Sensitive børn

Hej piger

Jeg har læst meget om emnet med sensitive børn og det står mig klart at jeg selv var sådan et barn/er sådan en voksen og det står mig ligeledes klart at Amanda er sådan et barn.

Er der andre med sensitive børn, som kan komme med gode råd og vejledning til hvad der har virket for jer?

Hos Amanda (knap 15 mdr) giver det sig bla udtryk i at hun har ekstremt meget brug for at være oppe hos mig og nogle dage slet ikke vil være på gulvet. Hun er glad og tryg oppe ved mig, men græder når hun sættes ned. Andre dage kan hun sagtens lege selv. Det kommer meget an på hvor meget der ellers er sket i vores liv i de dage, da hun har ekstremt svært ved at håndtere hvis det bliver stresset eller der sker noget uventet hurtigt.

Ud over det er hun svær at klæde af og på og tørre af og vaske osv, da det virker til at det er ubehageligt for hende. Som om selv følelsen af det mod huden er væmmelig. Fx skal hun helst have joggingbukser på og ikke de stive cowboybukser. Det virker også til at hun er mere tryg ved nogle farver end andre farver. Fx fik hun en ny kyse præsis magen til den gamle men i en anden farve og græd ulykkeligt da jeg ville give hende den på. Dog vil hun gerne sidde selv i badekarret og hun er også mere tilbøjelig til at ville klædes på hvis hun har måttet vælge tøjet selv. Jeg giver hende så to sæt at vælge imellem.

Hun har det bedst med at få alt at vide hvad vi skal inden det sker og vi skal have god tid til det.

 Hun afviser nogle typer mad, ikke fordi hun ikke kan lide dem, men fordi konsistensen er forkert i hendes mund og hun ikke kan have med det at gøre.

Når hun kommer hjem fra dp er hun så udkørt af indtrykkene at hun har brug for at lade op ved at sidde et kvarters tid min. inde i sin seng med sin dyne, bamse og sut og læse i en bog eller sidde på mit skød og vugge i gyngestolen og få sunget sange. Der er flere ting endnu, men det er sådan en lille beskrivelse og jeg ved godt at nogle vil sige at det er noget pjat og at hun skal ikke føjes og hun skal bare lære at sidde selv osv., men de behøver ikke svare her. Jeg søger svar fra mødre som anerkender/har erfaring med sensitive børn

Jeg har ikke selv et sensitivt barn men jeg synes du lyder til at være utrolig opmærksom på dit barns særlige behov. Skøn historie trods omstændighederne.

Det varmer

Prøv at skrive til LISBETH;-) Hendes store datter er også et sensitivt barn.

Janni. skriver:

Jeg har ikke selv et sensitivt barn men jeg synes du lyder til at være utrolig opmærksom på dit barns særlige behov. Skøn historie trods omstændighederne.

Det varmer

Det er bare rigtig dejligt at høre

Jeg prøver at være opmærksom på at læse hende rigtigt at give hende det hun har brug for. Jeg har oplevet at der blev set lidt skævt til det fra folk som bare mente at der skulle en fastere opdragelse til, men jeg tror på at det er accept og kærlighed der skal til og jeg ser det som en spændende udfordring at have fået sådan en spændende datter  (selv om det er hårdt somme tider).

dorthemus skriver:

Prøv at skrive til LISBETH;-) Hendes store datter er også et sensitivt barn.

Okay, så der er andre herinde med sensitive børn

Andre, som har gode råd?

Slet ikke andre med gode råd?

Jeg opper den lige for dig, nu jeg var inde at læse om emnet

Jeg aner ikke hvad der kendetegner et sensitivt barn, men har et dreng i min børnehave jeg virkelig godt kunne tænke mig at se om han passer på noget af det... og har ikke lige en bog om det ved min side. Også for at vide mere om det inden jeg evt. drøfter det med mine kollegaer.

Så kunne godt bruge lidt info herfra.. på sidelinien

Amandas-mor skriver:

Hej piger

Jeg har læst meget om emnet med sensitive børn og det står mig klart at jeg selv var sådan et barn/er sådan en voksen og det står mig ligeledes klart at Amanda er sådan et barn.

Er der andre med sensitive børn, som kan komme med gode råd og vejledning til hvad der har virket for jer?

Hos Amanda (knap 15 mdr) giver det sig bla udtryk i at hun har ekstremt meget brug for at være oppe hos mig og nogle dage slet ikke vil være på gulvet. Hun er glad og tryg oppe ved mig, men græder når hun sættes ned. Andre dage kan hun sagtens lege selv. Det kommer meget an på hvor meget der ellers er sket i vores liv i de dage, da hun har ekstremt svært ved at håndtere hvis det bliver stresset eller der sker noget uventet hurtigt.

Ud over det er hun svær at klæde af og på og tørre af og vaske osv, da det virker til at det er ubehageligt for hende. Som om selv følelsen af det mod huden er væmmelig. Fx skal hun helst have joggingbukser på og ikke de stive cowboybukser. Det virker også til at hun er mere tryg ved nogle farver end andre farver. Fx fik hun en ny kyse præsis magen til den gamle men i en anden farve og græd ulykkeligt da jeg ville give hende den på. Dog vil hun gerne sidde selv i badekarret og hun er også mere tilbøjelig til at ville klædes på hvis hun har måttet vælge tøjet selv. Jeg giver hende så to sæt at vælge imellem.

Hun har det bedst med at få alt at vide hvad vi skal inden det sker og vi skal have god tid til det.

 Hun afviser nogle typer mad, ikke fordi hun ikke kan lide dem, men fordi konsistensen er forkert i hendes mund og hun ikke kan have med det at gøre.

Når hun kommer hjem fra dp er hun så udkørt af indtrykkene at hun har brug for at lade op ved at sidde et kvarters tid min. inde i sin seng med sin dyne, bamse og sut og læse i en bog eller sidde på mit skød og vugge i gyngestolen og få sunget sange. Der er flere ting endnu, men det er sådan en lille beskrivelse og jeg ved godt at nogle vil sige at det er noget pjat og at hun skal ikke føjes og hun skal bare lære at sidde selv osv., men de behøver ikke svare her. Jeg søger svar fra mødre som anerkender/har erfaring med sensitive børn

Ligger lige i sengen og skriver derfor kun kort fra min mobil.

Jeg har 3 ekstrem sensitive drenge på 14, 11 og 4 år. Ham på 11 har derudover Adhd i svær grad og er medicineret.

Her er lige lidt af deres vanskeligeheder:

Svært ved at være sammen med mange mennesker på en gang
Tåler ik høje lyde, eller helt specifikke lyde, feks opvaskerens lyde.

Tåler kun bestemt påklædning, bla strømper uden syninger, ingen mærker i tøjet. Alle tråde,knapper eller lynlåse er til iretion.
(går oftest kun i underbukser herhjemme)


Tåler ikke bestemte dufte.deres lugtesans er ekstrem.

Tåler ikke bestemte madvarer.de kaster op, hvis de får det.

Fodtøjet skal købes med stor omhu.

Har brug for megen ro og lange sociale pauser.

Uha ja og jeg kunne blive ved,så du kan tro at jeg anerkender at der er noget der hedder sensitive børn. Og hvis nogle af mine drenge tvinges feks i tøj de ik vil ha på, så har de en tydelig reaktion på det.

Det er utrolig hårdt i perioder, men det er også meget givende, da det har udviklet mig og min forståelse for andre mennesker.udover drengene har vi to piger, der ingen former for sensitivitet har.

Kæmp for din datter

Tin skriver:

Ligger lige i sengen og skriver derfor kun kort fra min mobil.

Jeg har 3 ekstrem sensitive drenge på 14, 11 og 4 år. Ham på 11 har derudover Adhd i svær grad og er medicineret.

Her er lige lidt af deres vanskeligeheder:

Svært ved at være sammen med mange mennesker på en gang
Tåler ik høje lyde, eller helt specifikke lyde, feks opvaskerens lyde.

Tåler kun bestemt påklædning, bla strømper uden syninger, ingen mærker i tøjet. Alle tråde,knapper eller lynlåse er til iretion.
(går oftest kun i underbukser herhjemme)


Tåler ikke bestemte dufte.deres lugtesans er ekstrem.

Tåler ikke bestemte madvarer.de kaster op, hvis de får det.

Fodtøjet skal købes med stor omhu.

Har brug for megen ro og lange sociale pauser.

Uha ja og jeg kunne blive ved,så du kan tro at jeg anerkender at der er noget der hedder sensitive børn. Og hvis nogle af mine drenge tvinges feks i tøj de ik vil ha på, så har de en tydelig reaktion på det.

Det er utrolig hårdt i perioder, men det er også meget givende, da det har udviklet mig og min forståelse for andre mennesker.udover drengene har vi to piger, der ingen former for sensitivitet har.

Kæmp for din datter

Tak for dit søde svar, hvor jeg sagtens kan nikke genkendende til flere af tingene.

Det er en gammel tråd der er blevet oppet og i dag er min datter 19 mdr og udvikler sig meget. Hun er stadig sensitiv, men det er mere og mere socialt det giver sig udslag. Altså at hun skal have ting at vide på forhånd og at hun bliver ulykkelig hvis ting bliver travle eller vi hurtigt skal noget uplanlagt. Ligeledes at hun trives mindre godt i store grupper og er tryg i små kendte grupper som fx hendes egen dp (hvilket enda kan virke til at være for meget for hende). Det er lettere på den måde at hun nu kan tale en del (utrolig dygtig sproglig) og kan forklare ting til os og vi kan forklare hende alt. Tit kan vi tale os ud af en begyndende "krise".

Altså er det mest følelsesmæssigt hun er sensitiv nu, hvilket også er der jeg selv er mest sensitiv. Dog har hun også stadig problemer med at tøj generer hende hvis det er "forkert" og nogle af den andre ting jeg nævner. Men det er generelt ikke længere et problem at klæde hende på omend hun helst bare vil rende i body eller undertøj så snart det er varmt nok. Til gengæld er hun nu begyndt på virkelig at hade at få ble på. Den virker til at genere hende. osv osv

Jeg føler ikke at det er det store problem for os i hverdagen, for mange af hendes hensyn er de samme som jeg også selv har manglet som barn, så jeg kender til hvordan det skal gribes an. Men det er svært at man somme tider får at vide af andre forældre, familie osv at "hun bare skal lære det" og at vi er for bløde osv osv. Men jeg ved at det ikke passer, for det var nemlig sådan jeg blev opdraget og det var rigtig hårdt, så jeg vil have at hun skal have forståelsen fra os og heldigvis er manden og jeg enige om det.