel som enlig

wamse skriver:

Jeg ved ikke hvor mange enlige med en lav indkomst, der reelt har mulighed for at låne penge i en bank, hvis det bare er til at have en større rådighedsbeløb.

På SU må du fx også tjene noget ved siden af, hvilket man fx ikke må på kh.

Når man så er 2, så er der jo større mulighed for at den ene ihvertfald kan tjene lidt ved siden af.

Men din påstand gælder jo så kun, hvis det er en enlig med små børn, for de skal ikke være ret gamle, inden deres forbrug baåde af tøj, og af mad er på samme niveau som en voksen. Jeg vil ihvertfald vove at påstå, at mit forbrug på tøj og mad er højere end, fordi jeg har et barn på og 16, fordi min ældste spiser som en voksen, og skyder ud af sit tøj med raketfart. Samtidig med at børnepengene for ham jo er mindre, end for hende på 6 år.

Jeg kan sagtens forstå, at du undrer dig over, at en enlig kan få skåret noget af sin indtægt når der udregnes friplads, men tror bare man skal se på hele billedet, og ikke kun på beløbet, for at det giver mening. Men det kunne være spændende at høre, hvad det offentlige siger, ar begrundelsen for denne fordel som enlig

Du må endelig ikke tro at jeg er imod at enlige får den hjælp de får. Det er slet ikke der min "klage" ligger

Jeg undrer mig bare.

Herhjemme har vi 12000 kr udbetalt om måneden. Vi har en budgetkonto, hvor vi sætter 7000 kr ind om måneden. Derudover har vi en transportpost på knap 1000 kr om måneden, hvilken omfatter buskort til os begge, så vi kan komme i skole. Derudover har vi telefonregning på ca 400 kr i alt. Det efterlader os 3600 kr om måneden til mad, tøj, gaver, uforudsete udgifter osv.

Det er virkelig stramt. Vi betaler som sagt 500 kr i inst og jeg synes det er et fint beløb. Det kan bare undre mig at man finder det rimeligt at fordi vi lever to sammen, så kan vi ikke få friplads på trods af vores lave indkomst.

Og ja jeg ved at vi har mulighed for at arbejde, men vi har regnet på det om hvis vi antager at min kæreste skulle arbejde 24 timer om måneden. (det skal lige siges at hans studier er et fuldtidsstudier, så han er hjemme kl 17 hver dag) Så ville vi kun få udbetalt knap 500 kr ekstra om måneden, fordi vi både skal betale mere i inst og i husleje!