3 vs. 4

Hvad er fordelene/ulemperne ved at have 4 børn i forhold til 3? Har det været hårdere end I havde forestillet jer? Hvorfor har I valgt at stoppe ved 3 børn? Er det hårdt for den ældste, når der kommer en ny baby igen igen? Forsvinder baby-ønsket, eller vil man altid have tankerne om et barn mere, selvom man har nok? Må jeg ikke nok høre jeres erfaringer med mange børn - tumler så meget med det i hovedet

Jeg troede du var FÆRDIG med at få børn?

Kommer der mon én mere (eller to eller tre nu du er igang?)

Jeg ved ikke om det er en fordel, men jeg tror (mener også jeg har læst mig frem til denne viden) at søskendepar finder sammen i to og to, og hvis man så har et ulig antal i børneflokken er der en som vil blive holdt udenfor.

Men hvis det stod til mig så skulle vi have 4 og ikke tre, som manden gerne vil

Jeg læser lige med her, for jeg går og tumler med nøjagtigt de samme tanker. Tror godt jeg kunne tænke mig nr 4 og så alligevel ikke. Bliver hele tiden i tvivl.

Vores den ældste PLAGER om at vi skal have en baby mere. Han kan slet slet ikke have at jeg sælger vores babyudstyr m.m. Han elsker babyer og har været ellevild de to gange han har oplevet at blive storebror. Det er han bestemt ikke færdig med at prøve endnu.

De to andre har ikke nogen mening om det (3 år og knapt 1 år).

Jeg vil gerne have en til, men er blevet for gammel og NU vil jeg altså også snart gerne ud og have et arbejde. Jeg har været delvis hjemmegående i 5 år nu, og der går 2 år endnu før jeg kommer igang med et fuldtidsjob. Så jeg springer nr 4 over...

Hej er mor til 4 stk. i alder 14, 12, 8 og 2 år. Og den yngste har downs. Men på trods af hendes handicap, er forskellen på 3 og så 4 børn, ikke stor. Vi havde i forvejen en bil med 7 sæder. Hvilket nok ellers kan være der et problem kan melde sig. Her i huset har vi det sådan at alle hjælper til, de 3 store skal f.eks. selv hente deres vasketøj i vaskekælder og ligger på plads i deres skab, de hjælper med madpakker og er gode til at lege med lillesøster. I det daglige nyder vi at være en ,stor, fam. Og børnene har meget glæde af hinanden, de kan slet ikke forstille sig hvis ikke de skulle være 4 stk. En af knægtene siger sommetider, at det var godt at vi (far og mor) fandt hinanden, for ellers var de jo ikke blevet født og blevet søskende. Børnene lærer også at give rum for hinanden, og de ved at de ikke altid kan få bare fordi den ene får noget. Men så er det jo en anden en anden gang.
Den største omvæltning er når man får den første, selv om vores yngste har ds, gør i de ting vi gjorde med de tre. Sidste år tog vi på ferie i hytte i Sverige, alle nød det. Tager vi f.eks. i Legoland eller andre steder er det blevet en vane at have madpakke med hjemmefra, og så købe is og guf ude... For ellers kan pengene godt forsvinde hurtigt. Og ungerne har heller ikke tid til at sidder der og vente på mad, det skal helst være noget de lige kan få i hånden.
Så hvis ønsket er der om en nr 4. så er hjerterummet der også....

Lise skriver:

Jeg troede du var FÆRDIG med at få børn?

Kommer der mon én mere (eller to eller tre nu du er igang?)

Vi har ikke besluttet os endnu. Har faktisk snakket om det siden juli 07, og aftalen lyder at vi skal bestemme os når de bliver 2 år... og det er jo snart.

Det er faktisk min største skræk, at der skulle ske at komme to igen. For det har jeg ikke overskud til, og det ville være så synd for Sebastian.

Nadi skriver:

Jeg ved ikke om det er en fordel, men jeg tror (mener også jeg har læst mig frem til denne viden) at søskendepar finder sammen i to og to, og hvis man så har et ulig antal i børneflokken er der en som vil blive holdt udenfor.

Men hvis det stod til mig så skulle vi have 4 og ikke tre, som manden gerne vil

Det er også et punkt der vejer utrolig meget for hos mig. Nu har vi godt nok tvillinger, men alligevel kan jeg allerede se, at Sebastian ofte leger med dem én ad gangen, og så bliver den anden holdt udenfor. Vi vil også gerne give ham "en enkelt søskende", for pigerne vil altid have noget helt specielt sammen.

Tak mumto3 og mt4.

Bilen er ikke noget problem, for pt. kan vi ikke være 5 i den vi har, så vi skal alligevel have ny bil, når der er råd, og så er spørgsmålet jo bare, om den skal være til 5 eller 7

Sebastian var knap 3 år, da vi fik tvillinger, og det har været lidt hårdt for ham, fordi han gik fra at få AL mors (især) opmærksomhed til at få meget meget lidt, da jeg havde hænderne fulde bogstavelig talt. Derfor er jeg så usikker på, hvordan han vil tage en mere. Men han er jo helt vild med pigerne nu, og de leger så godt sammen, så det er sikkert helt unødvendige bekymringer og tanker.

Jeg har lige fået nr.4, hun er 5 uger. De store er pige 8 år, pige 5 år og dreng knap 3 år. Jeg vil sige at endnu går det fint. Der er ingen jalouxi, endnu i hvert fald, de store er glade for hende. Men vi har da hænderne fulde med sådan en flok unger men det er jo selvforskyldt og meget ønsket . Vi havde en 7 pers bil i forvejen og skal så ha sat en mur op i et rum for at få 4 børneværelser, men ellers har vi plads nok. Jeg vil da sige go for it, hvis I er enige og ønsker det

Katrine, med Laura, Andrea, Conrad og Maude = en dejlig stor børneflok