Noget hø at have delebarn ;-(

Jeg har i dag for første gang haft oplevelsen af at det for alvor er noget lort at have et delebarn.

En ting er, at det går ud over barnet som er delebarn og dermed ikke har begge sine forældre 24-7 men nu føler jeg sgu også, at det går udover min store guldklump

I dag blev Jonas hentet af sin mor og papfar. Det var såmen hyggeligt som det plejer at være, ingenting der, men da de så skal gå, så bryder Elias fuldstændig sammen. Han græder som pisket og krammer Jonas om benene og maven. Det er helt tydeligt, at han har oplevelsen af at miste Jonas. Det var bare slet ikke til at holde ud. Jeg tog ham op, han fik endda lov at få en sut (får han ellers kun når han skal sove), men intet hjalp. Da den tåre fyldte afsked er ovre, snøfter han og siger " ud, sut, sove". Han bliver så snøftende gjort klar til at komme i barnevognen, mor får en stor krammer og så kommer han ud og sover i løbet af 5 sek - selv om kl kun var 10.45 !!

Det var alt en hård oplevelse.

Hvordan oplever I andre, der har delebørn i familien at de andre børn takler det ?

Nu har jeg ikke delebørn, men puha jeg kan sagtens følge dig! Det er bare så svært at se sine børn være så kede af det og utrøstelige!

Dig og Elias skal have sådan en her hver for har ikke rigtig så meget at sige der kan hjælpe

til dig

til Elias

Jeg har ikke oplevet så voldsomme reaktioner fra de små, men Lucas som er 10 lægger afstand til Tommys søn på 14.

De har været meget tæt og udviklings mæssigt er de nogenlunde lige, men pga en masse problemer på papsøns hjemmefront har han fået selvbestemmelse over hvornår han kommer her, og den usikkerhed kan Lucas slet ikke klare, han har brug for at vide hvornår han kommer på weekend, så derfor lægger han afstand til ham, så gør det ikke så ondt når han springer en weekend over..

De to store af mine er her jo heller ikke så tit længere, men det har været en naturlig udslusning, så de små glædes bare når de kommer hjem.....

Delebørn vil vel for det meste bringe bekymringer ind imellem, både for børn og forældre.

Øv, Anja
Sikke en oplevelse.
Det er altså ikke sjovt at stå fuldstændig magtesløs og bare se på at ens lille guldklump reagerer som han gør.

Nu har jeg kun 1 delebarn - Nemlig ham jeg deler med svigerforældrene - Så jeg kan nok ikke sætte mig 100% ind i det, men derfor skal du sgu ha´ en krammer alligevel!

Øv Anja, det var en voldsom reaktion fra Elias - kan godt forstå det gør ondt og at du også bliver ked
Har heller ingen dele-børn så jeg har ingen erfaringer at øse ud af, så du får bare en masse tanker og

Øv, hvor synd for Elias Jeg kan lige forestille mig, hvis Sebastian skulle tage herfra regelmæssigt - det ville også bringe et utal af tårer her. Jeg synes, de er blevet utrolig tæt på det sidste. Hvor længe er han væk? Altså hvor meget har I Jonas?

Sorry - heller ingen hjælp her. Jeg er sikker på, det bliver lidt lettere, når Elias forstår, hvad der foregår, og at Jonas bare er henne hos sin mor og bestemt kommer igen.

Forstår hvor ondt det må gøre i dig

Knus Line

Anja skriver:

Jeg har i dag for første gang haft oplevelsen af at det for alvor er noget lort at have et delebarn.

En ting er, at det går ud over barnet som er delebarn og dermed ikke har begge sine forældre 24-7 men nu føler jeg sgu også, at det går udover min store guldklump

I dag blev Jonas hentet af sin mor og papfar. Det var såmen hyggeligt som det plejer at være, ingenting der, men da de så skal gå, så bryder Elias fuldstændig sammen. Han græder som pisket og krammer Jonas om benene og maven. Det er helt tydeligt, at han har oplevelsen af at miste Jonas. Det var bare slet ikke til at holde ud. Jeg tog ham op, han fik endda lov at få en sut (får han ellers kun når han skal sove), men intet hjalp. Da den tåre fyldte afsked er ovre, snøfter han og siger " ud, sut, sove". Han bliver så snøftende gjort klar til at komme i barnevognen, mor får en stor krammer og så kommer han ud og sover i løbet af 5 sek - selv om kl kun var 10.45 !!

Det var alt en hård oplevelse.

Hvordan oplever I andre, der har delebørn i familien at de andre børn takler det ?

Åh nej dog stakkels stakkels Elias... Det er bare så frygteligt hårdt når sådan noget sker... Ikke at jeg har prøvet det, men jeg kunne lige forstille mig hvor hårdt det må være for dig som mor, med sådan en lille purk som bare er så ulykkelig over at storebror skal på weekend...

linemus skriver:

Øv, hvor synd for Elias Jeg kan lige forestille mig, hvis Sebastian skulle tage herfra regelmæssigt - det ville også bringe et utal af tårer her. Jeg synes, de er blevet utrolig tæt på det sidste. Hvor længe er han væk? Altså hvor meget har I Jonas?

Sorry - heller ingen hjælp her. Jeg er sikker på, det bliver lidt lettere, når Elias forstår, hvad der foregår, og at Jonas bare er henne hos sin mor og bestemt kommer igen.

Forstår hvor ondt det må gøre i dig

Knus Line

Tak for svar allesammen.

Vi har Jonas halvdelen af tiden, han er altså en uge af gangen hos mor/far. Ordningen fungerer ellers uden problemer.

Heldigvis tror jeg at Elias gladeligt har glemt det hele efter han har sovet.

Ingen hjælp herfra, da jeg ikke har erfaring med problemet!

I må håbe det ikke stikker så dybt, så han gladeligt har glemt hele miseren efter en god nats søvn.

Men ville bare lige kommentere dit profilbillede: hvor er hun kær - og ligner hun ikke bare vildt meget Elias??