Hvor er det bare så trals er så hormonsur, føler jeg i hvert fald selv, det er specielt ang hvad der skulle være min bedste veninde, jeg føler det er et problem.
Har altid været der for hende, og er det også nu på trods af jeg har mand,hus og børn, mens hun kun er sig selv. Hun har ikke depression, hun har snakket med lægen, men er nedtrykt. Hvilket hun så bare har været konstant i mange år, og hele tiden stået på pinde for hende, betalt når vi har været ude at spise, hygget om hende, og aldrig forlangt noget igen, men føler virkelig hun bare tager og tager, og intet jeg gør er godt nok
Jeg lytter og tilbyder, og hjælper, og der er intet i retur, og forstår jo også hun er nedtrykt men lige nu føler jeg bare der er en grænse... Hvornår må det være min tur til at være nedtrykt. Hun var der ikke for mig da vi ventede vores første, hvor jeg var indlagt og havde det svært, og da jeg blev gravid igen, neeeej nu skulle hun bare følge mave og være med, og intet har der været.
Forventer ikke hun er jubel over min graviditet, men bare en smule interesse, men nej, kun mavegalde om hun selv vil have børn, og buhu hun har ingen kæreste, ingen gider have hende, og sådan kører den konstant
Har nu været on/off indlagt de sidste par uger, og må intet lave, og her er der ingen støtte, spørger ikke ind til hvordan jeg har det, snakker igen kun om sig selv, og nu er hun igen nedtrykt, og føler sig udenfor, prøver virkelig at støtte så godt jeg kan, men er virkelig svært, når man selv godt kunne støtte. Hun har pt ingen arbejde, hvilket hun også er ked af, men skrive ansøgninger gider hun ikke. Samtidig har jeg jo en del, og har endda haft spurgt om en masse hjælp, og forventet jeg betalte for mad, gav aftensmad, kom forbi med lejede film osv.....
Føler mig bare som sådan en sur dårlig hormonella veninde, men samtidig har jeg bare fået nok, har igen været indlagt, og hun fik det at vide og spurgte ikke til hvordan det gik, ville bare have en ny aftale når jeg blev udskrevet, hvor hun kunne komme forbi, til filmhygge og pizza (som jeg, som altid jo nok skal betale)
er bare så sur og bitter, og enormt skuffet og ked
håber sådan det bliver bedre når jeg har født
