2 børn uden sprog? eller abort?

Anonym skriver:

hvornår har du termin så?

 

ja, altså jeg er lidt bange for, om begge børn får nok? eller om den store af dem ik vil føle sig udenfor, og man kan jo ik forklare et 2 årig barn ret meget

Anonym skriver:

Ja.. Jeg skal være mor for anden gang! og min mors støtte var der ikke igennem hele min første graviditet, og hun var ikke særlig overbevist om, om jeg ville kunne tage vare på dette lille barn. Og derfor beskyttede sig selv, ved ikke at knytte sig til tanken om at skulle være mormor. Men det er gået ret godt og min mor er virkelig imponeret og rigtig stolt! min kæreste som er far til barnet, har haft svært ved at tage del i opgaven, og derfor har jeg haft hovedopgaven i det lange løb, og ikke rigtig forventet meget af ham. Han har mest haft sit, og jeg har følt mig lidt som 'enlig mor' og derfor har mine forældre hjulpet mig med den lille, så jeg også kunne få lidt tid for mig selv... (min kæreste gør ikke tingene fordi han ikke vil) men han kan nærmest ikke rigtig overskue ret meget, og skal have hjælp til rigtig mange ting. Men han er en perfekt far, for vores barn, når han har overskuden og kræfterne og kan give det, noget som jeg ikke kan gi det ! men alt det praktiske står jeg for! ja, det er lidt hårdt, men jeg lever fint med det!

 

det største problem er så nu!

jeg er blevet gravid igen! der vil ikke være 2 år mellem børnene/; jeg har lige været ved lægen og er i uge 7 /': vi har drøftet lidt om en abort, men jeg fik så meget kvalme ved tanken, at jeg blev rigtig svimmel og dårlig! jeg ved hvad det mest rigtige er.... men mine følelser er et helt andet sted!!!!! og min kæreste siger, han støtter mig! men hvis jeg vælger barnet, risikere jeg stå med 2 børn selv, hvor den store ikke vil kunne forstå ret meget, og kan det da påvirke den store, og kan det påvirke vores forhold:s!!!!!? vil familien fuldstændig flippe, i forhold til min kæreste har det så svært med mange ting i forvejen der gør, at jeg ikke kan være en god nok mor ):! jeg er ked , bange , usikker og skifter mening hele tiden!!! jeg har det dårligt , skide dårligt, med tanken om at få et barn mere nu, og når jeg beslutter mig for at fjerne det, blir jeg helt svimmel, og er sikker på jeg vil fortryde det, og ikke mindst, bryde sammen!!!!!!! åhhhhhhhh!!!! hvad gør jeg her

 

 

 

Du får lige et KÆMPE  herfra.

Det kan godt være at din mor vil tænke negativt omkring det i starten, men uanset hvad vil hun jo elske at blive mormor endnu engang, når barnet kommet til verden

Har selv en far, som er lidt gammeldags og var lidt imod jeg blev gravid når jeg er under uddannelse. Men han har nu vænnet sig til tanken, og glæder sig til at blive morfar

Så selvfølgelig skal du beholde barnet, selvom din mor vil være imod det i starten, men det vil vende! det er jeg sikker på

Ønsker dig held og lykke herfra.

Der er også under 2 år mellem vores de to ældste børn (og 2 år mellem de næste), og ja det er hårdt, men så er det heller ikke værre! Det er SKØNT at kunne gå hjemme med begge sine børn. I de første par måneder, der ligger baby jo bare og sover, skider og ammer/spiser, og så snart det kan sidde, så er der pludselig en legekammerat.

Vores børn har brug oceaner at tid på at give legetøj til hinanden. Altså baby på 6-8-10- 12 måneder, sidder med en bil i hånden og giver den til storebror, som giver den´tilbage, som giver den tilbage osv. Det er helt vildt så meget tid der kan gå med det.

Det er først efter børnene er blevet store at jeg har oplevet jalouxi mellem dem. Man kan jo sagtens give to børn opmærksomhed samtidig. Vi spiser sammen, går på toilettet sammen, skifter ble sammen, læser i historie sammen, sover sammen, leger i sandkasse sammen osv. Jeg har altid inddraget alle mine børn i pasningen af de andre børn. Jeg har ALDRIG sagt til et barn: Nej, jeg har ikke tid nu, for jeg skal skrifte ble på lillebror = jeg vælger at være sammen med lillebror frem for at være sammen med dig. I stedet har jeg sagt: lillebror skla have skiftet ble (altså fokus på lillebror ikke på mit valg, jeg skal...) Vil du være med? (altså en invitation til at være med i et fællesskab!) så kan den store selv vælge til eller fra, nogle gange vil han gerne være med, andre gange vil han hellere lege med tog, men så er det HAM der har valgt hvad han ville, og ikke mig som Mor, der har valgt at jeg hellere ville være sammen med lillebror(der har lavet lorteble helt op af nakken) og valgt at jeg derfor ikke vil være sammen med storebror og lege med tog på gulvet. Der er en verden til forskel for barnets oplevelse, og det er stort set kun et spørgsmål om at vælge sine ord med omhu!

Tillykke med at I har besluttet jer at beholde barnet. Det skal nok blive hårdt, men også super skønt både for dig, for jer og for det barn i har i forvejen. Søskende er jo en gave!