Så blev det endelig tid for Felix' 1 årsundersøgelse - troede jeg. Jeg havde bestilt tid en af dagene før påske, men mødte op til en lukket klinik...?! Der var gået kuk i noget tidsbestilling, fordi de var igang med at skifte EDB systemer. Så jeg havde fået en tid til idag istedet for, men det skulle så vise sig, at den er booket i mit navn! Altså kun et kvarter, og ikke den halve time der normalt sættes af til børneundersøgelse.
Jeg havde ikke rigtig noget at skulle spørge om eller noget, (bortset fra evt. skelen som jeg så glemte alt om i farten) så jeg indvilligede i, at han blev målt og vejet, og så fik en anden tid ved sygeplejersken til vaccine. Inden Felix stod for tur, spurgte lægen, om der var noget med mig, for tiden stod jo i mit navn, så journalen var klar 
Jeg tog mig sammen, og gav mig selv et mentalt spark! Jeg bøvler stadig med bl.a. mit mellemkød, der hvor jeg blev syet efter fødslen. Det gør mig rigtig ked af det, for jeg ville ønske det bare var som det skulle være! Jeg har håbet at tiden bare ville løse det for mig, men 1 år må være længe nok at vente....
Så jeg nævnte det, og fortalte at det ikke gør rigtig ondt, men føles irriteret, ømt og som om huden er for stram og svider. Lægen sagde at det muligvis (og højst sandsynligt) skyldes arvæv, som "man jo bare lige kan fjerne" 
(hvordan, har jeg slet ikke lyst til at tænke på!)
Han tilbød mig en henvisning til en gyn. uden yderligere undersøgelse, for som han sagde ville det nok alligevel bare ende med, at jeg skulle til gyn og kigges på efterfølgende. Så jeg sagde ja tak, og skal selv sørge for at ringe og lave en tid. Det er vildt svært. OG det er så åndssvagt. Både læge, og i særdeleshed gynækologen ser jo sådan noget her tit, men det er så træls! Det går ud over vores sexliv, jeg har ondt dagligt osv, så der er masser af grunde til at få gjort noget ved det. Jeg er nok bare bange for, at blive "klippet op og lappet sammen" igen, for så at danne nyt arvæv... 
Nåh, men det var i virkeligheden ikke ret meget om Felix, i "Felix' 1 års." - han er dygtig og glad dreng, lægen ville objektivt vurdere ham til at være omkring halvandet år af sind og motorisk kunnen, hvis ikke han kunne se alder i journalen. Han sover af helved til, og vi har prøvet ALT! Han er blevet tjekket hos kiropraktor, ørelæge og nu egen læge, og han fejler ingenting. Han viser ikke længere tegn på seperationsangst i løbet af dagen, hvillket skulle være en god indikator på, at fasen er overstået.
Ergo må vi nu ty til skrappere midler: "Godnat og sov godt" - jeg har kun hørt kritik af metoden, men vores kiropraktor anbefalede den, og lånte os bogen, og vi har nået at skimme lidt begge to, og er overbevidste om, at vi er nødt til at prøve det. Ellers falder vi om af træthed inden ret længe!!
Et deprimeret pip herfra, men bortset fra det nævnte i indlægget går det ok! 
Jeg læser med, men får ikke skrevet så meget - meget af min tid om aftenen går med at rende ind til en skrigende baby (eller stene, de aftener hvor Jørn tager den skrigende baby... som jo nu er en tumling..)
