Eksperthjælp: Dårligt søvnmønster og depressiv mor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.736 visninger
1 svar
0 synes godt om
11. april 2012

Kari Skovmand Kuhn

"Dårligt søvnmønster og depressiv mor"

Min søn Mateo på 3 måneder vil ikke sove om dagen. Han vil bare ikke gi sig, fordi han ikke vil gå glip af noget. Hvis han endelig er faldet i søvn så sover han kun i 40 min ad gangen om dagen (højst 3 gg/dagligt). Det betyder, at han ofte er overtræt om aftenen, og ikke vil sove. Hvis vi forsøger at putte ham ved 21-tiden, vågner han også efter 40 min. Det er først efter han er faldet i søvn igen (efter en del brok)at han falder helt i søvn.

 De første 2 måneder af hans liv, var en tortur for mig (ked af at skulle føle det sådan). Han ville hverken sove om dagen eller natten (når han endelig faldt i søvn varede det ca i 20 min).  Han skreg og skreg lige så snart han åbnede øjnene. Det var så hårdt, at jeg fik depression igen og ikke kunne være i nærheden af ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og fik selvmordstanker igen. Men ”KUN” tanker! Nu er det heldigvis blevet bedre. Han sover okay fint om natten (bliver ikke vugget, men falder i søvn til musik). Han er nu også begyndt at brokke sig når han kommer i seng om aftenen. Har så meget angst for at der kommer flere aftner hvor han bare ikke vil sove. Er sket 3 gange efter de 2 måneder.

Om dagen nægter han stadigvæk at sove. Og han er bare så træt!

Vi har indført putteritualer både til aften og til dag, men han går i flitsbue når han bliver lagt i liften (når han skal sove om dagen) uanset hvor hyggeligt vi lige havde det. Han begynder med at ”kalde” via gråd (mere som skaberi) og hvis der så ikke sker noget, øger han tempoet og skriger i vilden sky indtil man tager ham op.

Mateo er en dreng med temperament og viser klart og tydeligt når der er noget som ikke går efter hans plan. En meget stædig fyr. Jeg synes også han er rigtig godt udviklet i forhold til hans alder. Derfor har jeg prøvet op/ned metoden for at få ham til at forstå, at nu er det altså puttetid! Men har hurtigt givet op. Ved ikke hvad du synes? Er det for tidligt?

Ellers er han en glad baby, der gerne vil se og opleve ting. Han er meget social og elsker at snakke. Og lige meget om øjnene lukker i og er røde af træthed, så kæmper han alligevel med at holde dem åbne. Hvilke så resulterer i overtræthed. Og så er vi der igen hvor der er skrig og skrål om eftermiddagen/aftenen. Der skel lige siges at han har meget stærke lunger.

Lidt om mig. Jeg hedder Tanja og har haft angst siden 6 år tilbage. Indimellem har jeg også haft depression med nogle selvmordstanker og forsøg. Dem er jeg heldigvis over med i dag. Problemet er at jeg går med angst hele tiden, fordi jeg er bange for min søns reaktioner når han ikke får det som han vil ha det. Tror det minder mig om tiden de 2 første måneder. Jeg er bange for at han ikke får nok søvn og bliver overtræt så jeg ikke kan trøste ham. Derfor falder jeg let tilbage til ”hovsa-løsningen” – nemlig ved at vugge ham, til han falder i søvn. Og atter igen sover han kun 40 min. Har prøvet at stå klar og vugge ham så han sover videre men han kæmper imod. Skal jeg stå fast og være bestemt og lave op/ned metoden her også selvom det er 100 gange op og ned? Og hvornår skal jeg tage ham op? Han græder meget hurtigt efter han er kommet ned i liften. (Gråd uden tårer. Brokker sig.) Skal jeg vente til han græder helt?

Det samme sker når han ligger i barnevognen. Lige meget om vi triller så vågner han stadigvæk efter 40 min og vil op. Det resulterer i at jeg ikke tør gå for langt væk hjemmefra, men går tur rundt om blokkene. Jeg er så frustreret. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke græder og tænker at jeg har en søn som ikke er som alle andre. Jeg føler mig så svag og føler heller ikke han kan falde til ro i mine arme. Jeg ammede den første uge, men var nød til at gå tilbage til mine gamle antidepressiv medicin, og kunne derfor ikke amme mere. (Jeg var endt i depression) Det tog også hårdt på mig eftersom jeg havde forestillet mig at amme og at det var det ”rigtige”. Dagen i dag tænker jeg, hvad nu hvis jeg havde fortsat med at amme, mon jeg havde fået bedre kontakt med ham og det hele ville være anderledes?

Jeg tør heller ikke tage ham ud blandt mennesker – f.eks. bilka – da han får for mange indtryk og bliver træt men ikke vil sove. Og det ender så atter igen i skrig og skrål om eftermiddagen/aftenen. Vi er begyndt til babysvømmning. Det overvejer jeg også at droppe, da han er helt færdig efter det, men nægter at sove. Føler ikke jeg har noget liv med ham andet end at være inde i lejligheden.

 

Vh den triste



Karis svar

Kære Triste

Først og fremmest tusind tak for dit brev. Når jeg læser det, bliver jeg helt ked af mit sene svar, men det skyldes fravær grundet påskeferie.

Med de ting du har i bagagen vil jeg rose dig for det store overskud du udviser med de ting, du gør og har gjort for din søn. Flot at du har givet amningen en chance, og haft mod på at forsøge et medicin stop for at få det til at fungere. Jeg er sikker på kontakten til din søn havde lidt større skade af, at du ikke fik din medicin hvis der var behov for den, end ved ikke at kunne amme.
Du/I har også forsøgt at tage kampen og udvise kærlig men konsekvent håndtering af jeres søn. Og ja, det kræver "nosser", det kan enhver spædbarns forælder skrive under på! Det er ikke nødvendigvis for tidligt med en 3-måneders baby, men jeg vil dog i den konkrete situation anbefale at vente lidt, og give ham mere nærhed noget tid endnu, for jeres begges skyld. Når han bliver 5-6 måneder gammel vil jeg anbefale at I sætter ind med konsekvente putteritualer, og holder fast på dem til den tid. Hvis han kan mærke han kan få jer til at tvivle, så er kampen tabt! Til den tid vil jeg anbefale jer begge at benytte én af følgende bøger, og følge anvisningerne til punkt og prikke, da det giver jer sikkerhed og gør, at I kan sende klare signaler til Mateo.
"Sov godt - en guide til forældre med småbørn" af Harry Zehnwirth
"Godnat og sov godt" af Sylvia de Béjar og Eduard Estivill

Jeg bliver selvfølgelig bekymret for dig, når du fortæller hvordan du har det og har haft det. Det er udenfor mine kompetencer at vejlede dig i dine psykiske problemer, men jeg håber meget at der er "styr på det?" At du har god kontakt til egen læge og eventuelt psykiater/psykolog, der kan tage hånd om dig også? I tillæg vil jeg anbefale at du også sender dit brev til Christin Illeborg der arbejder med mindfulness, og som ligeledes sidder i ekspertpanelet her på Baby.dk.

Jeg mangler oplysninger omkring Mateo og hans fødsel for at kunne vurdere, om kiropraktik kunne være en mulighed for at løse hans søvnproblemer, men kan ikke lade være med at tænke, at det er meget sandsynligt ud fra forløbet af de første 2 måneder. Jeg synes bestemt du skal holde fast i baby svømningen hvis du kan overskue det, og så vil jeg anbefale dig at finde en kompetent børnekiropraktor i dit lokal område, der kan vurdere om Mateo's søvnproblemer kunne skyldes led- eller muskelproblemer fra graviditet eller fødsel. Tænk hvis nogle få kiropraktiske behandlinger kunne vende billedet, så ville I på kort tid være mange bekymringer fattigere!

Jeg ønsker dig og din familie det allerbedste i fremtiden, og håber du kan bruge mit svar til at komme videre. Du har kæmpet flot for dig selv og din søn indtil videre, og jeg er sikker på det kommer til at bære frugt.

De allerbedste hilsner
Kari

Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.

Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

16. april 2012

Tass87

Hej Kari, tak for dit svar. Det er helt iorden med dit sene svar, du har nok at se til. Jeg har allerede fået hjælp i noget der hedder akutteamet (psykiatrien) siden januar, men det er nu den 4. jeg snakker med og er så træt af at skulle starte forfra. Føler bare at jeg løber efter dem hele tiden med et brækket ben. Jeg har været til kiropraktior med ham når han var ca 1,5 måned og de fandt ikke noget. Nu har han fået en favoritside hvor han faktisk kun vender hovedet til høgre (Altid når han sover, og en del også når han er vågen) Jeg har prøvet at dreje det til venstre men det ryger automatisk tilbage. Kan det være noget der? Jeg føler mig så utryg ved at være alene med ham, uden at der er nogen som kan  fortælle mig om det er rigtig eller forkert i det jeg gør. Og også støtter mig. Føler ikke at jeg får støtte af min kæreste og svigerforældrer - alt hvad jeg gør, skal de kommentere imod. Svigerforældrerne gør det modsatte, fordi de mener at det er det rigtige. Han bliver næsten altid overstimulleret efter at ha været hos dem. "Men han vil ikke sove, han græder", ja han græder men det er fordi han er kørt helt ud, og istedet for at ha tolmodighed med at putte ham, så underholder de ham mere med masser af lege og hop, for at han ikke skal græde. Selvom jeg så har sagt det mange gange så ændrer det sig ikke. Jeg plejer at putte ham til natten kl 21, men det synes de er for tidligt ogat han ikke vil sove på det tidspunkt når han er hjemme hos dem. Underligt, når han gerne vil her. Men det er fordi de ikke gider at høre efter, for jeg kender min søn bedst og jeg kender hans signaler. Mine forældre bor i Sverige så dem ser jeg ikke så tit. Jeg elsker når min sundhedsplejerske er her for der for jeg ikke noget negativt smidt i hovedet. Mit største ønske er at komme et sted hen hvor der et proffecionelt team, hvoro jeg kan være et par dage indtil jeg tror på mig selv og at jeg er en god mor! For det synes jeg ikke. Findes der sådan noget?


Vh Tanja

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.