Vi skal giiiiftes!!! -MEN (laaaangt)

Mumto3 skriver:

Jeg har ikke selv søskende, så kan ikke helt sætte mig ind i hvordan det der, men jeg kan ikke lade væe med at tænke: Er det en konkurrence, hvor det gælder om at komme først?

Hvorfor er det vigtig hvem der får kæreste først, drømmehus, barn, bryllup? Kunne din søsken ikke lære noget af jeres bryllup og sige;sådan vil jeg også gerne have det, og sådan der vil jeg ihvertfald ikke have det itl mit bryllup!

Ellers tænker jeg, at du må spørge din søsken ligeud om hvornår de har tænkt sig at gifte sig,  du kan få en tidshorisont på hvornår I kan tillade jer det. Det kan godt være han/hun så føler sig presset, men omvendt bliver I også nærmest presset til ikke at gifte jer.

Pyha, jeg synes det lyder svært og kompliceret. Håber I finder en løsning alle kan være tilfredse med!

Tak for dit svar

Jeg forstår heller ikke det her "hvem-kommer-først-noget" og har egentlig heller ikke tænkt over det før de nævnte det for mig.

Jeg vil simpelthen ikke ligge under for han h*n SKAL giftes før os og at vi så skal udskyde vores indtil da. Det ville jeg aldrig kunne leve med. At jeg skulle lade min lykke diktere af andre. Jeg har før levet bundet i et forhold som jeg kun blev i fordi jeg ikke følte mig noget værd. Jeg ER noget værd og jeg vil ikke lade andre mennesker bestemme over min skæbne eller lykke. Kun én skal "bestemme" over mig og det er min kommende mand! Jeg ville være bitter på hele min familie hvis jeg lagde mig selv under for deres (i den her henseende) skøre krav/ mening (som jo så endda måske slet ikke er der! Fordi det hele bare er én STOR misforståelse!! )

Vi vil jo heller ikke vente med at få flere børn, fordi de måske ender med ikke at kunne få... Vi skal da give VORES barn den største gave, det at få en søskende, PÅ ET TIDSPUNKT, ikke lige nu

Mumto3 skriver:

Jeg har ikke selv søskende, så kan ikke helt sætte mig ind i hvordan det der, men jeg kan ikke lade væe med at tænke: Er det en konkurrence, hvor det gælder om at komme først?

Hvorfor er det vigtig hvem der får kæreste først, drømmehus, barn, bryllup? Kunne din søsken ikke lære noget af jeres bryllup og sige;sådan vil jeg også gerne have det, og sådan der vil jeg ihvertfald ikke have det itl mit bryllup!

Ellers tænker jeg, at du må spørge din søsken ligeud om hvornår de har tænkt sig at gifte sig,  du kan få en tidshorisont på hvornår I kan tillade jer det. Det kan godt være han/hun så føler sig presset, men omvendt bliver I også nærmest presset til ikke at gifte jer.

Pyha, jeg synes det lyder svært og kompliceret. Håber I finder en løsning alle kan være tilfredse med!

Den første del er slet ikke fair over for søsken, h*n har slet ikke overskuddet til andres problemer og glæder, h*n skal lige have fred over for familie drama lidt endnu.

Mumto3 skriver:

Jeg har ikke selv søskende, så kan ikke helt sætte mig ind i hvordan det der, men jeg kan ikke lade væe med at tænke: Er det en konkurrence, hvor det gælder om at komme først?

Hvorfor er det vigtig hvem der får kæreste først, drømmehus, barn, bryllup? Kunne din søsken ikke lære noget af jeres bryllup og sige;sådan vil jeg også gerne have det, og sådan der vil jeg ihvertfald ikke have det itl mit bryllup!

Ellers tænker jeg, at du må spørge din søsken ligeud om hvornår de har tænkt sig at gifte sig,  du kan få en tidshorisont på hvornår I kan tillade jer det. Det kan godt være han/hun så føler sig presset, men omvendt bliver I også nærmest presset til ikke at gifte jer.

Pyha, jeg synes det lyder svært og kompliceret. Håber I finder en løsning alle kan være tilfredse med!

Undskyld, ikke til dig.

l.kjoeller skriver:

Syns sku det er synd de skal tage glæden fra dig, og din søsken håndterer det bedre end dem i virkeligheden. syns stille og roligt du skal sige det som det er, og hvis de reagerer som du frygter så sige at de kan vælge at være en positiv del af det eller slet ikke være en del af det. det er super synd for din søsken men deres ulykke skal ikke gå ud over jeres lykke . Håber der kommer et skønt bryllup med alle i familien og dine bekymringer er ubegrundede

Tak for dit rare svar  Åhhh jeg håber virkelig at alle mine bekymringer bliver gjort til skamme og at jeg ikke kommer til at stå og skulle vælge mine forældre til eller fra........

Ej, jeg synes godt nok de er enormt uretfærdige.

Det er selvfølgelig rigtig synd for din bror/søster at de mistede midt i graviditeten  - det er klart at de er rigtig kede af det. Men det ER jo ikke din skyld.

Og mht. at blive gift, så står det da alle frit for at blive gift - det er, som du selv skriver, en prioriteringssag.
Helt ærlig i skal da ikke sætte jeres liv på standby til de er klar til at blive gift. Hvorfor skal i vente på dem? Det er jo vanvid!!!!

Og hvad er det lige med at h*n skal komme først med noget? Det er da ikke en konkurrence....

Ih, jeg synes virkelig det er synd for dig, at du ikke bare kan glæde dig over denne rigtig dejlige ting. Og jeg kan forstå du gruer for at fortælle det til dine forældre - sådan bør det ikke være.

STORT tillykke med det kommende bryllup herfra. Håber i får en fantastisk dag.
Og held & lykke med at få det fortalt til forældrene. Hvis de stejler synes jeg du skal spørge hvorfor du ikke må have lov at være lykkelig...!

Kofoed. skriver:

Der er en ting, jeg synes, du ikke skal blive sur over, hvis det er en søster du har, så gennem lever hun lige nu sit livs mareridt, hendes verden hæver kun lige sammen og hun er nu noget til en hvis accept af, hvad der er sket, men de store glædes følelser kan hun ikke føle. Tror mig, hun er glad på jeres vegne, men hun føler ikke glæde, lige nu falder hendes verden mere fra hinanden, fordi hun er alene, eller det føler hun, når hendes tætte søster, som altid har haft det nemt, nu også skal giftes og man selv har "ingenting". Du skal ikke regne med hun er ovenud lykkelig for jeres bryllup, før hun selv har fået noget oprejsende. Så ærligt, så synes jeg ikke du kan vær sur over det og du skal slet ikke spørge hende om hjælp til jeres forældre.

Dine forældre derimod, fortæl dem hvordan i har det med det hele, de skal hjælpe den dårligst stillende søskende, men de skal selvfølgelig ikke ødelægge noget for jer.

Hilsen Betina der mistede et barn i 21. uge, man kommer sig aldrig helt over tabet af et BARN, en DRØM, et LIV.

 fantastisk skrevet

Kofoed. skriver:

Der er en ting, jeg synes, du ikke skal blive sur over, hvis det er en søster du har, så gennem lever hun lige nu sit livs mareridt, hendes verden hæver kun lige sammen og hun er nu noget til en hvis accept af, hvad der er sket, men de store glædes følelser kan hun ikke føle. Tror mig, hun er glad på jeres vegne, men hun føler ikke glæde, lige nu falder hendes verden mere fra hinanden, fordi hun er alene, eller det føler hun, når hendes tætte søster, som altid har haft det nemt, nu også skal giftes og man selv har "ingenting". Du skal ikke regne med hun er ovenud lykkelig for jeres bryllup, før hun selv har fået noget oprejsende. Så ærligt, så synes jeg ikke du kan vær sur over det og du skal slet ikke spørge hende om hjælp til jeres forældre.

Dine forældre derimod, fortæl dem hvordan i har det med det hele, de skal hjælpe den dårligst stillende søskende, men de skal selvfølgelig ikke ødelægge noget for jer.

Hilsen Betina der mistede et barn i 21. uge, man kommer sig aldrig helt over tabet af et BARN, en DRØM, et LIV.

Mange tak for dit ærlige og pæne svar Du har helt ret i det du skriver. Jeg ved godt min søskendes verden ligger i grus...... Og jeg er heller ikke sur over det, det håber jeg virkelig ikke mine indlæg har antydet..... Jeg sørger OGSÅ over tabet af min nevø/ niece. Men jeg mener ikke at jeg skal sætte mit liv i bero og ikke glæde mig over at jeg har et lykkeligt liv...?

Jeg har FULD FORSTÅELSE for at vores forældre har min søskende mere i tankerne end jeg. Men jeg kan bare ikke forstå hvordan hvad jeg gør/ lever og oplever skal være i henhold til hvor min søskende er i livet?..... Burde de som forældre ikke blive glade og lykkelig for at deres ene barn har det godt og skal giftes, frem for at blive skuffet og at det ikke var den anden det skete for først?.....

Pft tak for dine tanker og svar....

 til dig som desværre også har været igennem så frygtelig en ting som ingen burde opleve.....

Synes dine forældre er enormt tarvelige og ville selv blive SÅ ked af sådan en udmelding! I har et barn sammen nu og også købt hus, så medmindre I har sikret jer på anden vis, ligger der jo mere i et bryllup end lutter romantik. Og hvorfor skal det være en konkurrence? De burde da bare være glade for at det går dig godt? At din søster/bror har valgt at prioritere anderledes, skal jo ikke gå ud over jer. Men puuuh kan godt forstå den er svær, man ønsker jo netop at ens forældre skal glæde sig på ens vegne og ikke blive skuffede. Stort kram, Tulle

Anonym skriver:

Mange tak for dit ærlige og pæne svar Du har helt ret i det du skriver. Jeg ved godt min søskendes verden ligger i grus...... Og jeg er heller ikke sur over det, det håber jeg virkelig ikke mine indlæg har antydet..... Jeg sørger OGSÅ over tabet af min nevø/ niece. Men jeg mener ikke at jeg skal sætte mit liv i bero og ikke glæde mig over at jeg har et lykkeligt liv...?

Jeg har FULD FORSTÅELSE for at vores forældre har min søskende mere i tankerne end jeg. Men jeg kan bare ikke forstå hvordan hvad jeg gør/ lever og oplever skal være i henhold til hvor min søskende er i livet?..... Burde de som forældre ikke blive glade og lykkelig for at deres ene barn har det godt og skal giftes, frem for at blive skuffet og at det ikke var den anden det skete for først?.....

Pft tak for dine tanker og svar....

 til dig som desværre også har været igennem så frygtelig en ting som ingen burde opleve.....

Det jeg mener er, at du må gerne glæde dig, men dehar svært ved, at tage del i glæden, og sådan er det bare lige nu, så ville bare sige, at du ikke må eller kan forvente noget fra dem lige nu.

Selvfølgelig skal de (forældrene) tage del i jeres glæde, men det en svær balance, for de skal vil også være kritiske, ikke negativt, men ja, den naturlige septisk man har, når ens barn skal giftes.