Det hele startede Fredag d. 23.03.12 tidlig om morgenen da jeg skulle sende min kæreste i skole. ( jeg havde dagen forinden fået en hindeløsning da jeg var gået en uge over termin) Da jeg skulle kysse ham farvel fik jeg pludselig ekstremt ondt i maven, lidt ligesom smertefulde plukkeveer men tænkte ikk videre over det da jeg lidt havde fået den indstiling at intet ville ske før søndag ( havde en tid til igangsættelse). jeg fik derfor bakset mig til noget morgen mad og gik ind i seng igen, men efter en time fik jeg mere ondt i syntes også jeg følte mig våd nedenfor. kl var 07.45 så jeg besluttede mig for at gå på toilet og ud stod det med blod.
Mig panik panik ringer til kæresten ( selvf tager han den ikk, når der endelig sker noget) og beslutter mig så bae for at ringe til fødegangen, de ber mig om at komme ind med det samme. i mellem tiden har kæresten så fattet beskeden og prøver fabrilsk at få fat på mig. vi beslutter så at tage en taxa og mødes på vejen ( sku hele vejen til kolding)...
Vi kommer til kolding og de kører en kurve og kan se at jeg har veer og at jeg er åbnet mig 1 cm men dog stdaig har 2 cm livmoderhals tilbage...De føler dog at med så hyppige veer at jeg sagtens kan komme ind på en fødestue. Kæresten og jeg er på dette tidspunkt utrolig glade, og vi ringer til min mor som skal være med til fødslen og siger at hun godt må drage fra århus og herned...
kl. 11.25 kommer jordmodern tilbage og fortæller at fødslen er gået i sig selv og at vi endelg bare kan tage hjem, og lige idet hun fortæller den trælse nyhed braser min mor ind d døren... og vi må fortælle med lange ansigter at ja hun kan så vende om og tage hjem igen.
Jeg er dybt ulykkelig og vræler nærmest hele eftermiddagen, havde lige håbet og jordmoderen havde sådan lagt op til det og lovet mig at idag vlle der ske noget.
kl. 15.00 tænker kæresten og jeg (lagen gymnastik) bare for at prøve et eller andet.
16.00 for lige pludselig ekstremt kraftige veer og ringer derfor igen til fødegangen som ber os komme igen, også vi gør. men der er hellere intet sket så kl 19;00 kan vi igen ringe efter en taxa og drage hjem ad. ( på dette tidpsunkt har jeg en lidt sur kæreste da vi har brugt 2000 på taxa nu)....og vi aftaler derfor at medmindre hun hænger halvvejs ud af mig tager vi ikk tilbage før vi skal til igangsættelse om søndagen.
på vej hjem i taxaen for jeg pludselig ekstremt ondt, altså virkelig ondt. men tænker bare at det nok er mig så vi fortsætter hjem og for bestilt en pizza... på den halve time det tager fra vi har bestilt en pizza til at pizza manden kommer går jeg fra at kunne sidde og snakke til at ligge og vride mig og skrige på sofaen...Det forsætter fra kl 19 til kl. 23.35 indtil kæresten vælger at ringe til fødegangen, han er lidt skeptisk over at komme ind da vi jo efterhånden har været der så mange gange men de lover at vi så for et sted at sove. så vi drager der ind igen denne gang i en ambulance da jeg er så for pint.
kl. 01.00 kommer vi derind og intet er sket stadig ;(....men jeg for en morfin spørjte da de tror det er stressen af de mange smerter som gør at min krop ikk vil samarbejde. også blev vi lagt ind for at sove...
jeg for overhovedet ingen søvn da morfinen kun tager spidsen af smerterne.
kl. 06.00 vender de smerter tilbage med fuldk kraft og jeg må krybe til korset og ringe efter jordmodern. Der er jeg så åbnet mig 2 cm og der er en halv cm livmoder hals tilbage så vi ser tiden an....
kl. 12 for vi god for at de tager vandet, da jeg har for smertefulde veer til at de tør sende mig hjem... og de vil så se an i 2 timer for at se hvd der sker og eller de skal sætte ve drop.
jeg for derfor besked på at gå en tur igennem sygehuset og ned i cafeen for at få en is eller noget... Men det tager mig 20 min overhovedet at komme ud fra stuen fordi jeg føler jeg hele tiden blir overfaldet af ekstremt kraftfulde veer og blir nød til at lægge mig... men vi kommer endelig ud på gangen og jeg når ikk mere end 100m før jeg skriger at jeg vil tilbage jeg kan ikk det her jeg vil ikk mere...( må åbenbart have været voldsom da jeg skræmte en lille pige 
 
så min kæreste finder en kørestol da jeg pludselig for vestorm og på ingen måde kan gå tilbage. Da vi kommr ind på stuen skriger jeg simpeltehen og kan ikk overskue mere, for ingen pauser og kan bare ikk det her. det gør så ondt. (forstår endelig alle de folk som har igennem min graviditet har sagt at de ikk kan forklare hvor smertefuldt en fødsel er før man selv har pøvet det)...jordmoderen kommer ind og vil undersøge mig er nu 3 cm og ingen livmoder hals. ( gider bare ikk de skal røre mig mere dernede er såååå øm)
Min mor er på dette tidspunkt kommet til kolding kl. er nu 14
jordmødrene mener ikk der er sket nok så de vil ha mig først på en epi da jeg ellers aldrig vil komme videre også vente i en time også sætte på på ve drop...
i den time har jeg aldrig og jeg mener aldrig været så meget i himlen det var fantastisk at føle fred og ro og bare kunne snakke og grine igen.
dog på den time faldt emmas hjertelyd men den kom hurtigt oppe at kører igen, og de ville sætte en stan på hendes hoved vis den faldt igen. (hvilket den gjorde)... da de satte den elektrode fandt de oven i købet ud af at hun var stjernekigger hvilket gjorde at de forstod at forløbet gik så langtsomt og kejsersnit kom på tale men de ville se tiden an med et ve drop og vurdere der udfra.
kl. 18:00 sender jeg min mor og kæreste over for at få noget aftensmad (jeg skal være fastende vis det nu ender i et kejsersnit) på dette tidspunkt har veerne igen taget styrke og de har været sådan siden kl 15. jeg kan ikk mere er totalt grådkvalt og ligger bare og vrider mig og skriger da ve droppet har forsaget vestorm.
jeg beder om et kejsersnit da der ingen fremskridt er sket OVERHOVEDET, og lægen kommer ind og snakker med mig. Jeg tigger og ber og ligeså gør min kæreste og min mor da de syntes forløbet er uretfærdigt efterhånden. Lægen kigger hurtigt på mig og siger at hun føler det samme, nu har jeg været forpint længe nok og hun kunne hellere ikk se en ende på det så et kejsersnit ville hun gerne give lov til. men hun vidste ikk hvornår der ville være tid da det jo ikk var akut.
De slukker så ve droppet og kører stadig på den epi så nu kunne jeg bare vente på at det blev min tur og nyde resten af aftenen uden smerter...kl. 20.15 kom en rigtig sød læge ind og spurgte om vi skulle få et barn til verden og der var jeg bare klar med et ja tak og et kæmpe smil....
Jeg blev kørt op på operationsstuen og min kæreste fulgte trop. min mor havde stillet sig klar udenfor med kamera og det hele.
Jeg blev gjort klar og lagt ned. jeg var simpelthen så bange og stillede alverdens spørgsmål, men var virkelig overrasket over hvor godt den bedøvelse virker, den virkede bedre end de havde forudset...( min mor fødte min søster ved kejsersnit, så hun havde fortalt mig en masse om det inden jeg kørte op, og tro mig min mor er en tøs så havde lidt den år hun kunne, kan jeg også)
kl. 21.12 kommer min lille smukke datter til verden, hun græder med det sammen og jeg ser hende kun kort hvor hun blir bragt ud bagved for ar blive tøret af og gjort klar. kæresten følger med derud og er den først til at holde hende.
syntes der blir utrolig stille derude og kan ikk fokusere på andet end om hun er ok og hvornår hun kommer ind til mig. jeg syntes godt nok de 5 min er utorlig lange...
hun score topscore på apgar og det hele er bare så perfekt med hende.
jeg for hende lige ind imens de syer mig sammen og de ligger hende på mig. jeg er så sindsygt bange for at jeg taber hende men de forsikre mig om at hun ligger godt...
Vi blir derefter kørt op på opvågningen, jeg er sååå frygtelig træt og kæmper en brag kamp for at holde mig vågen. har virkelig dårlig samvittighed over at jeg er så smadret nu hvor hun bare ligger der og er så nutte. Skal lige siges hun var et ædechatol lige fra hun kom ud af ,´maven var hun klar til mad...
Da jeg endelig efter nogle timer ku mærke mine ben igen blev vi kørt ned på barsels afsnittet, hvor vi fik lidt mad og så sku der bare soves...
Jeg er rigtig ked af at det endte som det gjorde altså i et kejsersnit men på den anden side ville jeg hellere ikk have kunne overskue min. 14 timer mere, smertene ville skulle have være blevet meget meget værre da de skulle have sat ve droppet op. sååårh i sidste ende...
Men Fik den mest fantastisk datter ud af hele forløbet
52cm lang
3575g ( og de sagde under hele graviditeten, hun blir en lille en, Eller noget)...
Elsker min dejlige vidunderlige Datter Emma Marie ;D
Undskyld den meget lange fortælling ;D, men det var et meget laaaangt forløb
