Jeg stemte blankt. Den første gang var det i uge 12. Den anden gang skulle vi også vente med at sige det - og så plaprede min mand alligevel ud med det i uge 7 til sin familie.
Så da måtte jeg jo bare tage telefonen til min familie også, så de ikke skulle høre om det ad omveje... Med hormoner og det hele var jeg temmelig sur på ham, men det gik jo heldigvis godt. Jeg ville ikke have haft det så godt med at være nødt til at tage hele ringerunden en gang til en uge eller to bagefter for at være nødt til at fortælle, at det ikke gik alligevel...
Min chef har begge gange fået besked ca uge 9-10, men den slags oplysninger går ikke videre fra hende, og det har mest været, fordi jeg tænker, at hvis jeg tager hensyn til jobbet og giver tidlig besked, så er de også mere villige til at tage hensyn til mig, hvis behovet skulle opstå.
Anmeld