Jeg tror du er på lidt gale veje, hvis du føler du skal "udligne" senere på dagen, hvis du har spist noget usundt. Det lyder ikke som et heeeelt afslappet forhold til mad, især ikke når du har haft problemer tidligere.
Jeg tænker over hvad jeg spiser, forstået på den måde at jeg gerne vil leve sundt og forholdsvis fedtfattigt, men føler aldrig at jeg skal "straffe" mig selv eller spise mindre senere på dagen, hvis jeg har spist noget usundt. Jeg tænker nok nærmere at det skal være et gennemsnit, der udligner sig over tid. Jeg kan godt spise lidt sundere i en periode, hvis jeg lige har spist løs i fjorten dages juleferie og den slags, men ellers prøver jeg bare at ramme et rimelig sundt gennemsnit over tid.
Anmeld