Skriftestolen.

Hej piger.

Jeg har brug for at få lettet mit hjerte nu, og jeg ved næsten godt, hvad I alle vil sige til mit indlæg. 
Men jeg har bare brug for at komme af med det hele nu. Om I læser det eller ej.

Min kæreste og jeg har været sammen i 14 måneder. Men.. Jeg er mor, jeg vil familielivet. Han er.. en drengerøv, og kan ikke helt finde ud af at tage faderrollen og ansvaret, når barnet ikke er hans.

Vi har ofte konflikter og diskutioner, omkring min datter og sådan.

Han elsker hende, men han kan og vil ikke altid helt håndtere hende, ihvertfald ikke sådan som jeg gerne vil have det.

Jeg ser billeder af alverdens lykkeligeste mennesker, der bliver gift og får børn sammen.

Min kæreste vil ikke flytte sammen, han vil ikke have børn, han vil ikke giftes eller forloves.

Men vi elsker hinanden MEGET højt, og det er jeg bange for at jeg ikke kan komme til med nogen anden, da jeg har svært ved at elske andre.

Jeg føler, at jeg skal nøjes.... 

Det vil til enhver tid kun være dig der kan mærke efter og gøre op. For nogen er kærligheden nok og så må man gå på kompromis med de handlinger man gerne vil have skal ske (pasning, flytte sammen mm).

Når jeg læser dit indlæg bliver jeg ramt af at du skiver du føler nu skal nøjes. Det er ikke min holdning at nogen skal føle sådan i et forhold. Hvordan forholdet arter sig og hvornår man føler man "får nok" vil jeg ikke blande mig i. 

Ønsker for dig at du finder ro og lykke uanset om det er i dit nuværende forhold eller om du vælger at gå ud af det og med tid være i et andet. 

rikkeas skriver:

Hej piger.

Jeg har brug for at få lettet mit hjerte nu, og jeg ved næsten godt, hvad I alle vil sige til mit indlæg. 
Men jeg har bare brug for at komme af med det hele nu. Om I læser det eller ej.

Min kæreste og jeg har været sammen i 14 måneder. Men.. Jeg er mor, jeg vil familielivet. Han er.. en drengerøv, og kan ikke helt finde ud af at tage faderrollen og ansvaret, når barnet ikke er hans.

Vi har ofte konflikter og diskutioner, omkring min datter og sådan.

Han elsker hende, men han kan og vil ikke altid helt håndtere hende, ihvertfald ikke sådan som jeg gerne vil have det.

Jeg ser billeder af alverdens lykkeligeste mennesker, der bliver gift og får børn sammen.

Min kæreste vil ikke flytte sammen, han vil ikke have børn, han vil ikke giftes eller forloves.

Men vi elsker hinanden MEGET højt, og det er jeg bange for at jeg ikke kan komme til med nogen anden, da jeg har svært ved at elske andre.

Jeg føler, at jeg skal nøjes.... 

Åh, din sidste sætning ramte mig lige i hjertet! Jeg har selv været i et forhold, hvor jeg følte, at jeg måtte nøjes (der var dog ikke børn involveret), og da jeg gik fra ham, lovede jeg mig selv, at det ville jeg ALDRIG udsætte mig selv for igen.

Nu kender jeg ikke 100 % jeres situation, og det er jo altid nemt at komme som udefrakommende og sige, at du bare skal smide din kæreste ud, men ved du hvad, det er simpelthen dig og jeres datter, der kommer i første række. Man skal aldrig nøjes, og jeg synes, du skulle overveje helt seriøst, om det så ikke er det bedste for alle parter, hvis I ikke længere er kærester?

Håber I finder ud af det

Det eneste jeg kan sige er: Man skal IKKE nøjes.

Selvfølgelig er ingen forhold Perfekte, og man må tage det dårlige med det gode og opveje om det dårlige vejere tungere.

Det er jo nogen med ens egne værdier, og hvor de bliver indfriet og hvor de bliver trådt på.

Du skal finde ud af med dig selv, om det er et respektfuldt forhold hvor du føler værdifuld og du har dine egne værdier med, og om det der er svært, vejere tungere end det der er godt

I har alle tre ret i hvert ord.

Vi har faktisk haft slået op i en månedes tid, men kunne på ingen måde undvære hinanden, så for en uge siden, blev vi kærester igen.

Men.. jeg tror han først er klar til at blive voksen og med alt det som indebære; far, mand, husejer m.v. når han er over 30. Han er 23 nu.

Jeg er bare længere fremme i mit hovede, og jeg føler jeg går på kompromis med ALT hvad jeg drømmer om. Men..

:-( Det er svært!

rikkeas skriver:

I har alle tre ret i hvert ord.

Vi har faktisk haft slået op i en månedes tid, men kunne på ingen måde undvære hinanden, så for en uge siden, blev vi kærester igen.

Men.. jeg tror han først er klar til at blive voksen og med alt det som indebære; far, mand, husejer m.v. når han er over 30. Han er 23 nu.

Jeg er bare længere fremme i mit hovede, og jeg føler jeg går på kompromis med ALT hvad jeg drømmer om. Men..

:-( Det er svært!

INGEN SKAL GÅ PÅ KOMPROMIS ! Jeg tror du skal granske dig selv meget indeni .. I vil jo desværre ikke de samme ting... Og jeg tror du er 5 år længere fremme end han er ... Så måske du ikke skal overveje situationen

AalborgPigen skriver:

INGEN SKAL GÅ PÅ KOMPROMIS ! Jeg tror du skal granske dig selv meget indeni .. I vil jo desværre ikke de samme ting... Og jeg tror du er 5 år længere fremme end han er ... Så måske du ikke skal overveje situationen

Sådan tænker jeg også virkelig nu

Det er så svært, kæft det svider indeni..

rikkeas skriver:

Jeg tror, at I mentalt er forskellige steder i livet, der er ikke noget rigtigt eller forkert i det, men man kan heller ikke lave om på folk.

I er nok nødt til at sætte jer ned og forventningsafstemme jeres fremtid - og hvis I ikke kan blive enige, så er I nødt til at tage forholdet op til revision.

Jeg håber det bedste for jer 

Jeg er ikke helt med. Du føler du skal NØJES men du elsker ham overalt på verden? Er det fordi han ikke vil giftes og have børn? For jeg tænker, at normalt når man nøjes er det jo tit fordi man ikke elsker personen og så bare "nøjes" selv om man bliver i forholdet.

Tænker på om du elsker ham så meget som du siger, hvis han ikke kan give dig alt det du ønsker, i ofte skændes og han ikke er overfor din datter som du ønsker?

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.

rikkeas skriver:

Hej piger.

Jeg har brug for at få lettet mit hjerte nu, og jeg ved næsten godt, hvad I alle vil sige til mit indlæg. 
Men jeg har bare brug for at komme af med det hele nu. Om I læser det eller ej.

Min kæreste og jeg har været sammen i 14 måneder. Men.. Jeg er mor, jeg vil familielivet. Han er.. en drengerøv, og kan ikke helt finde ud af at tage faderrollen og ansvaret, når barnet ikke er hans.

Vi har ofte konflikter og diskutioner, omkring min datter og sådan.

Han elsker hende, men han kan og vil ikke altid helt håndtere hende, ihvertfald ikke sådan som jeg gerne vil have det.

Jeg ser billeder af alverdens lykkeligeste mennesker, der bliver gift og får børn sammen.

Min kæreste vil ikke flytte sammen, han vil ikke have børn, han vil ikke giftes eller forloves.

Men vi elsker hinanden MEGET højt, og det er jeg bange for at jeg ikke kan komme til med nogen anden, da jeg har svært ved at elske andre.

Jeg føler, at jeg skal nøjes.... 

Kære Ts

Man skal aldrig nøjes. Aldrig.

Jeg tænker om du nogensinde har vendt tingene på hovedet?

Du skriver i elsker hinanden MEGET højt, jeg tillader mig så at spørge, HVAD er det ved ham du elsker? Og HVAD er det ved dig han elsker?

For mig og mange andre, er det naturligt at ville være sammen med den man elsker. Men når du siger han ikke vil giftes, ikke vil flytte sammen, ikke vil have børn, så er han slet ikke klar til at binde sig på nogen måde. Det er muligt han holder af dig,men jeg tror ikke på han føler den store svimlende kærlighed.

HVIS man elsker med hele sit hjerte, kan man jo slet ikke undvære. Man kan slet ikke forestille sig IKKE at være sammen med den anden.

Jeg tror du er mere bange for det ukendte på "den anden side" end du er vild med ham. Sådan lidt "jeg ved hvad jeg har,men ved ikke hvad jeg får" agtigt.

Og du skal aldrig nogensinde nøjes med det.

Jeg syntes du skal tænke dig rigtig godt om og overveje hvorfor du holder fast i ham. Du virker ikke spor lykkelig og det har du helt sikkert fortjent

Du er mere end velkommen til at sende en pb hvis du bare har brug for en at snakke med.