Når man tænker for meget...

Hej dejlige damer. 

Har kigget debatterne igennem og har ikke kunne finde svar på mit spørgsmål, så here goes:

Man siger altid man skal lade være at tænke over om man nu bliver/kan blive gravid eller ej. Men er der noget om det, eller kan det sagtens lade sig gøre selvom det fylder meget!???   Det måske et dumt spørgsmål 

Kram her fra en hvor det fylder meget. (meget mere end jeg nogensinde havde regnet med) 

Jeg har en dejlig dreng og en mere på vej. Den første tog 2½ år om at blive lavet. var igennem inseminering og et reagensglasforsøg, dog blev æggene ikke til noget så fik ingen retur og derefter stoppede vi fordi det tog for hårdt på mig psykisk.
Det var i oktober/november og i januar købt vi hus... D 23/02 tog jeg en test og var gravid.

Det var min lille historie og vil sige min erfaring er at psyken kan gøre rigtig meget. Men ved også hvis man bare kunne alde være med at tænke på og det gjorde man også det.Men det er jo DØD svært når det er det man ønsker dig allermest i dette øjeblik.

Hvis du har mulighed for det og føler du kan, så prøv og beskæft dig med noget andet og lade det ligge lidt (tro mig ved hvor SVÆRT det er) Køb et hus :-) eller få en hund, noget hvor du bliver tvunget til at lade tanker løbe videre..

Ellers en masse knus til dig det skal nok lykkes, nummer to skete så hurtige at vi ikke havde planlagt det på 1 eller 2 forsøg, da i jo regnede med der ville gå lidt tid igen...
Man blvier overrasket når man mindst venter det..
Tro på et og nyd livet, nyd din kæreste

Jeg tænkte meget på det begge gange før jeg blev gravid og pludselig stod jeg med 2 streger... 

Det kan godt udsætte det ved at tænke på det hele tiden... 

Jeg synes det passer. 

Vi brændte inderlidt for a få vores søn. Jeg talte dage, tog tests hele tiden. Regnede frem og tilbage og gik helt ned på det. Da vi havde prøvede aktivt i 8-9 måneder sagde manden a vi måtte holde en pause, da det tog for meget på mig. Så vi stoppede med a tælle dage og alt det..... Og en måned senere blev jeg gravid. 

Her 2. gang tænkte vi det ville tage lang tid, så vi begyndte i god tid og jeg lovede mig selv jeg først ville begynde a regne og tælle dage når vi havde prøvet et halvt år, og nu skulle vi bare starte i lidt god tid så vi var fOrberedte..... Hvilket resulterede i a jeg blev gravid 14 dage efter. 

Så ja, ens tanker kan SAGTENS styre hele systemet. 

Selvfølgelig spiller psyken en smule ind. Men hvis man spiser ordentligt og får sin søvn, tror jeg ikke, at man kan psyke en graviditet væk.

Jeg håber, at du snart bliver gravid

fra Lisbeth (som selv tænker MEGET på det)

Tak for svar allesammen! 

Det nogle ret vilde historier i har jer der har tænkt over det og så når i har slappet af har den været der. Der er nok noget om det så !

Jeg tænkte også man da ikke kunne psyke en graviditet væk, men det lyder nu alligevel sådan 

jeg  blev SÅ gal på folk der sagde at jeg skulle lade være med at tænke på det.. Hvordan f****n kan man lige det når det er det man ønsker sig allermest og man lissom har planlagt at nu skal det være...

I 11 mdr tog jeg diverse tests, tolkede samtlige bitte små smerter, kvalme osv som symptomer, læste nettet tyndt om hvad der mon kunne være galt siden intet skete, gik til lægen, fik taget prøver, kom til gynækolog i november som så gav os en tid til inseminering i januar efter juleferien. Så kunne jeg endelig slappe af, for nu fik vi jo hjælp og så var jeg overbevist om at det nok skulle lykkes med hjælpen. Så vi valgte at holde pause i de to månede vi skulle vente på behandlingen og besluttede bare at have sex når vi havde lyst istedet for at tænke så meget over hvornår. To uger efter vi havde været hos gyn stod jeg med en positiv test

Så selvom jeg var så træt af folk sagde jeg ikke skulle tænke over det, kan jeg godt se nu at der jo nok var noget om det...

Masig skriver:

jeg  blev SÅ gal på folk der sagde at jeg skulle lade være med at tænke på det.. Hvordan f****n kan man lige det når det er det man ønsker sig allermest og man lissom har planlagt at nu skal det være...

I 11 mdr tog jeg diverse tests, tolkede samtlige bitte små smerter, kvalme osv som symptomer, læste nettet tyndt om hvad der mon kunne være galt siden intet skete, gik til lægen, fik taget prøver, kom til gynækolog i november som så gav os en tid til inseminering i januar efter juleferien. Så kunne jeg endelig slappe af, for nu fik vi jo hjælp og så var jeg overbevist om at det nok skulle lykkes med hjælpen. Så vi valgte at holde pause i de to månede vi skulle vente på behandlingen og besluttede bare at have sex når vi havde lyst istedet for at tænke så meget over hvornår. To uger efter vi havde været hos gyn stod jeg med en positiv test

Så selvom jeg var så træt af folk sagde jeg ikke skulle tænke over det, kan jeg godt se nu at der jo nok var noget om det...

Præcis det du nævner med folk siger man skal lade være at tænke på det. HOLD NU op hvor det dog svært!!! 

Men det i skriver giver god mening. Tror der noget om snakken! 

Det er utroligt at det kan påvirke sådan at man tænker på det hele tiden. Puuh, jeg vil da heller ikke kunne tænke på andet, når vi skal til og igang.. Tænker i forvejen på det hverdag.