Nogen der kan høre mig!?

Anonym skriver:

Tak for dit svar!! tænker også selv at det må være min hjerne der spiller mig et ondt puds!! Ellers ville jeg vel ikke være så angst!?

ja for hvis du var ligeglad og ikke elskede din søn, så ville du jo aldrig få det sådan

Frk.S skriver:

Jeg har heldigvis ikke prøvet det, så jeg kan ikke komme med nogle råd.

Men jeg vil da sende et kæmpe kram - det lyder virkrelig skrækkeligt det du går igennem.
Håber du sørger for at få noget hjælp hurtigt, så du kan komme ovenpå igen.

Tak

LilleLene skriver:

ja for hvis du var ligeglad og ikke elskede din søn, så ville du jo aldrig få det sådan

Det tænker jeg nemlig også

Slet ingen der har haft det på samme måde

Hvorfor bliver jeg pludselig helt følelses lam?

Op

Prøv lige at læse lidt rundt på denne hjemmeside: http://www.gertvinnie.dk/kranio-sakral.html 

Jeg tror kranio-sekral-terapi helt sikker kan hjælp på nogle af dine problemer. Og hvis du har født ved kejsersnit skulle du overveje at få noget arvævsmassage, det kan også være en af årsagerne.

Held og lykke med fremtiden, du er jo allerede godt på vej ved at erkende at der er noget galt.

Anonym skriver:

Er lige startet til psykolog. Men min læge har talt om lykkepiller.

jeg vil råde dig at tage imod at den hjælp du kan få også medicinsk, for en ubahandlet fødselsdeprission(staves?) kan have ubehalige følger i forholde mellem dig og din søn..

Har desværre selv været der og blev ikke taget alvorligt, hvilket gjorde at jeg måtte kæmpe i årevis for at få de følesesmæssigt bånd til min nu afdøde datte som jeg havde til hendes søskende fra starten. Var i alle de 12 år, jeg fik lov at have sammen med hende itvivl om jeg elskede hende ligeså højt og om jeg var lige så god en mor overfor hende som for de andre.. Heldigvis nået vi rigtigt langt, men blev aldrig helt tætte, vreden, sorgen over at vi aldrig nåede at få den chance kæmper jeg med i dag. Vil dog slutte af med, at jeg den dag i dag ikke længer er itvivl om mine følser til hende, men jeg måtte føle dem på den værst tænkelige måde..

Talbutikken skriver:

jeg vil råde dig at tage imod at den hjælp du kan få også medicinsk, for en ubahandlet fødselsdeprission(staves?) kan have ubehalige følger i forholde mellem dig og din søn..

Har desværre selv været der og blev ikke taget alvorligt, hvilket gjorde at jeg måtte kæmpe i årevis for at få de følesesmæssigt bånd til min nu afdøde datte som jeg havde til hendes søskende fra starten. Var i alle de 12 år, jeg fik lov at have sammen med hende itvivl om jeg elskede hende ligeså højt og om jeg var lige så god en mor overfor hende som for de andre.. Heldigvis nået vi rigtigt langt, men blev aldrig helt tætte, vreden, sorgen over at vi aldrig nåede at få den chance kæmper jeg med i dag. Vil dog slutte af med, at jeg den dag i dag ikke længer er itvivl om mine følser til hende, men jeg måtte føle dem på den værst tænkelige måde..

Tusind tak for dit råd! Tager det 100% til mig!! Det gør mig ondt at du aldrig blev tager seriøst... Synes det er HELT forrykt!! Jeg har en tid hos lægen mandag. Så må vi se. Gør mig meget ondt med din datter! De bedste tanker!

Vivian67 skriver:

Prøv lige at læse lidt rundt på denne hjemmeside: http://www.gertvinnie.dk/kranio-sakral.html 

Jeg tror kranio-sekral-terapi helt sikker kan hjælp på nogle af dine problemer. Og hvis du har født ved kejsersnit skulle du overveje at få noget arvævsmassage, det kan også være en af årsagerne.

Held og lykke med fremtiden, du er jo allerede godt på vej ved at erkende at der er noget galt.

Tak