Ja nu fik jeg lige lidt overskud til at skrive min fødselsberetning.
Onsdag d. 28.03.2012 vågnede jeg og var rimlig rastløs. Fik fat i min mor og spurgte om vi ikke skulle lave noget. var 40+3 og rimlig utålmodig.
Vi fik ordnet lidt i hendes have og hygget lidt. Havde murren i maven, men lagde ikke så meget i det.
omkring kl 18 mærker jeg "noget" komme ud af mig... kommer på toilet og der er en del brun udflåd. tænker at det måske er en tegnblødning og bliver lidt spændt.
får lidt mere murren i underlivet og skjuler det lidt for min mor, da jeg ved hun vil overreagere. kl. 22 køre min mor mig hjem og jeg skriver til faren at jeg tror jeg har begyndende veer og han gerne må komme.
Han skriver han kommer inden for en halv time. I mellemtiden får jeg den første ve og jeg er ikke længere i tvivl om at fødslen nok så småt er i gang.
Faren kommer og jeg har veer med ca. 30 min. mellemrum
kl. 00 går vi i seng da jeg vil prøve at samle kræfter, da jeg tænker der er lang tid endnu... Er dog hurtig ude af sengen igen, da jeg ikke kan finde ro og veerne bliver kraftigere. Faren får sovet nogle timer.
går i bad og prøver at finde en måde at klare veerne på.
kl 2 vækker jeg faren og siger lidt surt, om han har tænkt sig at jeg skal klare fødslen alene
der var veerne rigtig slemme.
Han hjælper mig i tøjet og spørger om vi ikke skal ringe til FG, da han synes jeg har veer hele tiden. Siger at en fødsel altså vare mange timer og vi nok bare bliver sendt hjem igen....
Nå men får ringet og de vil gerne se os.
Vi køre fra Slagelse til Næstved sygehus og køre turen er et helvede med veer konstant og føler mig låst ved at side der i bilen. Synes det vare flere timer inden vi kommer frem.
kl ca. 3 ankommer vi og bliver undersøgt. lillepigen har det godt i maven og jeg er 1 cm åben. De vil lige løsne hinder og køre en CTG og komme tilbage og undersøge efter 1 time.
Der er jeg så 3 cm åben og hun siger hun vil melde mig på fødegangen, da jeg har så mange veer. Hun spørger om de skal gøre et badekar klar til mig og jeg takker ja.
Er i badekar fra kl. 4 til 5.40. Det hjalp rigtig meget i starten, men veerne er nu så kraftige at jeg ikke kan holde ud at være i karet mere. kommer op og på toilet og i en seng.
kl. 6 er veerne så slemme at jeg ikke kan overskue det, spørger om en epi er mulig. Får at vide at jeg ikke kan få epi, da jeg lider af en blødersygdom og de mener at risikoen for lammelse er større. Synes at det er så hårdt og ligger og spekulere over om jeg overhovedet kan klare det og er ved at gå lidt i panik. Fungere ikke så godt med JM, da vi snakker lidt forbi hinanden.
Får akupunktur. Veerne aftager, men vides ikke hvorfor.
kl 8.15 siger de at min konsultations JM er kommet og om jeg vil have hun overtager og jeg takker pænt ja.... Jeg beder om at de tager akupunktur nålene ud, da jeg rammer dem hele tiden når jeg kaster mig lidt rundt, når jeg har veer
Får nu at vide at jeg godt kan få epi alligevel. Afviser dette da jeg nu føler jeg er så langt i fødslen. Synes også veerne er nemmere at håndtere nu.
kl. 8.55 tager de vandet, og sætter en elektrode på hendes hoved.
kommer op på knæ, da hun ligger en smule skævt med hovedet, som nemmere kan rettes i denne stilling. Denne stilling er åbenbart super for mig og er i denne stilling i resten af fødslen. Synes stadig det er vildt hårdt, går helt ind i mig selv og halvsover mellem veerne.
kl. 9.30 føler jeg at jeg skal presse lidt når veerne kommer, men veerne kommer sjældnere nu. der lægges vedrop... Når der kommer veer nu skriger jeg. Det hjælper mig åbenbart at få lyd på. (er normalt en meget stille person, så overrasker både mig og faren
)
kl. 10.20 kommer de rigtige presseveer og jeg tænker at nu skal denne fødsel bare slutte så jeg presser med alt hvad jeg kan.
kl. 10.35 falder hjertelyden og der skrues op for vedrop. hoved er næsten ude.
10.38 er hovedet ude.
der skrues helt op for vedrop da hjertelyden falder yderligere
kl. 10.40 føder jeg min lille pige. 3220 g og 50 lang og hun er helt igennem perfekt. hun græder med det samme og kommer over til sin far indtil jeg kommer om på ryggen.
Jeg synes det er det hårdeste jeg nogensinde har gennemgået og lige da hun er født tænker jeg kun på at sove, indtil jeg får set min lille pige og så kan jeg ikke andet end at kigge på hende.
Der går nogle timer inden jeg kommer på barselsgangen og faren får sovet lidt. Tror først jeg sover efter 2 døgn, da jeg bare ikke kan lade min dejlige pige være.
Min JM synes jeg er en superføder og at jeg har gjort det så flot, som førstegangsfødende. Jeg tænker dog at jeg aldrig ville kunne klare en længere/hårdere fødsel og tager hatten af for dem der har gennemgået det. Kan godt mærke at min hjerne er begyndt at glemme, hvor hård fødslen var og tanken om endnu et barn en dag er ikke så skræmmende længere. Lige midt i og lige efter fødslen tænkte jeg at jeg aldrig nogensinde skulle have flere børn da jeg umuligt ville udsætte mig selv for sådan noget igen... Men glemmer man vist efter nogle dage
Nu nyder jeg bare min skønne lille pige og glæder mig sådan til at lære hende at kende og til vi får en god dagligdag sammen.
