Jonatansmor skriver:
Vi havde også en (lang) periode hvor drengen troede vi skulle sidde hos ham. Konstant. Det var som om han havde et alarmsystem i hans lille krop, så hver eneste gang vi bare tænkte på at bevæge os ud af rummet så reagerede han med vrede.
Til sidst fik vi simpelthen nok. Vi begyndte en aften hvor vi lle 3 havde godt med energi, fulgte vores rutiner og sagde godnat og lagde ham. Vi gik ud af rummet når han var stoppet med at græde, gik ind til ham igen, træstede ham og fik ham puttet. Og så forfra. Vi udvidede ventetiden med 30 sekunders tid fra gang til gang. Det tog os vel en lille uges tid, nu sover han når han bliver puttet.

Her til aften har vi prøvet, som vi plejer,.. lagt hende, sunget godnatsang, og de andre ritualer....
Min datter græder ulykkeligt lige så snart jeg forlader rummet, så jeg kan dreje om på hælen stort set med det samme...
Vi har så ladet hende græde lidt, og så går jeg derind, putter, trøster, og så ud igen... Det skete så ca. 10 gange i træk, og til sidst havde hun grædt sig så træt, at hun faldt hen, at jeg kunne liste ud af rummet...
Var det også sådan med jeres i starten..???
Anmeld