Prøver han mig af eller?

Charlie har i ret lang tid efterhånden, sparket,skubbet og mast til mig.
Lidt svært at forklare, men vil prøve.

Et fx i øjeblikket hvor han er syg vil han gerne ligge i sengen og sove, helst gerne oven på mig, eller mens han ligger og sparker til mig, eller nærmest slår sit hoved ned i mit. Eller hvis han sidder og spiser skal hans ben helst ramme mig og så sidder han og sparker, eller maser føddderne ind i mit lår.
Ligger han i sin egen seng skal han også helst hvis han kan skubbe eller mase til mig, hvis jeg sidder så han kan nå mig.

Han gør det både når han sover og når han er vågen.

Gør de bare det i den alder, prøver han grænser af?
Eller er det får at mærke mig eller ham selv?

Må ærligt med Hånden på hjerte indrømme at jeg er SÅ træt af det

jeg synes helt klart du skal skubbe/flytte hans fødder fx væk og sige et roligt NEJ til ham når han gør det.

Selvom det ikke er for a genere dig, som jeg er sikker på det ikke er, er det i orden a du har din grænse og ikke gider blive sparket/skubbet/mast til.

Så jeg ville flytte ham når han gør det (når han er vågen mest) og sige: nej, det bryder jeg mig ikke om.

Så du markere a du ikke vil have det, uden du skælder ud eller på anden måde afviser ham. Håber du forstår

LR85 skriver:

jeg synes helt klart du skal skubbe/flytte hans fødder fx væk og sige et roligt NEJ til ham når han gør det.

Selvom det ikke er for a genere dig, som jeg er sikker på det ikke er, er det i orden a du har din grænse og ikke gider blive sparket/skubbet/mast til.

Så jeg ville flytte ham når han gør det (når han er vågen mest) og sige: nej, det bryder jeg mig ikke om.

Så du markere a du ikke vil have det, uden du skælder ud eller på anden måde afviser ham. Håber du forstår

Tro mig det gør jeg også. Hele tiden, ofte bliver han fuldstændig hysterisk, det er som om det får ham til at slappe af, men jeg bliver anspændt af det fordi jeg synes det er ubehageligt.

Men jeg må jo bare fortsætte med at være konsekvent, undre mig bare over hvorfor han gør det

Silas gør lidt der samme , sidder jeg f.eks i sofaen skal han kravle op og ned . Sparker mig ind imellem når han skal skiftes osv. havde en periode ved spise bordet hvor han sparkede til mine / vores ben ( han sidder ved bord enden )Jeg forklarer ham at jeg ikke vil have det , og han skal være sød . Nu er han begyndt at aeee i stedet for . Han prøver men siger nej og han aeer i stedet

Puslingen skriver:

Tro mig det gør jeg også. Hele tiden, ofte bliver han fuldstændig hysterisk, det er som om det får ham til at slappe af, men jeg bliver anspændt af det fordi jeg synes det er ubehageligt.

Men jeg må jo bare fortsætte med at være konsekvent, undre mig bare over hvorfor han gør det

okay, altså det er jo også meget normalt a børn godt kan lide det med a mærke sig selv om hvor de er, altså ved a have ting tæt på dig.

ligesom i livmoderen hvor de har ligget tætomsluttet.

det er meget naturligt, også den måde han finder ro på.

Men kan godt forstå dig, jeg ville fortsætte med a flytte ham roligt, evt lægge en arm eller andet rundt om ham så han får den der tryghed/omverden på en anden måde

bullerbassen skriver:

Silas gør lidt der samme , sidder jeg f.eks i sofaen skal han kravle op og ned . Sparker mig ind imellem når han skal skiftes osv. havde en periode ved spise bordet hvor han sparkede til mine / vores ben ( han sidder ved bord enden )Jeg forklarer ham at jeg ikke vil have det , og han skal være sød . Nu er han begyndt at aeee i stedet for . Han prøver men siger nej og han aeer i stedet

Rart jeg ikke er ene om det.

Synes i disse dage med nada søvn og overskud, at det er ekstra træls når han gør det

Overvejde lidt om det kunne være fordibhan havde svært ved at mærke sig selv, men det er nok bare en periode man skal igennem*suk*

LR85 skriver:

okay, altså det er jo også meget normalt a børn godt kan lide det med a mærke sig selv om hvor de er, altså ved a have ting tæt på dig.

ligesom i livmoderen hvor de har ligget tætomsluttet.

det er meget naturligt, også den måde han finder ro på.

Men kan godt forstå dig, jeg ville fortsætte med a flytte ham roligt, evt lægge en arm eller andet rundt om ham så han får den der tryghed/omverden på en anden måde

Det har også været min tanke, han er nemlig meget tryghedssøgende. Han kan desværre ikke lide man holder om ham
Det er meget vigtigbfornham at være den der styre nærheden
Vi er netop blevet videre sendt til en børnelæge, måske jeg skulle nævne det her

Puslingen skriver:

Det har også været min tanke, han er nemlig meget tryghedssøgende. Han kan desværre ikke lide man holder om ham
Det er meget vigtigbfornham at være den der styre nærheden
Vi er netop blevet videre sendt til en børnelæge, måske jeg skulle nævne det her

ja, det kan du evt gøre.

jeg tror ikke det er noget der kan eller skal gøres noget ved.

Det er ret naturligt a de vil mærke sig selv om det omkring sig. Naturlig ting fra deres fosterstadie.

og det går over, min dreng på 2 har ikke gjort det i laaaaaaang tid.

LR85 skriver:

ja, det kan du evt gøre.

jeg tror ikke det er noget der kan eller skal gøres noget ved.

Det er ret naturligt a de vil mærke sig selv om det omkring sig. Naturlig ting fra deres fosterstadie.

og det går over, min dreng på 2 har ikke gjort det i laaaaaaang tid.

Okay, jamen så må jeg håbe han snart stopper
Han er knap 22 mdr så kan være det er lige om hjørnet

Puslingen skriver:

Okay, jamen så må jeg håbe han snart stopper
Han er knap 22 mdr så kan være det er lige om hjørnet

ja, lille fine pus.

Det skal nok gå over. Giv ham alt det nærvær du kan på de måder han kan lide, men behold selvfølgelig dine egne grænser.