Hej Piger
Så kommer der lige lidt nyt fra mig 
I dag har jeg været ved jordemor (er 36+2). Det gik sådan set godt nok, jeg fejler intet, det lader til at lille Sigurd trives i maven og vi vokser begge som vi skal
Hun skønnede bettemand til 2800 gram og mit SF mål er 34 cm. MEN hun var meget i tvivl om det var hovedet eller numsen, hun kunne mærke i mit bækken. Ud fra sparkenes placering kunne det nemt være en numse, men ud fra hvor hjertelyden var tydeligst, tror hun det er hovedet. Der var endda en anden JM inde og mærke med samme opfattelse.
Det resulterer i en scanning og et evt vendingsforsøg den 20. april, så vi kan få vished om hvordan han vender. Håber sådan han vender rigtigt 
Hun kunne dog sige at han er ved at trænge længere ned i mit bækken, hvilket giver mig nogle anderledes ligamentsmerter - det føles som om jeg skal have mens, men det var helt normalt 
Fødselsforberedelse del 1 var vi til i går, og gud fader hvor skal man lede længe efter lignende spild af tid! Min stakkels kæreste var ved at falde i søvn, og vi sad bare og kiggede på klokken. Vi fik intet ud af det! Den jordemor som skulle stå for det, startede med at sige at hun ikke havde noget program, så hun håbede vi havde en masse emner. Øh jo, godt så!! Men del 2 tager jeg vist alene - ingen grund til at Jesper tager fri for det 
Ellers håber jeg I alle har det godt
Jeg nyder min barsel i fulde drag!! Stort kram fra Nadia...
Anmeld