har fortrudt min graviditet..

Hej damer 

Jeg står i denne dumme situation..

har været sammen med min kæreste i snart 5 år, vi har et barn på et år, og er gravid med nummer to, i 12. uge.

over en lang periode har min kæreste gået mig på nerverne, han laver ingenting her hjemme, sidder for det meste bare på sofaen og ser fjernsyn.

spørger jeg ham om han gider og vaske op f.eks. får jeg et surt 'ja' og rullende øjne, og en gang i mellem en smækket dør.

er langt fra lykkelig, og synes det er hårdt at have det sådan her, det er ihvertfald ikke sådan her jeg vil leve resten er mit liv, er trods alt kun 20 år.... det er heller ikke sundt for vores søn!

snakkede med min mor om hvordan jeg havde det, og hun synes at jeg skulle tage en snak med ham, men det er ikke så nemt, for hvis jeg siger et eller andet til ham, som er sandt, så bliver han fornærmet og sur, og lukker fuldstændig af, og så er der ikke så meget at gøre....

men d. 7/3 fik jeg bare nok, og vi gik fra hinanden, han blev ret ked af det, tror ikke at han havde set den komme...

han ville tage hjem til sin mor og sove, og havde pakket en taske med tøj, men han kom aldrig videre, han blev hængende hos mig..

mine forældre kom på besøg samme dag, for at snakke med os, de synes jeg skulle give det en chance til, og de fik mig desværre overtalt.. og det fortryder jeg nu.

jeg bliver irriteret når han kysser mig, og har aller mest lyst til at vende hovedet...

føler at mine følelser er helt væk...

har aller mest lyst til at slutte det igen.. men ved ikke hvordan jeg skal gøre det... har det dårligt med at gøre folk ked af det, og når han bare bliver hængene? ..

er så knust, har heller ikke længere mulighed for abort, det er for sent, og har virkelig ikke lyst til at få dette barn..

håber i har nogle gode råd til mig ... er virkelig forvirret...

Anonym skriver:

Hej damer 

Jeg står i denne dumme situation..

har været sammen med min kæreste i snart 5 år, vi har et barn på et år, og er gravid med nummer to, i 12. uge.

over en lang periode har min kæreste gået mig på nerverne, han laver ingenting her hjemme, sidder for det meste bare på sofaen og ser fjernsyn.

spørger jeg ham om han gider og vaske op f.eks. får jeg et surt 'ja' og rullende øjne, og en gang i mellem en smækket dør.

er langt fra lykkelig, og synes det er hårdt at have det sådan her, det er ihvertfald ikke sådan her jeg vil leve resten er mit liv, er trods alt kun 20 år.... det er heller ikke sundt for vores søn!

snakkede med min mor om hvordan jeg havde det, og hun synes at jeg skulle tage en snak med ham, men det er ikke så nemt, for hvis jeg siger et eller andet til ham, som er sandt, så bliver han fornærmet og sur, og lukker fuldstændig af, og så er der ikke så meget at gøre....

men d. 7/3 fik jeg bare nok, og vi gik fra hinanden, han blev ret ked af det, tror ikke at han havde set den komme...

han ville tage hjem til sin mor og sove, og havde pakket en taske med tøj, men han kom aldrig videre, han blev hængende hos mig..

mine forældre kom på besøg samme dag, for at snakke med os, de synes jeg skulle give det en chance til, og de fik mig desværre overtalt.. og det fortryder jeg nu.

jeg bliver irriteret når han kysser mig, og har aller mest lyst til at vende hovedet...

føler at mine følelser er helt væk...

har aller mest lyst til at slutte det igen.. men ved ikke hvordan jeg skal gøre det... har det dårligt med at gøre folk ked af det, og når han bare bliver hængene? ..

er så knust, har heller ikke længere mulighed for abort, det er for sent, og har virkelig ikke lyst til at få dette barn..

håber i har nogle gode råd til mig ... er virkelig forvirret...

 

 

 

 

 

 

Det er lang fra alle der bare går og har det lyserødt når de venter barn..

Min mand er da noget heldig at han ikke er DØD nu.. Jeg var total træt af ham begge gange og jeg gad heller ikke kysser eller noget.. mine hormoner slog mig helt ud.. Men humørte kom heldigvis tilbage og han får lov til at leve 

Jeg synes du skal gøre noget seriøst ved det hvis du virkelig er sikker.. Gå dit eget sted, og så begynd at glæde dig over det liv du bære.. H*n er en uskyldige i det og burde ikke kommer til verden med ulykkelig forældre eller være uønsket..

Anonym skriver:

Hej damer 

Jeg står i denne dumme situation..

har været sammen med min kæreste i snart 5 år, vi har et barn på et år, og er gravid med nummer to, i 12. uge.

over en lang periode har min kæreste gået mig på nerverne, han laver ingenting her hjemme, sidder for det meste bare på sofaen og ser fjernsyn.

spørger jeg ham om han gider og vaske op f.eks. får jeg et surt 'ja' og rullende øjne, og en gang i mellem en smækket dør.

er langt fra lykkelig, og synes det er hårdt at have det sådan her, det er ihvertfald ikke sådan her jeg vil leve resten er mit liv, er trods alt kun 20 år.... det er heller ikke sundt for vores søn!

snakkede med min mor om hvordan jeg havde det, og hun synes at jeg skulle tage en snak med ham, men det er ikke så nemt, for hvis jeg siger et eller andet til ham, som er sandt, så bliver han fornærmet og sur, og lukker fuldstændig af, og så er der ikke så meget at gøre....

men d. 7/3 fik jeg bare nok, og vi gik fra hinanden, han blev ret ked af det, tror ikke at han havde set den komme...

han ville tage hjem til sin mor og sove, og havde pakket en taske med tøj, men han kom aldrig videre, han blev hængende hos mig..

mine forældre kom på besøg samme dag, for at snakke med os, de synes jeg skulle give det en chance til, og de fik mig desværre overtalt.. og det fortryder jeg nu.

jeg bliver irriteret når han kysser mig, og har aller mest lyst til at vende hovedet...

føler at mine følelser er helt væk...

har aller mest lyst til at slutte det igen.. men ved ikke hvordan jeg skal gøre det... har det dårligt med at gøre folk ked af det, og når han bare bliver hængene? ..

er så knust, har heller ikke længere mulighed for abort, det er for sent, og har virkelig ikke lyst til at få dette barn..

håber i har nogle gode råd til mig ... er virkelig forvirret...

 

 

 

 

 

 

synes først og fremmest du skal overveje meget grundigt om det er er pga. hormonerne du har det sådan og hvis ikke, så synes jeg du skal gøre det, du godt selv ved er det bedste for dig og dit barn og det ufødte barn!

maria_wlt skriver:

Det er lang fra alle der bare går og har det lyserødt når de venter barn..

Min mand er da noget heldig at han ikke er DØD nu.. Jeg var total træt af ham begge gange og jeg gad heller ikke kysser eller noget.. mine hormoner slog mig helt ud.. Men humørte kom heldigvis tilbage og han får lov til at leve 

 

Jeg synes du skal gøre noget seriøst ved det hvis du virkelig er sikker.. Gå dit eget sted, og så begynd at glæde dig over det liv du bære.. H*n er en uskyldige i det og burde ikke kommer til verden med ulykkelig forældre eller være uønsket..

Tror faktisk de stakkels mænd har det hårdt

var også lidt irriteret på ham ved min første graviditet, men SLET ikke på denne måde som nu, tror bare også jeg kan se hvor uoverskuelig hverdagen den ender med at blive, med en mand på sofaen, og mig med to børn på armen, opvask, snavsetøj, 103 m2 rengøring, osv...

FrkZier skriver:

synes først og fremmest du skal overveje meget grundigt om det er er pga. hormonerne du har det sådan og hvis ikke, så synes jeg du skal gøre det, du godt selv ved er det bedste for dig og dit barn og det ufødte barn!

er meget sikker på at det ikke er hormoner, ... havde det slet ikke på denne måde ved min første graviditet..

ved godt at ingen graviditeter er ens, men det her føles bare helt forkert...

Anonym skriver:

Tror faktisk de stakkels mænd har det hårdt

var også lidt irriteret på ham ved min første graviditet, men SLET ikke på denne måde som nu, tror bare også jeg kan se hvor uoverskuelig hverdagen den ender med at blive, med en mand på sofaen, og mig med to børn på armen, opvask, snavsetøj, 103 m2 rengøring, osv...

Det ser MEGA uoverskueligt ud..

Nogen gange er det dog nemmere hvis man slet ikke er i samme hus som det der irritere..

Jeg synes at du skal overveje om det er besværet værd at blive.. Jeg ville bare ikke have kunne holde mig i ro hvis jeg havde en sofa mand... Det er da SÅ egoistisk og respektløst...

maria_wlt skriver:

Det ser MEGA uoverskueligt ud..

Nogen gange er det dog nemmere hvis man slet ikke er i samme hus som det der irritere..

Jeg synes at du skal overveje om det er besværet værd at blive.. Jeg ville bare ikke have kunne holde mig i ro hvis jeg havde en sofa mand... Det er da SÅ egoistisk og respektløst...

synes godt nok det er svært..

må virkelig overveje, og tænke mig godt om..

havde godt nok ikke troet at jeg skulle stå i denne situation..

maria_wlt skriver:

Det ser MEGA uoverskueligt ud..

Nogen gange er det dog nemmere hvis man slet ikke er i samme hus som det der irritere..

Jeg synes at du skal overveje om det er besværet værd at blive.. Jeg ville bare ikke have kunne holde mig i ro hvis jeg havde en sofa mand... Det er da SÅ egoistisk og respektløst...