min kærestte er sprunget fra, og jeg er den urealistiske ?!

Anonym skriver:

piger !!

 

jeg er ødelagt! fuldkommen ødelagt ligenu! jeg sidder her nu og skriver dette, men burde egentlig ligge inde i min seng og få lidt søvn! men jeg kan ikke!!! jeg står med et valg! et svært valg! føler mig mere eller mindre presset ! min kæreste er allerede så presset at han ønsker jeg skal igennem en abort! han har mistet troen på han kan magte opgaven til 2 børn.... han er bange for at miste begge børn hvis vi får 1 mere nu. mellem børnene vil der være 1 år og 5 måneder imellem hvis vi beholder barnet. Jeg har viljen og kærligheden til at gå igennem det. Men min kæreste ønsker det ikke længere pga familie og kommunen vil være særdeles nervøse og holde øje med os! og i forvejen har min kæreste ikke været særlig god til at arbejde sammen med kommunen til nr 1 barn..men ville dog ændre det hvis de skulle forekomme igen! men jeg  tør næsten ikke tænke på at lade dem komme her igen og måske fjerne et eller begge børn, hvis det ender med vi ikke kan magte det sammen. hvad helved gør man i sådanne en situation!!!!!!! på en eller anden måde er jeg tosset stjerne tosset på ham! vi planlagde det her barn og han stikker han halen mellem benene og vil udsætte mig for en abort hurtigst muligt fordi familie har meget negativt at sige ... ligeså snart de ik er her mere, glæder han sig! jeg ved godt situationen er hård og svær, men jeg føler mig sku presset !! jeg har heller ik tænkt mig at gå igennem en graviditet for enhver pris - men at han ombestemmer sig hele tiden og laver det om, og ikke rigtig gider snakke tingene igennem med mig, iestedet for at springe til et nyt emne, har jeg ikke noget tilovers! men hvem straffer jeg her hvis jeg beholder barnet? min datter ?

Jeg ved du sikkert ikke vil høre det her, men hvad hvis familien har ret og de ser en struktur som du ikke kan genkende, fordi du sidder midt i det?

Som jeg har forstået kommunens "støtteordning" til sårbare familier, er det at det kan man ikke vælge til eller fra. Kommunen har en ganske særlig magt over familier der ikke "kan selv".

Sommetider kan mennesker omkring os se problemerne længe før vi kan, har du overvejet om der måske er lidt sandhed i det de siger?

Anonym skriver:

piger !!

 

jeg er ødelagt! fuldkommen ødelagt ligenu! jeg sidder her nu og skriver dette, men burde egentlig ligge inde i min seng og få lidt søvn! men jeg kan ikke!!! jeg står med et valg! et svært valg! føler mig mere eller mindre presset ! min kæreste er allerede så presset at han ønsker jeg skal igennem en abort! han har mistet troen på han kan magte opgaven til 2 børn.... han er bange for at miste begge børn hvis vi får 1 mere nu. mellem børnene vil der være 1 år og 5 måneder imellem hvis vi beholder barnet. Jeg har viljen og kærligheden til at gå igennem det. Men min kæreste ønsker det ikke længere pga familie og kommunen vil være særdeles nervøse og holde øje med os! og i forvejen har min kæreste ikke været særlig god til at arbejde sammen med kommunen til nr 1 barn..men ville dog ændre det hvis de skulle forekomme igen! men jeg  tør næsten ikke tænke på at lade dem komme her igen og måske fjerne et eller begge børn, hvis det ender med vi ikke kan magte det sammen. hvad helved gør man i sådanne en situation!!!!!!! på en eller anden måde er jeg tosset stjerne tosset på ham! vi planlagde det her barn og han stikker han halen mellem benene og vil udsætte mig for en abort hurtigst muligt fordi familie har meget negativt at sige ... ligeså snart de ik er her mere, glæder han sig! jeg ved godt situationen er hård og svær, men jeg føler mig sku presset !! jeg har heller ik tænkt mig at gå igennem en graviditet for enhver pris - men at han ombestemmer sig hele tiden og laver det om, og ikke rigtig gider snakke tingene igennem med mig, iestedet for at springe til et nyt emne, har jeg ikke noget tilovers! men hvem straffer jeg her hvis jeg beholder barnet? min datter ?

Der er en grund til at din familie reagerer som de gør og din kæreste bliver bange for at jeres børn bliver fjernet, også af en grund.

Du har måske været helt skruk og kan ikke se det, men du burde sætte dig ned og tænke meget grundigt over det og endnu engang høre på begrundelserne for hvorfor familien synes det er en dårlig idé.

 

Jeg undskylder på forhånd hvis jeg tager fejl, men:

Nu kan jeg se på din skrivemåde samt det du fortæller om hvorfor kommunen er efter dig at du har skrevet herinde omkring det at få et til barn før hvor du fra alle sider er blevet rådet til at lade være.

 

Men sket er sket og så må du afgøre med dig selv, om du vil og KAN klare et barn til.

Jeg er helt klar over, at det jeg skriver ikke er det, du gerne vil høre, men nu siger jeg det, og så må du jo lade være med, at tage mit indlæg med i dine overvejelser!

Først synes jeg du sksl have et stort for det tror jeg du trænger til!

Jeg kan godt læse, at kommunen har afsluttet sagen om jeres første barn, men jeg er bange for, på jeres vegne, at I skal hele møllen igennem endnu engang... Og det tror jeg, at I skal overveje grundigt om I her især, jeres forhold og jeres første barn kan holde til, at skulle igennem det igen!

Der ud over så synes jeg måske ikke det er den mest modne beslutning at tage, at få endnu et barn, når I lige har været det hele igennem, og stadig er så unge...

Jeg synes I skal tænke jer rigtig godt om! Det er en stor opgave at være forældre for to, og måske I også skal tage med i overvejelserne, at I kan risikere, at begge børn bliver fjernet, er det en risiko I tøt løbe for at få endnu et barn nu?

Pas rigtig godt på hinanden og mærk godt efter, hvad der er bedst for jer og jeres første barn!
.