Kan ikke lide at være gravid.... (Lidt langt)

Jeg er 31+4 uger henne, og det skal lige siges at jeg ELSKER min lille dreng inde i maven overalt og jeg elsker at mærke at han sparker, det gir mig ro også selvom det måske til tider kan føles lidt ubehageligt

men...

alt det andet..... Jeg HADER at jeg har kvalme næsten hele tiden, at jeg har svært ved at trække vejret, at jeg har svært ved at rejse mig og i det hel taget bevæge mig rundt, at jeg ikk kan farve mit hår, at jeg skal spise piller, at jeg skal spise kød (var vegetar før, ved godt jeg bare kunne spise piller osv. men det var endnu værre), at jeg ikk kan ligge på maven eller ha noget ovenpå min mave, at jeg skal købe makeup i dyredomme, at jeg ikk kan bruge shampoo/balsam som dufter, at jeg har humørsvingninger, at jeg får det dårligt når jeg spiser for lidt ELLER for meget, at jeg har taget på andre steder end på maven, at mine bryster er så kæmpe store (bruger G nu, brugte D før og det synes jeg var rigeligt i forvejen), at jeg ikke kan drikke kaffe, at mit tandkød bløder når jeg børster dem, at jeg har fået en hærmoride, at min hud klør, at mine gamle strækmærker på ryggen som lige var forsvundet (dog ikke så store) er kommet tilbage nu, at jeg ikk må bruge neglelak, at jeg hverken sidder, ligger, går eller står behageligt længere, at det føles somom jeg har løbet et marton bar jeg går op af min trappe som har 10 trin, at jeg sveder af INGENTING og vågner op dryppende af sved, at jeg er så sindsygt øm efter jeg har haft sex med min kæreste, at jeg i det hele taget har mistet rigtig meget sexlyst (hvilket jo er ret synd for min kæreste, han går simpelthen i seng med en ørken), at jeg får hjertebanken, at ALT tøj strammer (selv det løse), at jeg skal tisse bar efter jeg har drukket et glas vand, at jeg kun kan bade højst 5 min. ellers får jeg kvalme, at ventetøj er grimt og folks kommentare som: Så bare vent til baby'en kommer (hvis jeg siger det har været en hård dag f.eks) eller Nøøøøj hvor du stor eller nøøøøj hvor du lille.... Og jeg kunne blive ved....

Jeg har faktisk rigtig dårlig samvittighed over jeg har det sådan her, men jeg kan virkelig ikk gøre for det..... Hold kæft hvor er det hårdt og hvor jeg dog glæder mig til at være alene om min krop igen..

Er jeg alene om disse følelser? håber det ikk

Du godeste! - det lyder da heller ikke rart alt det.

Jeg synes det er temmellig ok at du føler sådan. Det er en enooorm belastning på din krop og dit sind og selvom du elsker din baby så er det da ikke sjovt at have det sådan alligevel. Jeg kan godt forstå at du er lidt led og ked af det- det lyder som om at du er hårdt ramt.

Selv slipper jeg temmelig billigt igennem, og er smadder taknemlig for det

Og man skal da ud med det. Jeg håber din sidste tid kommer til at gå hurtigt og så vil du forhåbentlig få det meget bedre efter du har født.

TrøsteKnus herfra

jeg kan godt sætte mig en smugle i dit sted..

jeg er dog kun 13+4 men har så mange gener af kvalme så jeg heller ikke pt syndes det er særlig sjovt..

men tænker også at du måske følger reglerne lidt for meget..

jeg havde make op på i lørdags, ganske almindelig.. bruger respons schampoo og balsem, spiser hvad jeg har lyst til bortset fra råd kød og sådan..

jeg ved godt man skal passe på, men så længe man gør tingene med måde så kan jeg ikke se problemet i det.. min mor brugte ikke special schampoo eller sæbe ved nogle af sine 7 børn.. og vi fejler da som sådan ikke noget..

men jeg håber du får det bedere og overlever den sidste tid der er tilbage.. held og lykke

Anonym skriver:

Jeg er 31+4 uger henne, og det skal lige siges at jeg ELSKER min lille dreng inde i maven overalt og jeg elsker at mærke at han sparker, det gir mig ro også selvom det måske til tider kan føles lidt ubehageligt

men...

alt det andet..... Jeg HADER at jeg har kvalme næsten hele tiden, at jeg har svært ved at trække vejret, at jeg har svært ved at rejse mig og i det hel taget bevæge mig rundt, at jeg ikk kan farve mit hår, at jeg skal spise piller, at jeg skal spise kød (var vegetar før, ved godt jeg bare kunne spise piller osv. men det var endnu værre), at jeg ikk kan ligge på maven eller ha noget ovenpå min mave, at jeg skal købe makeup i dyredomme, at jeg ikk kan bruge shampoo/balsam som dufter, at jeg har humørsvingninger, at jeg får det dårligt når jeg spiser for lidt ELLER for meget, at jeg har taget på andre steder end på maven, at mine bryster er så kæmpe store (bruger G nu, brugte D før og det synes jeg var rigeligt i forvejen), at jeg ikke kan drikke kaffe, at mit tandkød bløder når jeg børster dem, at jeg har fået en hærmoride, at min hud klør, at mine gamle strækmærker på ryggen som lige var forsvundet (dog ikke så store) er kommet tilbage nu, at jeg ikk må bruge neglelak, at jeg hverken sidder, ligger, går eller står behageligt længere, at det føles somom jeg har løbet et marton bar jeg går op af min trappe som har 10 trin, at jeg sveder af INGENTING og vågner op dryppende af sved, at jeg er så sindsygt øm efter jeg har haft sex med min kæreste, at jeg i det hele taget har mistet rigtig meget sexlyst (hvilket jo er ret synd for min kæreste, han går simpelthen i seng med en ørken), at jeg får hjertebanken, at ALT tøj strammer (selv det løse), at jeg skal tisse bar efter jeg har drukket et glas vand, at jeg kun kan bade højst 5 min. ellers får jeg kvalme, at ventetøj er grimt og folks kommentare som: Så bare vent til baby'en kommer (hvis jeg siger det har været en hård dag f.eks) eller Nøøøøj hvor du stor eller nøøøøj hvor du lille.... Og jeg kunne blive ved....

Jeg har faktisk rigtig dårlig samvittighed over jeg har det sådan her, men jeg kan virkelig ikk gøre for det..... Hold kæft hvor er det hårdt og hvor jeg dog glæder mig til at være alene om min krop igen..

Er jeg alene om disse følelser? håber det ikk

Jeg kan sagtens følge dig er selv 30+6! 

Led utroligt meget af kvalme de første 22 uger og kastede op konstant, nu er det vendt ogspinne dyrke min reglmæssige motion igen! 

Jeg kan også godt mærke alle de vilde forandringer som sker i kroppen, men prøv at huske på at inden for ca 9 uger så har du din lille baby i armene, og det er jo fair nok at du sveder ikke kan gå op ad trapper osv. Det går over igen og din krop er jo sindsyg meget på overarbejde!! 

Prøv at nyd det lidt i stedet for tænk at det er okay og tage en ekstra slapper, det er okay du har mistet sexlysten, den kommer jo igen! 

Lige om lidt får du din krop igen!! 

Godt du snart kan se en ende på det, for det lyder da virkelig ikke rart at være dig!!! Til det med hårfarvning, så så jeg i Go' Morgen Danmark for nylig at grunden til at Sundhedsstyrelsen fraråder hårfarvning under graviditet, er pga. Risikoen for at moderen får en allergisk reaktion og har altså ikke noget som sådan med barnet at gøre. Så hvis du får det farvet hos en frisør og måske nøjes med at få striber, som ikke rammer hårbunden, så ville jeg altså ikke have de store betænkeligheder ved at gøre det... Ja det var kun et af dine mange punkter, men lige det med håret er jo vigtigt:-) Kram

Anonym skriver:

Jeg er 31+4 uger henne, og det skal lige siges at jeg ELSKER min lille dreng inde i maven overalt og jeg elsker at mærke at han sparker, det gir mig ro også selvom det måske til tider kan føles lidt ubehageligt

men...

alt det andet..... Jeg HADER at jeg har kvalme næsten hele tiden, at jeg har svært ved at trække vejret, at jeg har svært ved at rejse mig og i det hel taget bevæge mig rundt, at jeg ikk kan farve mit hår, at jeg skal spise piller, at jeg skal spise kød (var vegetar før, ved godt jeg bare kunne spise piller osv. men det var endnu værre), at jeg ikk kan ligge på maven eller ha noget ovenpå min mave, at jeg skal købe makeup i dyredomme, at jeg ikk kan bruge shampoo/balsam som dufter, at jeg har humørsvingninger, at jeg får det dårligt når jeg spiser for lidt ELLER for meget, at jeg har taget på andre steder end på maven, at mine bryster er så kæmpe store (bruger G nu, brugte D før og det synes jeg var rigeligt i forvejen), at jeg ikke kan drikke kaffe, at mit tandkød bløder når jeg børster dem, at jeg har fået en hærmoride, at min hud klør, at mine gamle strækmærker på ryggen som lige var forsvundet (dog ikke så store) er kommet tilbage nu, at jeg ikk må bruge neglelak, at jeg hverken sidder, ligger, går eller står behageligt længere, at det føles somom jeg har løbet et marton bar jeg går op af min trappe som har 10 trin, at jeg sveder af INGENTING og vågner op dryppende af sved, at jeg er så sindsygt øm efter jeg har haft sex med min kæreste, at jeg i det hele taget har mistet rigtig meget sexlyst (hvilket jo er ret synd for min kæreste, han går simpelthen i seng med en ørken), at jeg får hjertebanken, at ALT tøj strammer (selv det løse), at jeg skal tisse bar efter jeg har drukket et glas vand, at jeg kun kan bade højst 5 min. ellers får jeg kvalme, at ventetøj er grimt og folks kommentare som: Så bare vent til baby'en kommer (hvis jeg siger det har været en hård dag f.eks) eller Nøøøøj hvor du stor eller nøøøøj hvor du lille.... Og jeg kunne blive ved....

Jeg har faktisk rigtig dårlig samvittighed over jeg har det sådan her, men jeg kan virkelig ikk gøre for det..... Hold kæft hvor er det hårdt og hvor jeg dog glæder mig til at være alene om min krop igen..

Er jeg alene om disse følelser? håber det ikk

Jeg havde det på samme måde, var SÅ træt af det... Det er okay at brokke sig, der er ingen som dømmer dig for det - og gør de så skal de have et ordentlig spark bagi!

Men jeg lover dig, når baby er født føler du dig let, du sover bedre og alt føltes bare bedre ... Også selvom det kan føltes hårdt at være mor 

Jeg håber at du snart føder 

Anonym skriver:

Jeg er 31+4 uger henne, og det skal lige siges at jeg ELSKER min lille dreng inde i maven overalt og jeg elsker at mærke at han sparker, det gir mig ro også selvom det måske til tider kan føles lidt ubehageligt

men...

alt det andet..... Jeg HADER at jeg har kvalme næsten hele tiden, at jeg har svært ved at trække vejret, at jeg har svært ved at rejse mig og i det hel taget bevæge mig rundt, at jeg ikk kan farve mit hår, at jeg skal spise piller, at jeg skal spise kød (var vegetar før, ved godt jeg bare kunne spise piller osv. men det var endnu værre), at jeg ikk kan ligge på maven eller ha noget ovenpå min mave, at jeg skal købe makeup i dyredomme, at jeg ikk kan bruge shampoo/balsam som dufter, at jeg har humørsvingninger, at jeg får det dårligt når jeg spiser for lidt ELLER for meget, at jeg har taget på andre steder end på maven, at mine bryster er så kæmpe store (bruger G nu, brugte D før og det synes jeg var rigeligt i forvejen), at jeg ikke kan drikke kaffe, at mit tandkød bløder når jeg børster dem, at jeg har fået en hærmoride, at min hud klør, at mine gamle strækmærker på ryggen som lige var forsvundet (dog ikke så store) er kommet tilbage nu, at jeg ikk må bruge neglelak, at jeg hverken sidder, ligger, går eller står behageligt længere, at det føles somom jeg har løbet et marton bar jeg går op af min trappe som har 10 trin, at jeg sveder af INGENTING og vågner op dryppende af sved, at jeg er så sindsygt øm efter jeg har haft sex med min kæreste, at jeg i det hele taget har mistet rigtig meget sexlyst (hvilket jo er ret synd for min kæreste, han går simpelthen i seng med en ørken), at jeg får hjertebanken, at ALT tøj strammer (selv det løse), at jeg skal tisse bar efter jeg har drukket et glas vand, at jeg kun kan bade højst 5 min. ellers får jeg kvalme, at ventetøj er grimt og folks kommentare som: Så bare vent til baby'en kommer (hvis jeg siger det har været en hård dag f.eks) eller Nøøøøj hvor du stor eller nøøøøj hvor du lille.... Og jeg kunne blive ved....

Jeg har faktisk rigtig dårlig samvittighed over jeg har det sådan her, men jeg kan virkelig ikk gøre for det..... Hold kæft hvor er det hårdt og hvor jeg dog glæder mig til at være alene om min krop igen..

Er jeg alene om disse følelser? håber det ikk

Uh du kan tro jeg kender den følelse.. Hadede det os bare, scanninger osv gav mig energi til at ku klare lidt mere.. Det er helt fair at man bare ikke syntes det er lyserødt som så mange får det til at lyde til, hadede at være gravid og hadede at føde men elsker at være mor og ville nu ønske jeg havde nydt det hele noget mere men sådan er det jo bare.. Håber at du prøver at nyde de gode dage og husk inden længe er du mor til et lille vidunder

Anonym skriver:

Jeg er 31+4 uger henne, og det skal lige siges at jeg ELSKER min lille dreng inde i maven overalt og jeg elsker at mærke at han sparker, det gir mig ro også selvom det måske til tider kan føles lidt ubehageligt

men...

alt det andet..... Jeg HADER at jeg har kvalme næsten hele tiden, at jeg har svært ved at trække vejret, at jeg har svært ved at rejse mig og i det hel taget bevæge mig rundt, at jeg ikk kan farve mit hår, at jeg skal spise piller, at jeg skal spise kød (var vegetar før, ved godt jeg bare kunne spise piller osv. men det var endnu værre), at jeg ikk kan ligge på maven eller ha noget ovenpå min mave, at jeg skal købe makeup i dyredomme, at jeg ikk kan bruge shampoo/balsam som dufter, at jeg har humørsvingninger, at jeg får det dårligt når jeg spiser for lidt ELLER for meget, at jeg har taget på andre steder end på maven, at mine bryster er så kæmpe store (bruger G nu, brugte D før og det synes jeg var rigeligt i forvejen), at jeg ikke kan drikke kaffe, at mit tandkød bløder når jeg børster dem, at jeg har fået en hærmoride, at min hud klør, at mine gamle strækmærker på ryggen som lige var forsvundet (dog ikke så store) er kommet tilbage nu, at jeg ikk må bruge neglelak, at jeg hverken sidder, ligger, går eller står behageligt længere, at det føles somom jeg har løbet et marton bar jeg går op af min trappe som har 10 trin, at jeg sveder af INGENTING og vågner op dryppende af sved, at jeg er så sindsygt øm efter jeg har haft sex med min kæreste, at jeg i det hele taget har mistet rigtig meget sexlyst (hvilket jo er ret synd for min kæreste, han går simpelthen i seng med en ørken), at jeg får hjertebanken, at ALT tøj strammer (selv det løse), at jeg skal tisse bar efter jeg har drukket et glas vand, at jeg kun kan bade højst 5 min. ellers får jeg kvalme, at ventetøj er grimt og folks kommentare som: Så bare vent til baby'en kommer (hvis jeg siger det har været en hård dag f.eks) eller Nøøøøj hvor du stor eller nøøøøj hvor du lille.... Og jeg kunne blive ved....

Jeg har faktisk rigtig dårlig samvittighed over jeg har det sådan her, men jeg kan virkelig ikk gøre for det..... Hold kæft hvor er det hårdt og hvor jeg dog glæder mig til at være alene om min krop igen..

Er jeg alene om disse følelser? håber det ikk

Du er SLET ikke den eneste

Jeg har det bare præcis på samme måde, jeg venter bare på Blyp er født, så jeg igen kan gøre ting man ikke kan nu

og mest af alt, glæder jeg mig til ikke at være tyk og ulækker mere, jeg savner at være tynd, jeg savner at se vægten falder og ikke stiger, jeg savner at se flot og sexet ud

 

jeg HADER at være gravid, og håber SÅ meget på at jeg glemmer hvordan jeg havde det som gravid, ellers tror jeg ikke at jeg får flere børn :/

Jeg er SÅ glad for alle jeres svar, puha hvor er det rart at vide man ikk er alene eller ikke bliver dømt!
Jeg skal nok klare den, der er heldigvis ikk så længe igen! Men havde lige brug for at komme ud med det alligevel, det har sgu gået mig på..

Tusind tak for jeres svar!