Skriver lige som anonym, da jeg ikke vil hagles ned.
Men sagen er desværre den, at vi er nødt til at flytte fra den lejlighed vi bor i nu, da den ikke er helbredsmæssig forsvarlig for vores barn og udlejer gør ikke noget ved det på trods af utallige henvendelser.
Så nu vil vi gerne finde noget, hvor vores barn ikke bliver syg af at være. Hver gang h*n bliver syg med hoste er det nødvendigt med hjælp fra astmamedicin og det er ikke holdbart.
Problemet er at vi ikke kan finde en lejlighed hvor vi må have vores hund. Vi har langt om længe fundet en lejlighed vi har råd til og som er sund. Men ja vi må jo som sagt ikke have hund der.
Så vi vil meget gerne finde et godt hjem til hende, men vi er meget i tvivl om det kan lade sig gøre.
Sagen er nemlig den at det var en hund min kæreste tog til sig da han var meget ung, da hun blev behandlet skidt.
Det drejer sig om en dansk/svensk gårdhund som er 8 år gammel, men den er hverken chippet/vaccineret. Vaccine og chip er selvfølgelig noget vi burde have tænkt på, men jeg har aldrig haft forstand på hunde (og kom først ind min kærestes liv efter han havde fået hende) og vores dyrlæge har aldrig sagt noget de gange vi har været der.
Hun har aldrig været syg og er en rigtig sød og glad hund. Hun kan dog være sky overfor fremmede, hvis de kommer på hendes territorium. Har hun først mødt dem på et neutralt sted er der intet.
Men tror i, at der er nogen der er interesseret i at få en hund i den alder og uden vaccine og chip? Vi vil så gerne vi kunne finde et godt hjem til hende, måske en gård hvor hun kan jagte mus og andet skravl (hun ELSKER det)!
Jeg har ikke oprettet denne tråd for at høre på negative ting, hverken omkring at min kæreste tog hende til sig uden at tænke helt så fremadrettet, da han gjorde det i en kærlig mening. Og ej heller at vi har valgt at skille os af med hende, da det er noget vi er nødt til, pga vores søns helbred.
Men har brug for lidt hjælp!
Anmeld