Jeg tror jeg er bange ?!

jeg har et spørgsmål, fordi jeg vil virkelig gerne blive gravid med barn nummer 2, så min dejlige søn kan blive storebror.

og vi har prøvet i mange år nu, men der er ikke sket noget.

men nogle gange har jeg slet ik lyst til at være gravid, jeg bliver bange ved tanken... om alt ved at være gravid, fødslen , om der sker noget, om man mister osv osv osv... og om min krop kan holde til og hjertet ??????!!!! det lyder vildt underligt, min graviditet med min søn var perfekt, dog med kvalme de første 3 måneder, men ellers intet, fin fødsel på 6 timer , han var / er sund og rask... men kan det være alle de '' skræk'' fødsler man høre om ?? fordi jeg ønsker mig det SÅ inderligt. men så mange gange , tænker jeg ååååh nej hva nu hvis der sker noget...

er det normalt piger, eller hvorfor tror i jeg har de tanker om graviditet nummer 2...

jeg ved ikke lige så meget om det, men ville ikke gå uden at give dig en 

& så vil jeg lige sige at jeg har hørt at man kan manipulere kroppen til at man ikke kan blive gravid ved en masse tanker omkring graviditeten og sådan. måske skulle i prøve at sige i holder en pause fra projekt baby & ikke bruger beskyttelse og så ser hvad der sker 

håber snart i får jeres ønske baby! <3

& den angst kan være fra alle de skræk fødsler man hører om & sådan 

&  glemte lige at sige, den måned jeg blev gravid i - var den eneste måned jeg ikke frygtede at blive gravid i

Fantastisk at høre om en ligesindet, selvom det ik er positivt at have det sådan. Da jeg havde fået min første søn turde jeg slet ikke få flere børn fordi jeg var bange for at dø fra ham. Tænk hvis nu noget gik galt og hans far kunne ikke rigtig magte faderrollen dengang.

Så han er først blevet storebror som 8-årig. Jeg har under begge graviditeter døjet med høj puls og hjertebanken og angst for ik at kunne klare fødslen pga det. Det gav dog ingen problemer selvom min anden fødsel dog var sværere end min første. Måske fordi jeg var mere stresset.

Men nu planlægger vi barn nr 3 til min egen store overaskkelse selvom jeg dog må erkende at angsten nager lidt for den mindste er jo kun 7 mdr og det var jo kun planen med 2 børn.

Men lysten til at være mor til 3 vejer åbenbart tungere, men forstå altså udmærket din angst, da den har fyldt meget hos mig også og det var selvom min første fødsel som du også beskriver din var fuldstændig problemfri. Det er mærkeligt og jeg kan også blive fyldt med angst, hvis jeg tror jeg er blevet gravid og var det også under anden graviditet.

Men kan ikke komme på hvorfor det er sådan. Kan kun sige at jeg kan godt forstå du har det sådan og er da lidt beroliget ved at høre at man ik er alene. Det var ligesom nemmere allerførste gang for der var ikke et andet barn der var afhængig af dig. Tænker måske det er de tanker der er noget af årsagen til angsten. Sender dig nogle positive tanker