Folkeskole kontra privatskole

Øhh... ved ikke lige hvor den sure smiley kom fra... det bliver en laaang aften, når jeg skal forklare den til Nan...

Ja, der er meninger, som der er folk :)

Som folkeskolelærer på en fantastisk god folkeskole finder jeg også debatten yderst interessant. Jeg vil først og fremmest afsløre, at min søn skal starte i den kommunale folkeskole, når den tid kommer. Det hersker der her ingen tvivl om. Jeg har tillid til at den lokale skole gør et godt og solidt stykke arbejde omkring børnene i skolen, - ligesom jeg også har tillid til det pædagogiske arbejde i min søns vuggestue. Min søns kommende skole og min arbejdsplads er iøvrigt to forskellige skoler.

Jeg er selv født og opvokset i et kvarter, der vel nok ikke i særlig høj grad rummede den ressourcestærke familie, og jeg gik derfor i en lidt dårligere stillet skole. Vi var nogle enkelte i udkanten - ude i villakvarterene, der vel nok trak karaktergennemsnittet en anelse op :) Men vigtigst af alt - det har gjort mig til den, jeg er idag! Jeg er ganske vist ikke blevet professor i logik, men jeg er dog blevet et helt - og yderst tolerant og loyalt - menneske. Jeg er selv blevet lærer og ansat i et område med ressourcestærke familier, og - således med en meget stor og super vigtig opbakning fra de enkelte hjem. For det er i bund og grund det, det hele handler om.

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt (med al respekt naturligvis) ved opremsningen af, hvad jeres endelige valg af skole kunne tilbyde jer, Tina. Det er som taget lige ud af min skoles virksomhedsplan og skolepolitik. Forskellen er blot, at vi skal ramme en bredere vifte med dette budskab - og mål for det at lave skole. Vi har et godt samarbejde med stærke forældrene, og det gør vores skole til den gode skole, den er. Vi kan have flotte mål og hensigter omkring eleven alsidige personlige udvikling som indebærer såvel dannelse som uddannelse, - men har vi ikke det gode samarbejde om barnet (også kaldet projektet... :)) så er arbejdet meget svært, tja - umuligt. Det er forholdene for den danske folkeskole, - og vi gør vores absolut bedste med de forhold, vi arbejder under.

Jeg oplevede til den første samtale i 1. klasse at forældrene i den grad var optaget af, hvor langt deres barn havde rykket sig fagligt. Kun et par enkelte spurtge til, hvorledes det gik barnet i klassen socialt, og hvorvidt det hele fungerede i klassen. Det er squ da tankevækkende!

Jeg har endvidere netop oplevet, at en elev - af sine forældre - blev trukket ud af min 1. klasse efter mange forgæves henvendelser fra mig/skolen om dialog. For at gøre en (meget) lang historie kort, så var det pågældende barn egocenteret, uopdragent, larmende, hysterisk, aggressivt, - ja, voldelig i en sådan grad at det havde kæmpe indflydelse for klassen som helhed. Familien blev trods, og...ja, datteren blev rykket på privatskole. I folkeskolen har vi ingen grund til ikke at være realistiske omkring vores vurdering af børnene - såvel adfærdsmæssigt som hvad angår karaktergivning, - privatskolen har "mere ude at hænge". En studiekammerat blev ansat på en privatskole, inden hun med dette skoleår blev ansat i folkeskolen. Hendes opfattelse var en forældrestyring og - fra ledelsens side - en pleasen af forældre og elever, der var rigtig svær at arbejde under.

Skoleforholdene er geografisk betingede, og at dette naturligvis skal være det første, der indgår i overvejelserne. Det vil derfor være i den konkrete situation, man undersøger forholdene og på den måde finder det bedste undervisningstilbud til sit barn. Vi skal jo alle leve sammen i sidste ende, - og det går jo vist også udemærket - uanset hvor vi så har gået i skole. Det er jo heldigvis stadig op til den enkelte ;)

Ups...lidt langt, men debatten er jo røvspændende :D
Kram fra Cathrine

Hej Cathrine,

Ja debatten er i den grad spændende, og også noget jeg interesserer mig meget for.
Jeg startede, som jeg tidligere har skrevet, i en folkeskole, men skiftede i 3. klasse over til Rungsted private Realskole. Den skole er, beliggenheden taget i betragtning, proppet af ressource-stærke elever og forældre.
Men, det jeg særlig godt kunne lide ved den skole var, at der var en klar holdning omkring disciplin. Vi sagde hr. og fru til lærerne, og der var ingen tvivl om, at man skulle opføre sig ordentligt. Der var mange og stærke traditioner, hvilket gjorde, at man have et vældigt stort fællesskab og en følelse af stolthed over at gå på den skole. Der var stor respekt om lærerne, hvilket betød at undervisningtid var undervisningstid og ikke tid til opdragelse.

Ja jeg må indrømme, at jeg var glad for at gå på den skole og efter gymnastiet endte jeg med at være lærervikar på skolen i 1,5 år.

Det er mit indtryk, at meget af undervisningstiden i folkeskolen går med at opdrage på børnene. Det er en opgave som burde ligge hos forældrene. Jeg tror at lidt af problematikken ligger i, at forældre nu til dags opdrager deres børn til at være selvstændige og ikke tage alt for gode varer. Det er vel i sig selv også en positiv ting. Problemet er bare, at når man stopper 24(eller flere:S) elever med hver deres mening og opdragelse ind i en klasse, så tror jeg, at læreren har svært ved at skabe respekt om sin pædagogik og undervisning. Der duer bare ikke med 24 forskellige "Det må jeg godt derhjemme...", vel?

Uha... jeg synes det er svært. For jeg kan udemærket godt se, at det intet nytter, hvis alle de ressourcestærke flytter deres barn på privat skole. Så står folkeskolen jo heller ikke tilbage med en let opgave. Men har man selv lyst til at sætte sit barn i den lokale folkeskole for at styrke folkeskolen og fællesskabet? Hvor langt skal må gå for at være idealist?

Nu bor vi i valby, midt i København, og skolen Sebastian vil blive tilknyttet, er en skole med mange belastede børn. Det piner mig et eller andet sted, at jeg ikke kan tilbyde ham det, jeg selv fik. Jeg tror ikke, at jeg ville være i tvivl om, at han kom i folkeskole, hvis vi nu boede i provinsen. Fostiller mig, at der er længere mellem belastede børn i provinsen.

Det er vel et eller andet sted lidt lettere at støtte op om folkeskolen, hvis man ikke selv skal sætte sit barn i en skole med 50% børn med udenlandsk baggrund?

Det der med at skulle please forældrene i privatskolen, er jeg ikke nødvendigvis enig i. Det er jo ofte meget søgte skoler (privatskoler) og der er kamp ompladserne. Så hvis eleven gentagne gange opfører sig dårligt, og der ikke er en fornuftig og produktiv dialog mellem forældrene og skolen, ja så mister eleven pladsen. Jeg oplevede vel en 8-10 elever på Rpr, som blev opfrodret til at søge en ny skole -eller med andre ord blev smidt ud.
Så her handlede det om at please skolen og ikke omvendt. (og de der udsmidninger gjorde indtryk kan jeg godt love:)))

Uha... jeg kunne blive ved, så lad endelig debatten køre. Så kan jeg få skrevet lidt flere af alle mine tanker på et andet tidspunkt.

KH smølf -som slet ikke håber debatten slutter

Personligt tror jeg god økonomi og høj uddannelse kan være både godt og skidt. Mange karriere par der tjener godt og har høje uddannelser mangler tid!!! Børnene bliver afleveret tidligt, hentet sent og bestukket med dyre gaver og computer på værelset, så far og mor også liiiiiiiiiige kan arbejde lidt i weekenden. Der er for lidt tid hvor vi som forældre sidder stille og roligt, ser vores børn lige ind i øjnene og prøver at forstå dem, hvor de er nu. Vores samfund er efter min mening på et skråplan nu. Op til 20% af vores unge skærer i sig selv, fordi de har så meget tomhed og følelsesmæssig smerte indeni sig, at de ikke kan holde det ud. Så kan de bedre forholde sig til en fysisk smerte. Det fremgår flere steder, at danskerne er eet af verdens lykkeligste folkefærd, det tror jeg ikke på. Det kan godt være økonomien er god og ledigheden lav, men det siger ikke en skid.

Der var jo også ham journalisten på ca. 45 år, der har skrevet en reportage om unge piger fra Nordsjælland. Han tog med en ca. 19 årig pige med hjem en fredag nat ved 3-tiden. Hun boede i en fin, stor villa, det hele lugtede af velfærd. De da kom ind, sad forældrene stadig og arbejdede. De kiggede lige op og sagde "hej", for så at fortsætte deres arbejde??????? De bekymrede sig med andre ord ikke engang om at deres unge datter kom slæbende kl. 3 om natten med en 45-årig mand, de aldrig havde set før????? Det er jo GROTESK. 8(

Hej Cathrine
Ovenfor har jeg kopieret fra et andet indlæg, jeg har skrevet herinde. Det er dit begreb ressource-stærke elever og forældre, jeg reagerer på. For mig er det et vidt begreb der ikke nødvendigvis har meget med status at gøre.
Hvilke klasser underviser du i?
Har du oplevet børn/unge, der skærer i sig selv? 8(

Knus Tina

Nan: Jeg vil lige kommentere vedr det punkt, at kunne kigge til sit barn på skolen. Dels vil jeg ikke betegne det som at pylre, jeg ser på det som almen interesse i mit barns dannelse og uddannelse. Forældre i nutidens samfund ses ikke længere på som de primære opdragere, da de generelt er for lidt sammen med deres børn, til at kunne være det. Der imod har især daginstitutioner og skolen overtaget denne rolle, og jeg vil personligt ikke bare "nøjes" med en skoleplan og en nedskrevet pædagogiktanke - jeg vil kunne konstatere det ved selvsyn, at skolen er god nok til mit barn :)

Desuden har jeg kun positive erfaringer med, at forældre engagerer sig i deres børns skole. det er måske ikke så fedt for en 5.+ klasses elev, at dennes forældre er med i en time (og i den alder kan vi jo selvfølgelig også kommunikere meget bedre med dem ang deres trivsel i skolen), men for de mindre børn, er det en god ting. De er oftest superstolte over, at have deres forældre med i klassen. Nu er det jo heller ikke fordi jeg vil rende dem over ende ;) det har jeg hverken interesse eller tid til...og det vil vel også grænse til det pinlige for alle parter.

Men heldigvis har vi da alle forskellige meninger om tingene - ellers ville det da også være kedeligt :D

Knus
Rikke

Mine børn går i Folkeskolen og det er jeg yderst tilfreds.. Min ældste datter gik på en katolsk privatskole i Næstved i 1 klasse og det var bare INGEN succes.. min datter har indlærings vanskeligheder og fandt senere ud af hun er temmelig ordblind. Skolen bemærkede noget var galt og jeg bad dem sætte ind , men de kunne max give hende1 times lektiehjlælp/ekstra undervisning efetr skole 2 gange om ugen, de havde ikke tiod og ressurcer til at gøre mere ved det, ej hellere finde ud af om noget var galt osv.. Så jeg måtte melde hende ud og ha fat i kommune og hun kom så til psyklolog og blev så sendt i en special skole og gik så de rlige til hun kom på efterskole for 1½ år siden.. havde jeg ikke selv valgt at gøre noget for hende, var der ikke sket noget, så ville hun bare ha siddet bagerst i klassen og følge med i hvad hun kunne og så var det så det.. Syns det var for dårligt når man ligefrem betaler for skolegangen at skolen så ikke gør noget andet end undervise som de var ansat til og ikke ligge mærke til børnenes trivsel og om de overhovedet passede ind..

Så jeg er desværre færdig emd privatskoler.. Mit indtryk dengang blev jo desværre at det kun var for de stærke børn og for de børn emd forældre som donerede lidt i ny og næ..:S