Så er min mor taget til Kina

Deres tur startede med en stor bommert fra min stedfars side..
Min storebror kørte dem til Billund og heldigvis var de i rigtig god tid, fooor Gunnar havde sørme glemt sit pas hjemme på køkkenbordet i Ålborg

Så der var lige en taxachauffør der blev glad da mine forældres nabo ringede og bad ham hente et pas og køre det til Billund, det kostede da lige 2200 kr
Jeg er bare glad for at jeg ikke var i Billund for jeg tror min mor var meget rød i hovedet og noget så knotten, det er i hvert fald hvad jeg tror, når nu jeg kender hende så godt

Men de kom da afsted og blev inlogeret på hospitalet.
Min mor har nu fået stuearrest, da lægerne ikke var tilfredse med hendes hvide blodlegemer. Hun siger der er meget fremmedartet dernede men alle er søde og rare

Glæder mig til at høre om hvordan hun tager deres behandling, om hun får flere problemer med den, da den er mere intensiv end herhjemme...

Heldigvis har vi Skype, så vi kan snakke sammen, men det er ikke så let alligevel, for de er 6 timer foran os, men vi prøver at få det til at fungere

Knus Annette og Oliver, der mener Kina ligger lige om hjørnet

Uff det er også min største frygt, at stå i lufthavnen uden pas.. tsk tsk.

Jeg håber de kan gøre noget for din mor i Kina.

X'er for din mor..... Hvor længe skal hun være der? Er det i Beijing?

Helle, ja det vil også være min store frygt.. At stå og så mangle passet, tror jeg vil stikke det i BHén for ikke at glemme det, hahaha

Tina nej det er en by der hedder Guangzhou og hospitalet hedder FUDA cancer hospital.
Ved ikke lige hvor det ligger, men de havde en lang rejse derud...

Vi håber også de kan gøre noget, men hun skal derud igen og det er der ikke penge til, så når de kommer hjem først i Maj, skal der laves en indsamlingsside, for en behandling derude koster omkring 200.000 eller mere Men lige nu koncentrerer vi os om den her omgang.

Hun er sat i behandling nu og har det godt trods mange indsprøjtninger.
Hun glædede sig til aftensmaden i dag, der var nogle andre danskere der lavede spaghetti og kødsovs, det var noget hun kunne bruge. Hun var ikke så glad for den kogte and de fik den anden dag,

Knus Annette og Oliver der taler med sin mormor i Kina. Godt vi har skype

Annette skriver:

Helle, ja det vil også være min store frygt.. At stå og så mangle passet, tror jeg vil stikke det i BHén for ikke at glemme det, hahaha

Tina nej det er en by der hedder Guangzhou og hospitalet hedder FUDA cancer hospital.
Ved ikke lige hvor det ligger, men de havde en lang rejse derud...

Vi håber også de kan gøre noget, men hun skal derud igen og det er der ikke penge til, så når de kommer hjem først i Maj, skal der laves en indsamlingsside, for en behandling derude koster omkring 200.000 eller mere Men lige nu koncentrerer vi os om den her omgang.

Hun er sat i behandling nu og har det godt trods mange indsprøjtninger.
Hun glædede sig til aftensmaden i dag, der var nogle andre danskere der lavede spaghetti og kødsovs, det var noget hun kunne bruge. Hun var ikke så glad for den kogte and de fik den anden dag,

Knus Annette og Oliver der taler med sin mormor i Kina. Godt vi har skype

Kære Anette

Det er svært ikke at tænke fremad, og jeg håber da i får gang i jeres indsamling.
Når og hvis i starter den op, så giv lige mig et lille prej... så vil jeg se om jeg har lidt på bunden i kan få.

Sender din mor en kærlig tanke dernede, og ikke mindst jer som sidder herhjemme tilbage og venter med håb..

Jeg ved selv hvor hårdt det er at have en kræft syg far, og det er hårdt at se et menneske blive mere og mere dårlig..

Knuuuussss ps.. du ved du altid kan banke på her.

Tak Helle

Hvor er det sødt af dig... Sider sgu helt med tårer i øjnene ved tanken om at der er nogen der tænker på os..

Ja det er ikke en sjov situation at være i, for jeg må sige at de mørke sider har det med at krybe ind over mig, hvis jeg ikke passer på og det har dem i min hverdag ikke fortjent, selvom de sagtens kan følge mig..

Oliver ved ikke så meget endnu andet end mormor og morfar er i Kina.
Vi har ikke ville fortælle ham noget, før vi ved hvordan det kommer til at gå.
Det ville jo være skrækkeligt hvis vi fortalte ham at hans mormor skal dø (ja hun dør af det her) men vi ved ikke hvornår. Vi håber selvfølgelig der går mange mange år endnu, men det vides ikke med sikkerhed. Men jeg ved med sikkerhed at Oliver vil tage det til sig og blive MEGET ked af det og hvorfor skal han ha det at vide nu, hvor man kan sige at det går godt på trods. Jeg kan risikere at han bliver unødvendigt bange i måske år frem.
Jeg synes det er bedre at vente til den dag hvor der simpelthen ikke kan gøres mere for min mor...

Hvad ville I gøre i sådan en situation??

Knus Annette

Hej Annette...... Jeg ville heller ikke fortælle noget før der ligesom var lidt mere vished.....
Ved han mormor er syg? Ku han måske godt vide, men tror virkelig ikke han får noget godt ud af at vide hun måske kan dø af det.... Det er bedre at sige, hvis det blir sådan, hvilket jeg selvfølgelig IKKE håber!!!!!!!! I hvert fald ikke i mange, mange år, som du skriver.....

Jeg har tænkt en del på dig... Synes det er godt de tager til Kina... Chancerne ER jo bedre derovre...... Jeg x'er for hende, skal du vide.... Må være så frygteligt at få at vide ens mor eller far har den forbandede sygdom!!!!!

Hvor længe skal de være der?

Kære Anette.

Jeg håber virkelig for din mor, at det virker...!! På den ene side, siger alt i mig, at man aldrig skal tage et 'bare ærgeligt' fra danske læger som gode varer (da jeg selv jo har overlevet 1 dødsom og 2 'det må du leve med')...

Men det føles ret vildt at tage hele vejen til Kina. Men jeg HÅBER HÅBER HÅBER at de vil gøre det rigtig godt for hende!!!

TUSIND KRAM og bliv rask tanker til jer!!!

Min mor går stadig og døjer med det ben der brækkede den gang det hele blev opdaget. Det ved Oliver godt at det er dårligt, men nej han ved ikke hvorfor det er dårligt og at hun kan dø...

Ja det er vildt at rejse helt til Kina, men hvad gør man ikke for at beholde sit liv, jeg tror jeg ville rejse til verdens ende...

Det er ikke sjovt at han en mor der har en dødsdom hængende over hovedet..
Der er så mange ting jeg gerne vil opleve sammen med hende og jeg vil gerne at hun ser Oliver vokse op.. (fuck nu tuder jeg) Det er kun noget jeg gør når Oliver ikke ser det, for jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare ham hvorfor jeg er ked af det....

Tak for jeres tanker og kram, det varmer mere end I aner..

Knus Annette

selvfølgelig vil man tage til verdens ende... Jeg håber bare at de kan gøre noget for hende!! Noget der hjælper hende på den rette vej...

KRAM