hjemmegående - hvor mange?

Hej de damer

Jeg er lidt nysgerrig om hvor mange af jer der går hjemme med jeres barn? Jeg har selv et barn på 1 år som skal være hjemme ved mig i hvert fald til h*n er 15 mdr.

Dog mener mine svigerforældre at det er synd for barnet - jeg mener dog det modsatter. Så længe mit barn er sammen men andre børn, på samme alder, så mener jeg at jeg er den bedste "passer" for mit barn.

Men hvad med jer? Hvor mange af jer går hjemme med jeres børn? Hvorfor og hvorfor ikke?

Anonym skriver:

Hej de damer

Jeg er lidt nysgerrig om hvor mange af jer der går hjemme med jeres barn? Jeg har selv et barn på 1 år som skal være hjemme ved mig i hvert fald til h*n er 15 mdr.

Dog mener mine svigerforældre at det er synd for barnet - jeg mener dog det modsatter. Så længe mit barn er sammen men andre børn, på samme alder, så mener jeg at jeg er den bedste "passer" for mit barn.

Men hvad med jer? Hvor mange af jer går hjemme med jeres børn? Hvorfor og hvorfor ikke?

Jeg mener at børn gar behov for at komme ud blandt andre børn. Der lære de så mange ting, som vi som forældre ikke har mulighed for at lære dem så samme måde.

Vores datter startede i en integreret institution med 60 børn fra 0-6 år da hun var 10 mdr.

Derudover ville jeg da blive sinsdyg af at gå herhjemme evig og altid. Jeg har i den grad også brug for andre imput i hverdagen. Bare det at kunne komme hjem og tale om andet en børn, bleer, rengøring og vasketøj, det tror jeg nu helt sikkert min mand sætter pris på

Jeg går hjemme på barsel pt med min datter på 9 mdr. Har søgt institutionsplads til hende fra 1. juni hvor hun er 10½ måned.

Jeg ville aldrig kunne gå hjemme ret meget længere, synes bestemt ikke det er synd for barnet at blive holdt hjemme, min datter bliver sendt i institution selvfølgelig for sin egen skyld, men også for min skyld. Så jeg kan komme tilbage på arbejde snarest muligt! Keeeder mig efterhånden herhjemme

Rent økonomisk ville det heller ikke kunne lade sig gøre for os at jeg gik hjemme

Jeg ville elske at være hjemmegående!!! Dog ville jeg gøre MEGET ud af at komme ud af huset og se andre børn, fx i noget legestue eller lignende.
For 10 år siden var jeg au pair hos en familie i Norge og der er der stort set noget man kan gå til hver dag i ugen med sine børn indtil de når skolealderen i de større byer. Synes det var rigtig fint.
Vi har til højtlæsning på biblioteket, i hallen og lege, til legestue og til en eller anden form for kreativ aktivitet hver uge, så der var masser af børn og lege med.
Men selvfølgelig, hvis man bare går derhjemme og putter sig, går det jo ud over barnets sociale færdigheder...
Sådan en hjemmegående ville jeg nu aldrig blive  Så hvis vi havde råd til det, ville jeg gøre det.

Jeg har ikke lyst til at være hjemme særligt meget længere end barslen. Sidst var jeg tilbage på arbejde efter på halv tid efter otte måneder og på fuld tid efter 11 måneder. Min mand havde også fem måneders orlov, så vores datter kom først i institution da hun var 16 måneder. Denne gang ved jeg ikke helt hvordan det bliver, for det er usikkert hvornår vi kan få pasning, men jeg synes det er helt vildt kedeligt at være hjemme hele dagen med et lille barn. Jeg ville aldrig egne mig til at være hjemmegående i længere tid.

 

Jeg elsker at have fridage med min dreng, men jeg kunne ved gud aldrig blive hjemmegående Jeg vil ud og arbejde, komme hjem smadret og føle at jeg bidrager med noget.. Mit arbejde gør er med til at definere den jeg er og selv hvis jeg vandt mange millioner i lotto ville jeg stadig have et deltids-arbejde - det får mig til at føle mig betydningsfuld - ikke at jeg ikke er betydningsfuld i hjemmet - jeg har bare også brug for at føle mig det udenfor hjemmets fire vægge. Mit barn (og kommende børn) betyder alverden for mig! Men jeg føler ikke jeg går glip af noget når jeg sender min dreng i børnehave - det glæder faktisk mit hjerte at se at han også har sit eget liv og lærer at begå sig også uden mig

jeg har netop valgt at gå hjemme med mine 2 mindste, som er 1 og 2 år.

det har hele tiden været mit ønske at gå hjemme, men først nu bliver det en realitet.

jeg mener netop ikke at børn tager skade af at være sammen med deres forældre som små - tværtimod. Så på den front har jeg ingen bekymringer - derudover har jeg 2-3 legestuer i nærheden som jeg benytter. Endvidere har børnene også glæde af hinanden samt deres større søskende.

Jeg har sat mig meget ind i motorik, sanser og legeudvikling, så jeg er sikker på at mine børn får god stimulering. Kombineret med legestuen, tror jeg faktisk at mine børn kunne blive nogle rolige robuste børn, som bliver godt klar til skolealderen....om dé kommer i børnehave afhænger meget af evt mulighed for deltidsplads, økonomi samt hvor mange alderssvarende kammerater/børn jeg kan "skaffe" selv.

omvendt synes jeg bestemt at helt små børn på sigt kan tage skade af at komme for tidligt afsted alt efter hvordan de fungerer samt hvilken institution der lander i.

Og det med det sociale aspekt... her mener jeg at når de er så små (under 3 år)... der ser jeg ingen grund til at de skal "fuldtidssocialiseres" - de kan sagtens nøjes med mindre doser hvilket jeg iøvrigt også tror at de har bedst af.

jeg synes på ingen måde at det er synd for et barn at være hjemme - nej.

håber at mit svar måske kan støtte dig lidt i at følge dit eget ønske - tænk ikke så meget på hvad dine svigerforældre og andre tænker og synes. Det er dit barn og dit valg. Og derudover kender du dit barn og ved hvis det har bedst af at blive hjemme lidt ekstra tid.....

Jeg er arbejdsløs så jeg går i princippet hjemme .. Men min datter er jo "tvunget" til at gå i vuggestue , hvis jeg nu pludselig finder et job ..

Jeg ville rigtig gerne være hjemmegående ! Vi har bare ikke økonomi til det lige nu

MusseMorTil4 skriver:

jeg har netop valgt at gå hjemme med mine 2 mindste, som er 1 og 2 år.

det har hele tiden været mit ønske at gå hjemme, men først nu bliver det en realitet.

jeg mener netop ikke at børn tager skade af at være sammen med deres forældre som små - tværtimod. Så på den front har jeg ingen bekymringer - derudover har jeg 2-3 legestuer i nærheden som jeg benytter. Endvidere har børnene også glæde af hinanden samt deres større søskende.

Jeg har sat mig meget ind i motorik, sanser og legeudvikling, så jeg er sikker på at mine børn får god stimulering. Kombineret med legestuen, tror jeg faktisk at mine børn kunne blive nogle rolige robuste børn, som bliver godt klar til skolealderen....om dé kommer i børnehave afhænger meget af evt mulighed for deltidsplads, økonomi samt hvor mange alderssvarende kammerater/børn jeg kan "skaffe" selv.

omvendt synes jeg bestemt at helt små børn på sigt kan tage skade af at komme for tidligt afsted alt efter hvordan de fungerer samt hvilken institution der lander i.

Og det med det sociale aspekt... her mener jeg at når de er så små (under 3 år)... der ser jeg ingen grund til at de skal "fuldtidssocialiseres" - de kan sagtens nøjes med mindre doser hvilket jeg iøvrigt også tror at de har bedst af.

jeg synes på ingen måde at det er synd for et barn at være hjemme - nej.

håber at mit svar måske kan støtte dig lidt i at følge dit eget ønske - tænk ikke så meget på hvad dine svigerforældre og andre tænker og synes. Det er dit barn og dit valg. Og derudover kender du dit barn og ved hvis det har bedst af at blive hjemme lidt ekstra tid.....

Mange tak for dit svar 

Vi har haft mange overvejelser her hjemme. Jeg mener - som dig - heller ikke at børn tager skade af at være hjemme, så længe at deres behov bliver opfyldt (motorisk, socialt mm.)

Vi er kommet frem til at jeg starter på mit nye studie (en uddannelse jeg længe har drømt om) som er et fjernstudie, hvor jeg læser hjemme. Vores barn kommer så i dagpleje ved min mor (som bor lige ved siden af os) hvor hun er fra ca. kl. 9 til når hun har sovet til middag. 

Vi synes selv at dette er en god løsning, da vi ved at det er et ordenligt sted. Det er et hjem som hun føler sig meget hjemme i og jeg har en hverdag hvor jeg har tid til hende og ikke skal stres over de daglige pligter, der er når man kommer hjem fra arbejde, fordi at man skal nå det hele inden barnet skal i seng.

Jeg håber at det kommer til at fungerer, da det virkelig er min drøm, ikke at skulle have en hverdag hvor er der ikke er behov for "kvalitetstid" Da jeg mener at kvalitetstid er en form for "nu-SKAL-vi-hygge-tid-inden-vi skal-spise-og-derefter-i-bad-og-derefter-i-seng" 

Jeg går hjemme, men sender mine børn i inst. fra de er ca 1 år. Og det gør jeg for det sociale, da jeg selv er meget tilbagenholden og ikke ville kunne give dem det, de får i inst./socialt

Mener overhovedet ikke, at nogen tager skade af enten det ene eller det andet, sålænge alle er tilfredse