Moderat for tidlig født!

Vores søn kom til verden 35+3 og er derfor præmature, men heldigvis i den gode ende. Nu hvor jeg nærmer mig termin, og har krydset datoen for hvornår vores søn kom til, begynder mange ting at vælte frem. Især da jeg efter indlæggelse, nu er kommet hjem på åben indlæggelse, pga svangerskabsforgiftning. Er i dag 35+5 så er allerede på bonusdag 2

Jeg må indrømme det kan være rigtig svært med et barn som er født for tidligt selvom det er i den sene ende. Oplever ofte folk ikke tager det i betragtning, for nu hvor vores søn er lidt over et år, ligner han jo alle andre børn på samme alder, størrelsesmæssigt.

De mange tanker omkring de ting man mistede, de ting man gik glip af, og de oplevelser der kom i forbindelsen med fødslen hænger ved, og fik helt genoplevelse af det hele, da jeg stod og igen skulle indlægges.

Det som også kan være svært er de usynlinge senfølger der kan være, selvom barnet kun er moderat for tidlig født, og den skepsis folk kommer med, for han har vel indtet de få uger ikke?????

Vores søn har indhentet rigtig meget, men der er stadig følger, feks er han sensitiv, og gæstedagplejen snakkede om der kunne være noget med hans balance, da han længe har gået og holdt ved, og godt kan give slip, men endnu ikke vil gå uden noget at holde ved. Der er mange småting, og det kan være en smule svært når folk kigger skævt til en, især dem som selv har oplevet for feks 20 år siden at få et barn før tid, hvor der da ingen problemer var, men der var opmærksomheden omkring det heller ikke, og min mor har feks senere kunne at feks min søster som kom for tidligt har haft nogle senfølger, og haft dem meget sent op i livet, selvom hun ikke var klar over det, og at det måske var derfor.

Jeg synes kun det må være i barnets interesse man tager hensyn, men hvorfor er det at folk skal være så skeptiske, eller synes man ikke har ret til at føle som man gør, omkring fødsel, senfølger osv, fordi, det er jo ikke noget, når barnet ikke er ekstremt for tidlig født...

hvad oplever i andre, der er da ingen tvivl om jeg er lykkelig for jeg ikke fik min søn i feks uge 29 men det gør da ikke situationen mindre trels, ligesom den gravide som er gået over tid, synes det er trels at gå og vente og vente og bare gerne vil have barnet ud, hvor jeg ville være lykkelig at have gået så langt, men det gør jo ikke situationen anderledes for den som oplever lige netop den situation.
Er som om man ikke må føle som man gør, hvis nogle oplever noget som er værre, for så skal man bare være glad for det ikke er en selv men så kan man jo altid finde nogle som har det værre end en selv, og ændrer jo ingenting

Blev lidt langt og ved ikke hvad jeg vil med indlægget, måske give min frustration over den manglende accept af børn og deres behov selvom de "kun" er moderat præmature

kan godt forstå din frustration. Må indrømme jeg aldrig har tænkt på at præmature børn kunne have særlige behov før jeg begyndte at læse lidt om det her på baby.

Jeg kan godt forholde mig til det du skriver. Men når jeg ser et barn er det jo ikke altid nemt at se at h*n er født for tidligt. Så tænker ikke så meget over det hvis ikke jeg ved det.

Men jeg forstår frustrationerne ved at være forælder til et for tidligt født barn. Og der kan være mange ting i det. Har jeg også for alvor fået øjenene op for efter jeg er begyndt at læse om det her på baby.

Jeg er glad for at du er kommet lidt længere i din graviditet end du gjorde med den sidste Og jeg håber da du får lov at opleve frustrationen med en baby der mener at det ikke er nødvendigt at komme ud

Nettemor skriver:

Jeg kan godt forholde mig til det du skriver. Men når jeg ser et barn er det jo ikke altid nemt at se at h*n er født for tidligt. Så tænker ikke så meget over det hvis ikke jeg ved det.

Men jeg forstår frustrationerne ved at være forælder til et for tidligt født barn. Og der kan være mange ting i det. Har jeg også for alvor fået øjenene op for efter jeg er begyndt at læse om det her på baby.

Jeg er glad for at du er kommet lidt længere i din graviditet end du gjorde med den sidste Og jeg håber da du får lov at opleve frustrationen med en baby der mener at det ikke er nødvendigt at komme ud

Jeg forventer bestemt ikke folk kan se det, for kan man ikke, min frustration er blandt venner og familie eller andre som ved situatuionen, eller hvis man fortæller det, hvis nogle stiller ? til han feks ikke går endnu (selvom det ikke er unormalt da han jo kun er 14 mdr)

Maja84 skriver:

Jeg forventer bestemt ikke folk kan se det, for kan man ikke, min frustration er blandt venner og familie eller andre som ved situatuionen, eller hvis man fortæller det, hvis nogle stiller ? til han feks ikke går endnu (selvom det ikke er unormalt da han jo kun er 14 mdr)

Min søn er født 42+0 og han gik også først da han var 14-15 mdr. Det er meget normalt.

Jeg kan godt forstå frustrationerne når det er venner og familie som ikke forstår det eller tager hensyn.. Det er ikke sjovt at man skal forklare sine valg.

Fx valgte jeg at min søn ikke skulle ha flaske overhovedet. Jeg kunne mætte ham med amningen og de få gange han havde fået erstatning (til vores bryllup og en anden gang) fik han sindsygt ondt i maven et par dage efter. Så jeg valgte at det skulle han bare ikke. Jeg havde ham med mig hvis jeg skulle noget og han blev først passet med overnatning efter han ikke blev ammet mere. Og jeg har mange gange hørt for det. At det var noget pjat og han skulle da bare ud og passes med det samme osv. Folk kunne bare ikke acceptere at det var vores valg..  

Nettemor skriver:

Min søn er født 42+0 og han gik også først da han var 14-15 mdr. Det er meget normalt.

Jeg kan godt forstå frustrationerne når det er venner og familie som ikke forstår det eller tager hensyn.. Det er ikke sjovt at man skal forklare sine valg.

Fx valgte jeg at min søn ikke skulle ha flaske overhovedet. Jeg kunne mætte ham med amningen og de få gange han havde fået erstatning (til vores bryllup og en anden gang) fik han sindsygt ondt i maven et par dage efter. Så jeg valgte at det skulle han bare ikke. Jeg havde ham med mig hvis jeg skulle noget og han blev først passet med overnatning efter han ikke blev ammet mere. Og jeg har mange gange hørt for det. At det var noget pjat og han skulle da bare ud og passes med det samme osv. Folk kunne bare ikke acceptere at det var vores valg..  

ja kan godt forstå dig, og kan være hårdt folk ikke bare accepterer tingene som de er. min biologiske far accepterede feks ikke, at vi mærkede for mange konsekvenser når han kun kom forbi og legede bedstefar hver 6 uge, og tog billeder og gik igen efter 1-2 timer. Det har bla gjort vi i dag ikke har kontakt til hinanden

en ting er hvordan man selv vil gøre tingene, men at man ikke kan respktere andres valg kan godt forstå du valgte som du gjorde, havde nok selv valgt at gøre det samme hvis jeg havde kunnet amme fuldt og især når barnet får ondt i maven af flaske

Maja84 skriver:

Vores søn kom til verden 35+3 og er derfor præmature, men heldigvis i den gode ende. Nu hvor jeg nærmer mig termin, og har krydset datoen for hvornår vores søn kom til, begynder mange ting at vælte frem. Især da jeg efter indlæggelse, nu er kommet hjem på åben indlæggelse, pga svangerskabsforgiftning. Er i dag 35+5 så er allerede på bonusdag 2

Jeg må indrømme det kan være rigtig svært med et barn som er født for tidligt selvom det er i den sene ende. Oplever ofte folk ikke tager det i betragtning, for nu hvor vores søn er lidt over et år, ligner han jo alle andre børn på samme alder, størrelsesmæssigt.

De mange tanker omkring de ting man mistede, de ting man gik glip af, og de oplevelser der kom i forbindelsen med fødslen hænger ved, og fik helt genoplevelse af det hele, da jeg stod og igen skulle indlægges.

Det som også kan være svært er de usynlinge senfølger der kan være, selvom barnet kun er moderat for tidlig født, og den skepsis folk kommer med, for han har vel indtet de få uger ikke?????

Vores søn har indhentet rigtig meget, men der er stadig følger, feks er han sensitiv, og gæstedagplejen snakkede om der kunne være noget med hans balance, da han længe har gået og holdt ved, og godt kan give slip, men endnu ikke vil gå uden noget at holde ved. Der er mange småting, og det kan være en smule svært når folk kigger skævt til en, især dem som selv har oplevet for feks 20 år siden at få et barn før tid, hvor der da ingen problemer var, men der var opmærksomheden omkring det heller ikke, og min mor har feks senere kunne at feks min søster som kom for tidligt har haft nogle senfølger, og haft dem meget sent op i livet, selvom hun ikke var klar over det, og at det måske var derfor.

Jeg synes kun det må være i barnets interesse man tager hensyn, men hvorfor er det at folk skal være så skeptiske, eller synes man ikke har ret til at føle som man gør, omkring fødsel, senfølger osv, fordi, det er jo ikke noget, når barnet ikke er ekstremt for tidlig født...

hvad oplever i andre, der er da ingen tvivl om jeg er lykkelig for jeg ikke fik min søn i feks uge 29 men det gør da ikke situationen mindre trels, ligesom den gravide som er gået over tid, synes det er trels at gå og vente og vente og bare gerne vil have barnet ud, hvor jeg ville være lykkelig at have gået så langt, men det gør jo ikke situationen anderledes for den som oplever lige netop den situation.
Er som om man ikke må føle som man gør, hvis nogle oplever noget som er værre, for så skal man bare være glad for det ikke er en selv men så kan man jo altid finde nogle som har det værre end en selv, og ændrer jo ingenting

Blev lidt langt og ved ikke hvad jeg vil med indlægget, måske give min frustration over den manglende accept af børn og deres behov selvom de "kun" er moderat præmature

 Kan viirkelig følge dig !! 

Jeg fødte vores søn 33+3 

Babyklar skriver:

 Kan viirkelig følge dig !! 

Jeg fødte vores søn 33+3 

Har i også oplevet senfølger, og hvad har i kunne gøre for jeres søn

Daniel var lille pga SF så gav jo en del problemer i starten, han var 46 cm men vejede kun 2020 gr

Maja84 skriver:

ja kan godt forstå dig, og kan være hårdt folk ikke bare accepterer tingene som de er. min biologiske far accepterede feks ikke, at vi mærkede for mange konsekvenser når han kun kom forbi og legede bedstefar hver 6 uge, og tog billeder og gik igen efter 1-2 timer. Det har bla gjort vi i dag ikke har kontakt til hinanden

en ting er hvordan man selv vil gøre tingene, men at man ikke kan respktere andres valg kan godt forstå du valgte som du gjorde, havde nok selv valgt at gøre det samme hvis jeg havde kunnet amme fuldt og især når barnet får ondt i maven af flaske

Kan faktisk godt huske en tråd om din far. Jeg tror også jeg var en af dem der sagde at hvis han ikke kunne acceptere jeres valg og enten være en del af jeres liv eller ej så ville jeg droppe kontakten. Har han slet ikke forsøgt at forberede sig siden?

Ja hver gang Sebastian havde fået en flaske fik han ondt i maven et par dage. Og det syns jeg bare ikke var det værd. Vi skulle ikke noget jeg ikke selv synes jeg kunne have ham med til så synes ikke det var et problem. Men alle mente at han så ville blive umulig at få passet senere hen osv. Det er han ikke. Alle der har passet ham, hvad enten det er familie, dagpleje eller gæstedagpleje har sagt at han er et nemt og glad barn.

Maja84 skriver:

Vores søn kom til verden 35+3 og er derfor præmature, men heldigvis i den gode ende. Nu hvor jeg nærmer mig termin, og har krydset datoen for hvornår vores søn kom til, begynder mange ting at vælte frem. Især da jeg efter indlæggelse, nu er kommet hjem på åben indlæggelse, pga svangerskabsforgiftning. Er i dag 35+5 så er allerede på bonusdag 2

Jeg må indrømme det kan være rigtig svært med et barn som er født for tidligt selvom det er i den sene ende. Oplever ofte folk ikke tager det i betragtning, for nu hvor vores søn er lidt over et år, ligner han jo alle andre børn på samme alder, størrelsesmæssigt.

De mange tanker omkring de ting man mistede, de ting man gik glip af, og de oplevelser der kom i forbindelsen med fødslen hænger ved, og fik helt genoplevelse af det hele, da jeg stod og igen skulle indlægges.

Det som også kan være svært er de usynlinge senfølger der kan være, selvom barnet kun er moderat for tidlig født, og den skepsis folk kommer med, for han har vel indtet de få uger ikke?????

Vores søn har indhentet rigtig meget, men der er stadig følger, feks er han sensitiv, og gæstedagplejen snakkede om der kunne være noget med hans balance, da han længe har gået og holdt ved, og godt kan give slip, men endnu ikke vil gå uden noget at holde ved. Der er mange småting, og det kan være en smule svært når folk kigger skævt til en, især dem som selv har oplevet for feks 20 år siden at få et barn før tid, hvor der da ingen problemer var, men der var opmærksomheden omkring det heller ikke, og min mor har feks senere kunne at feks min søster som kom for tidligt har haft nogle senfølger, og haft dem meget sent op i livet, selvom hun ikke var klar over det, og at det måske var derfor.

Jeg synes kun det må være i barnets interesse man tager hensyn, men hvorfor er det at folk skal være så skeptiske, eller synes man ikke har ret til at føle som man gør, omkring fødsel, senfølger osv, fordi, det er jo ikke noget, når barnet ikke er ekstremt for tidlig født...

hvad oplever i andre, der er da ingen tvivl om jeg er lykkelig for jeg ikke fik min søn i feks uge 29 men det gør da ikke situationen mindre trels, ligesom den gravide som er gået over tid, synes det er trels at gå og vente og vente og bare gerne vil have barnet ud, hvor jeg ville være lykkelig at have gået så langt, men det gør jo ikke situationen anderledes for den som oplever lige netop den situation.
Er som om man ikke må føle som man gør, hvis nogle oplever noget som er værre, for så skal man bare være glad for det ikke er en selv men så kan man jo altid finde nogle som har det værre end en selv, og ændrer jo ingenting

Blev lidt langt og ved ikke hvad jeg vil med indlægget, måske give min frustration over den manglende accept af børn og deres behov selvom de "kun" er moderat præmature

 godt skrevet..