"Til Michelle"
Hej Trine
Jeg står i en rigtig svær situation lige nu og ved ikke helt hvordan jeg skal håndterer den.
Min kæreste og jeg er gået fra hinanden. ( jeg har fundet en anden )
Lige nu er problemet så at finde ud af hvor vores datter på 3 måneder skal være hvornår.
Jeg har snakket med sundhedplejerske og en psykolog, der fortæller både Jannik ( min eks kæreste ) og mig, at det bedste for vores datter Melika ville være, at hun bord og er hos mig når hun ikke er ældre.
Dette kan Jannik ikke forstå og han vil ikke være med til, at det skal være sådan.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at forstå, at det er for hendes bedste, at det skal være sådan. Han siger at han vil hive mig i retten og søge om at få halvt samkvæm. Hvordan skal jeg forholde mig til det og hvad skal jeg gøre i denne situation.
Så er der det, at jeg har fundet en anden. Det har han rigtig svært ved at accepterer, hvilket er forståeligt nok, men han ligger og kører forbi min lejlighed flere gange om dagen og han kimer mig ned hele tiden, fordi at han vil vide hvad jeg laver og om jeg er sammen med ham og om han skal sove hos mig osv.
Når han er her for, at se hans datter så ender det med, at han går her fra mens han råver og skriger af mig og sviner mig til, fordi at han ikke kan håndterer, at jeg har en anden.
Jeg er begyndt at føle mig lidt utryk når han er her og ved ikke helt hvordan jeg skal reagerer på ham når han "flipper" ud?
Han har det rigtig svært lige nu. Hans familie er bagget ud på ham og han har ikke nogen at snakke med.
Jeg er gået fra ham (med hans datter), han har mistet hans job og han har ikke noget sted at bo.
Vores sundhedsplejerske har rådet ham og tilbudt ham, at han skal snakke med psykolog, men det vil han ikke. Han mener, at han saktens ka klarer det hele selv.
Hele den måde han reagerer på når jeg snakker med ham, gør mig meget usikker på ham og jeg ved ikke hvordan han vil reagerer på, hvis han havde vores datter og hun begyndte at græde og han ikke kan få hende til at stoppe.
Jeg er bange for at han vil knække sammen og komme til at gøre noget dumt.
Jeg føler mig ikke tryk ved at aflevere hende hos ham, men det mener psykologen og sundhedsplejersken heller ikke ville være godt for hende når hun er så lille.
Ja, det var lige det hele i en stor pærervælling.
Jeg håber at du kan få sammenhæng i det og at du har nogle gode råd til mig!
Hilsen Michelle
Trines svar
Kære Michelle
Ja, det er godt nok en ulykkelig og træls situation, som du står i. Lad mig først og fremmest sige, at det lyder på mig som om du er i kontakt med de rigtige mennesker, og det lyder for mig som om du er i stand til at tackle situationen uden at mudre tingene for meget sammen. Det synes jeg er super flot, for det lyder bestemt ikke let.
Alle der har oplevet en psykisk ustabil mand eller eks- mand ved, hvor svært det er, hvilken angst og ytryghed man altid har siddende i sig, fordi man ikke ved, hvilket humør han er i i dag - er "vi i godt humør eller er livet noget møj"?! Det er meget opslidende, og ikke mindst når man har en lille pige på blot 3 måneder.
Han kæmper alt, hvad han kan for at holde sammen på ét sted i livet, hvor tingene giver mening for ham, hvor der er ro, og det er drømmen om livet med jer to; din datter og dig. Det er klart, for han har mistet alt og det trækker man ikke bare på skulderen af. Problemet er nok, at det ikke "kun" er skilsmissen og dét at du nu er sammen med en anden, det lyder til at han har været deprimeret længe før det, og det kulminerer med at du forlader ham og tilmed finder lykken med en anden. Nu har han én at skælde ud og give skylden for at han har det så dårligt, og det er så dig. Til det kan jeg ikke sige andet, end at det lyder på mig som om du gør det rette.
Du kan nok ikke undgå at være ytryg og det jeg vil råde dig til, er at forholde sig til, hvad du vil have i dit hjem. Du vil ikke have at han råber og skriger af dig, og det må du fortælle ham. Kan han ikke overholde de regler du har i dit hjem, kan han ikke komme der, og I må mødes et andet sted, hvor han kan være sammen med sin datter, eller du må sige, at du ønsker der er en tredje person til stede, når I er sammen, fordi du ikke stoler på, at han kan lade være med at råbe og skrige og det gør dig utryg og bange. Jeg synes, det er ok at han får at vide, at det rent faktisk påvirker dig, at han opfører sig som han gør, du forstå godt hans smerte mm - den er du næppe den der kan hjælpe ham af med - og du føler med ham, og du hverken kan eller vil være utryg eller bange eller råbes ad. Du kan også fortælle ham at du længe han ikke tager alvoren i jeres situation alvorligt, og lader sig hjælpe før har du ikke tillid til at han er alene med jeres datter. Du synes ikke, at det du ser, er en mand, "der sagtnes kan klare det selv."
Jeg forstår godt din bekymring, og det er ikke forsvarligt, at lade ham være alene med en 3 måneder gammel baby i hans sindsstemning.
Mht det at han ringer hele tiden, så er mit råd, at du siger til ham, at du ikke har lyst til at tale med ham flere gange dagligt. I kan tales ved én gang om ugen eller, hvad du finder rimeligt, og det kun om praktiske ting. Du ønsker ikke at blive svinet til og du lægger på, hvis han ikke holder sig til sagen. Du er nødt til at være helt klar i mælet dér. Han vil givetvis gøre alt for at komme til at skifte emne og mudre alt sammen og bebrejde dig dette og hint og det kan du eller ham ikke bruge til noget som helst.
Jeg tror ikke du vil få problemer med en domstol mht samkvæm. Du må fortælle, hvor din bekymring ligger, at han opfører sig truende og at han er for ulykkelig til at kunne tage vare på jeres datter. Du ønsker (går jeg ud fra) at de to (datter og far) skal være en del af hinandens liv, og det vil du gerne arbejde på, og lige nu er du ikke tryg ved at overlade ham alene med barnet. Med sundhedsplejerskens og psykologens udtalelser er jeg ret sikker på, at de vil lade barnet blive hos dig. Jeg ville dog få mig en advokat med spaciale i den slags sager, og ikke løbe nogen risiko der.
Det blev et langt svar og jeg håber du kan bruge det til noget. Det kan virke hårdt og ubarmhjertigt at sige fra over for en der har det så skidt og svært som han har, og det er det eneste der hjælper. Han må lige som alle andre forholde sig til virkeligheden og virkeligheden er at du ikke er sammen med ham mere, og at han nu må tage ansvar for, hvordan han opfører sig. it is quel to be kind. Du hjælper ham kun ved at være ærlig og sætte grænser.
Held og lykke med det.
Mange kærlige hilsner fra Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
