Tanker om at passe ungerne hjemme - med tilskud.

Vi går og vender og drejer vores 'situation' herhjemme en del for tiden. Lang historie i kort version; så lider jeg af tilbagevendende depressioner, og derfor har jeg endnu ikke magtet at færdiggøre en uddannelse. Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed, men bare for at få alle fakta på plads Lige nu er vi i en situation der hedder sig, at jeg ingen indkomst har - vi mangler derfor 8300 kr om mdr, og det er dælme mange penge Vi har dog heldigvis penge stående vi kan trække på, men jeg skal til at starte i behandling igen, og vil selvfølgelig ikke starte på noget nyt når jeg ikke er rask. Men bliver jeg mon nogensinde det?....sådan helt....?

Vi er gift, så der er ingen hjælp at få fra kommunen, altså økonomisk. Det er bare too bad at blive syg

Så måske en vejen frem for os, at jeg bliver hjemmegående husmor (det lyder egentlig herligt!) og passer vores skønne unger selv. Kender I noget til det? Jeg er mester i at søge nettet tyndt, men det er aldrig helt det samme som personlige erfaringer.

Jeg har valgt ikke at være anonym da det ikke er noget jeg er flov over, men derfor kan det godt være svært at stå frem med alligevel....

Deler lige et dejligt billede med jer som jeg tog her til aften da ungerne kom i bad.....

Hvor er det nogen dejlige unger du har!

Og hvor er det flot at du tør stå frem og være så åben med din situation. Mon ikke også det hjælper med at finde lys i fremtiden - altså at være åben og snakke om de problemstillinger det giver. Det må da alt andet lige være bedre end at gå med det hele indeni?

Jeg har ingen erfaring som hjemmegående husmor - udover et par mdr som arbejdsløs og/eller på barsel.

Min største bekymring vil være om jeg kan give mine børn udfordring nok - om jeg selv vil få kuk af børnesnak dagen lang - og om de får den sociale kontakt de behøver.... Det sidste er der jo mange måder at tackle på - men personligt tror jeg kun jeg kunne gå hjemme i en kort periode - og kun hvis jeg vidste hvornår jeg "kom ud" igen..... Du virker derimod som en, der sagtens kan hygge om dine piger med alskens kreative ting - og rent faktisk vil nyde det samtidig - hver dag!

Puha, Maria. Jeg havde faktisk lidt lugtet lunten. I al fald havde jeg lagt mærke til at du var stoppet på studiet og at du vist manglede overskud - så jeg havde da tænkt tanken, men ville ikke nævne det, når du ikke selv havde taget det op.

Dejligt, at du nu får noget hjælp

Jeg ville personligt elske at gå hjemme med ungerne, MEN ved ikke om det ville holde i længden. Tror jeg ville komme til at kede mig efter noget tid. Tror også at jeg ville være meget opmærksom på, om ungerne blev stimuleret nok via samværet med andre børn, men det er jo noget man kan planlægge sig ud af, hvis man kender andre med børn som går hjemme eller holder kontakten med kammerater fra børnehaven som man kan lave legeaftaler med. Flere steder er der jo også legestuer man kan gå i med ungerne, måske er der det i Kalundborg ?

Jeg kan godt forstå I leder effter løsning, for det er altså mange penge i mangler hver mdr. I kunne jo også finde noget billigere at bo i, men det er jo ikke sælgers marked, så det er nok alligevel ikke nogen god løsning.

Tja, det var lige de tanker jeg gjorde mig om dit indlæg her til morgen.

Anja

Mange mange tusind tak for jeres svar begge to - det betyder meget for mig.

Vi har idag snakket om at vi skal undersøge hos kommunen hvordan det foregår, og så kunne det evt være i fx bare et ½ til et helt år vi laver denne ordning. Tænker også at det må være ualmindeligt givende at ha sådan en tid med sine børn, og de ville uden tvivl synes det var dejligt at være hjemme....men nok også mangle at blive stimuleret, men det må vel komme an på en prøve.

Men under alle omstændigheder skal jeg ha været i behandling i et stykke tid inden - jeg starter her til aften, og så håber jeg det kommer til at gå i den rigtige retning.

Jeg ved intet om tilskud og børnepasning osv. men vil alligevel blande mig og ønske dig alt det bedste Jeg håber du med denne behandling kan få bugt med din depression. Det må være opslidende ikke at have det godt hele tiden.

Hvis du selv har det godt med at skulle passe dine børn full time, så synes jeg, det er alletiders løsning. Så er jeg sikker på, I vil få rigtig meget glæde af at gå hjemme sammen alle tre, og du virker også som om, du altid har gang i en masse ting med dem Jeg ville nemlig ikke selv kunne holde det ud, så for mig at se er det det allervigtigste for at både børn og mor har det godt og får noget ud af det. Jeg kan huske, min mor tog et års orlov, da jeg var måske 2-3 år, og det var altså rigtig rigtig hyggeligt og afslappende, for jeg kan faktisk godt huske glimt fra den tid og mærke stemningen, når jeg tænker på det.

Du må gerne skrive og fortælle om, hvad kommunen siger til ordningen. Man er vel nysgerrig

Knus Line

Kære Maria

Jeg vil bare lige kommentere dit "Bliver jeg nogensinde rask? Sådan helt?"

Når man først har haft en depression, vil man altid være sårbar og ekstra udsat for at få en ny, så derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på sig selv og sørge for at få nok søvn, sund mad og undgå stress og hvad der ellers kan fremprovokere en ny depression.
Jeg, der også lider af tilbagevendende depressioner, har faktisk holdt dem fra døren siden jeg accepterede, at det nu engang var mine vilkår og at jeg derfor altid ville være nødt til at passe lidt ekstra godt på mig selv.

Det er rigtig strengt at have det sådan, men det hjælper virkelig at acceptere det og give sig selv tålmodighed og plads til at have det sådan.

Jeg synes forøvrigt også, at det lyder som en rigtig god idé for dig at prøve at gå hjemme med dine børn.
Som Kaufie skriver, virker det som om, du er kreativ og hittepåsom nok til at underholde ungerne og nyde det i en grad, så de helt sikkert vil elske at gå hjemme sammen med dig.
Jeg har været hjemme hos NM siden hun blev født, fordi jeg har mit firma her og jeg synes det er dejligt. Altså, jeg synes også, det er hårdt, men jeg keder mig i hvert fald ikke!
Mht stimulationen er de jo for det første 2, der kan lege sammen og for det andet kan det vel også stimulere fantasien for de små at være i mere stille rammer, hvor de ikke konstant bliver bombarderet med indtryk som de gør, når de er sammen med mange andre børn på samme tid.
Det har jeg i hvert fald besluttet mig til, da jeg ofte spekulerer over, om det nu er godt nok, det jeg gør for at udfordre hende.

Kh Birgitte og rigtig god bedring til dig.