Hej alle I skønne tøser.
Pyhh, hvor er det længe siden, jeg har siddet hér ved puteren og hygget med jer. Og hvor har jeg bare savnet jer. Jeg har bare slet ikke haft energien til at åbne døren til kontoret, men nu fornemmer jeg, mit humør og min motivation er ved at vende tilbage- godt hjulpet på vej af forårssolen og lidt prof. hjælp.
Jeg har været rigtig lang nede, fordi jeg havde overbevist mig selv om, at der nok var noget galt med Louise. Nu har jeg faret land og rige rundt efter henvisninger fra min egen (skønne) læge. Vi har været hos en børnelæge i Vordingborg, til hjertescanning ved en cardiolog på Næstved sygehus og hos nogle specialister i Kbh. Der er ingen, der kan finde noget sygeligt ved hende - ja bortset fra, ar hun er påfaldende kort, men det er både jeg og min mand jo også.
Nu har jeg besluttet, at jeg uanset hvad bare må elske hende som hun er. - Og det gør jeg jo også. Hun opfører sig og udvikler sig nøjagtig som det forventes. Hun tager på som hun skal, men hun vokser ikke så hurtigt i længden. Sådan er det.
Jeg ved, jeg er gået glip af meget. Festen hos Kalaha - alle mulige som måske er blevet gravide - skandaler fra noget øf måske, men nu har jeg faktisk lidt mod på at forsøge at opdatere mig og læse 4 - 5 siders indlæg tilbage i gruppen.
Hmm. Der er jo meget, man har tid til at sidde og tænke over, når man har barsel .... F.eks. tænker jeg meget over min jobsituation, sådan som den ser ud, når jeg ikke længere har adgang til en lind strøm af dagpenge/håndører.... Jeg har tænkt lidt over, om det er som lærer, jeg ønsker at tiltuske mig et hjerteanfald, eller om jeg skal skifte retning - tage en anden udd, begynde at dyrke økologisk karse i potter til Coop Danmark eller bare leve af mandens gode indkomst...
Det er jo for sent at opfinde Diddle-musen eller stifte Vestas vindmøller, men der må da være ét eller andet, man kan finde på, så man er herre i eget hus /over egen konto.
Når jeg har følt, at den klasse jeg underviste, mens jeg var gravid, var meget vanskelig, så var det vist ikke bare mig, der var sippet; Hende der havde klassen før mig sagde op og er ikke længere lærer - og hende, der overtog klassen som min barselsvikar er nu sygemeldt med stress foreløbigt. Det gider jeg simpelthen ikke vende tilbage til. Men hvad skal jeg så??? Nu har jeg lidt tid endnu til at tænke over det, og jeg har mange ideer. Jeg kunne oversætte børnebøger, jeg kune blive sundhedsplejerske, jeg kunne tage en uddannelse som elektriker eller parkeringsvagt..... Jeg tror bare, det er tid til at finde ud af, hvad jeg egentlig brænder for.
Sikke en smøre. Det korte af det lange er, at jeg savner jer, og jeg skal gøre mit yderste for at sætte mig til skærmen noget mere fra nu af.
Tillykke med alle graviditeter, veloverståede eksamener og fremskridt for jeres unger. Sofie har også udviklet sig helt vildt, men det kræver et nyt indlæg at fortælle om.
Knus til jer alle sammen fra Helle, som har til hensigt at vende tilbage NU!
Anmeld
