hvad gør vi? (problemer i DP)

Hej Piger.

Så søger jeg jeres råd endnu engang...

Det forholder sig således: Vores datter på knap to (25. maj), trives ikke i sin dagpleje. 
Det startede for godt 1 1/2 - to måneder siden, og har været sådan i hvert fald 3 ud af ugens 5 dage ovre i dagplejen.
Som dagplejemoderen beskriver det er det som om der bare INGENTING skal til for at hyle hende ud af den. Et ex. Hun har leget med en skovt i sandkassen udenfor, en halv time senere hvor hun ikke har leget med den i den halve time, er der et andet barn der tager skovlen og så begynder Alberte at græde virkelig hjerteskærende, hvor vores dagpleje udtrykker overfor mig at hun tænker "jamen det er jo bare en skovl". Og jeg kan på sin vis godt følge hendes tankegang, men herhjemme plejer vi jo så bare at give en krammer og sige, at det er selvfølgelig træls at skovlen er i brug, men der er nok noget andet at lege med. Altså vi rummer hendes følelser og prøver derefter at hjælpe hende videre, ud af det som er træls. 
Igår Skrev DP så at nu synes hun snart det var for groft at hun sådan skulle tage på vej, og hun måtte snart tage andre midler i brug evt. være mere hård mod Alberte? Men jeg er bare SLET ikke enig i den holdning. Alberte blev storesøster for 14  dage siden, hvilket jo heller ikke har hjulpet på det hele, og så tænker jeg at hun bare skal rummes på godt og "ondt"?

Samtidig har jeg så en mor som er familievejleder, og det har jeg så benyttet mig lidt af, ved at spørge hende til råds efter om der er noget vi evt. kunne gøre for at gøre livet lettere for Alberte. og det fik vi en rigtig god snak om plus vi har gjort en god indsats for at ændre på nogle trælse mønstre i hverdagen. Det har hjulpet meget på hende herhjemme. Hun er ikke så forvirret som hun har været (hun fik f.eks for mange valgmuligheder førend vi snakkede med min mor). Altså har vi gjort hvad vi kunne, synes jeg, for at støtte hende i at være blevet storesøster. Hun giver ikke udtryk for jalousi og er glad for sin lillebror, samt jeg synes ikke hun opfører sig, som DP giver udtryk for, herhjemme. Hun er selvfølgelig i en alder hvor der skal findes grænser hos sine forældre og "kan selv, vil selv".

Men altså det jeg vil med den smøre her er: Har I nogen ideer til hvordan vi kan gøre hendes dage i dagplejen gode/sjove igen? Har I oplevet noget lignende og hvad skyldes det? 

Vi har snakket om kortere dage, men jeg skal starte i skole efter påsken, sammen med lillebror, i fem uger op til eksamen så der bliver det ikke muligt mere end en dag, at aflevere senere end kl. kvart i otte og efter kl. 13 hvor jeg har fri, sover hun jo middagslur så jeg kan ikke hente tidligere heller.

nå, men kom med jeres guldkorn eller smid et kram til den bekymrede mor

Lyder langt fra sjovt. Men børn plejer at være gode til at indstille sig på forskellige ting. De ved hvad de må hjemme og de lærer hurtigt grænserne ude. Så i mine øjne, er det Dagplejeren, der har et problem og måske din datter søger tryghed hos hende, for det må da ikke være trygt, hvis man bare er overladt til sig selv hele tiden. For ja, en skovl er da bare en skovl, men det burde ikke vælte hele hendes verden.
Det jeg prøver at sige er, at der må være noget den dagplejer gør forkert

morbibi skriver:

Lyder langt fra sjovt. Men børn plejer at være gode til at indstille sig på forskellige ting. De ved hvad de må hjemme og de lærer hurtigt grænserne ude. Så i mine øjne, er det Dagplejeren, der har et problem og måske din datter søger tryghed hos hende, for det må da ikke være trygt, hvis man bare er overladt til sig selv hele tiden. For ja, en skovl er da bare en skovl, men det burde ikke vælte hele hendes verden.
Det jeg prøver at sige er, at der må være noget den dagplejer gør forkert

det er også umiddelbart det jeg tror - men hvad? Vores dagplejemor har altid givet udtryk for at hun er glad for Alberte, men hun er MEGET anderledes i hendes måde at imødekomme børnene på, end vi er.. ?

morbibi skriver:

Lyder langt fra sjovt. Men børn plejer at være gode til at indstille sig på forskellige ting. De ved hvad de må hjemme og de lærer hurtigt grænserne ude. Så i mine øjne, er det Dagplejeren, der har et problem og måske din datter søger tryghed hos hende, for det må da ikke være trygt, hvis man bare er overladt til sig selv hele tiden. For ja, en skovl er da bare en skovl, men det burde ikke vælte hele hendes verden.
Det jeg prøver at sige er, at der må være noget den dagplejer gør forkert

 er enig.

 

Trådstarter... Jeg gad godt vide, hvor gammel er den dagplejemor og hvor mange børn har hun for vil da mene, at hun nogen af anden, kunne sætte sig ind i, at den lille pige lige er blevet store søster. Og hun har da garenteret brug for, at blive holdt lidt mere om og ja hørt på. Kan også være at i måske, skulle lade hende holde fri nogle dage, så hun kan pusle om lille barn?

MAJ*MOR skriver:

Hej Piger.

Så søger jeg jeres råd endnu engang...

Det forholder sig således: Vores datter på knap to (25. maj), trives ikke i sin dagpleje. 
Det startede for godt 1 1/2 - to måneder siden, og har været sådan i hvert fald 3 ud af ugens 5 dage ovre i dagplejen.
Som dagplejemoderen beskriver det er det som om der bare INGENTING skal til for at hyle hende ud af den. Et ex. Hun har leget med en skovt i sandkassen udenfor, en halv time senere hvor hun ikke har leget med den i den halve time, er der et andet barn der tager skovlen og så begynder Alberte at græde virkelig hjerteskærende, hvor vores dagpleje udtrykker overfor mig at hun tænker "jamen det er jo bare en skovl". Og jeg kan på sin vis godt følge hendes tankegang, men herhjemme plejer vi jo så bare at give en krammer og sige, at det er selvfølgelig træls at skovlen er i brug, men der er nok noget andet at lege med. Altså vi rummer hendes følelser og prøver derefter at hjælpe hende videre, ud af det som er træls. 
Igår Skrev DP så at nu synes hun snart det var for groft at hun sådan skulle tage på vej, og hun måtte snart tage andre midler i brug evt. være mere hård mod Alberte? Men jeg er bare SLET ikke enig i den holdning. Alberte blev storesøster for 14  dage siden, hvilket jo heller ikke har hjulpet på det hele, og så tænker jeg at hun bare skal rummes på godt og "ondt"?

Samtidig har jeg så en mor som er familievejleder, og det har jeg så benyttet mig lidt af, ved at spørge hende til råds efter om der er noget vi evt. kunne gøre for at gøre livet lettere for Alberte. og det fik vi en rigtig god snak om plus vi har gjort en god indsats for at ændre på nogle trælse mønstre i hverdagen. Det har hjulpet meget på hende herhjemme. Hun er ikke så forvirret som hun har været (hun fik f.eks for mange valgmuligheder førend vi snakkede med min mor). Altså har vi gjort hvad vi kunne, synes jeg, for at støtte hende i at være blevet storesøster. Hun giver ikke udtryk for jalousi og er glad for sin lillebror, samt jeg synes ikke hun opfører sig, som DP giver udtryk for, herhjemme. Hun er selvfølgelig i en alder hvor der skal findes grænser hos sine forældre og "kan selv, vil selv".

Men altså det jeg vil med den smøre her er: Har I nogen ideer til hvordan vi kan gøre hendes dage i dagplejen gode/sjove igen? Har I oplevet noget lignende og hvad skyldes det? 

Vi har snakket om kortere dage, men jeg skal starte i skole efter påsken, sammen med lillebror, i fem uger op til eksamen så der bliver det ikke muligt mere end en dag, at aflevere senere end kl. kvart i otte og efter kl. 13 hvor jeg har fri, sover hun jo middagslur så jeg kan ikke hente tidligere heller.

nå, men kom med jeres guldkorn eller smid et kram til den bekymrede mor

Puha det lyder ikke rart. Måske der er brug for et bedre samarbejde med dagplejeren. Jeg synes ikke (og nu er det kun ud fra dit eksempel) at hun lyder til at tilgodese din datters behov.

Det er klassisk at børn bliver ked af det/sur når noget de har leget med bliver "taget væk", for så er det jo lige pludselig interessant igen. Men så ville jeg forklare hvorfor hun ikke kan lege med det lige nu og måske fokusere på hendes igangværende aktivitet i stedet for.

Håber i får et godt samarbejde med dagplejeren. Husk at fortælle hende hvad du tænker, hvad du synes og så må i tage den derfra.

Nattøs skriver:

 er enig.

 

Trådstarter... Jeg gad godt vide, hvor gammel er den dagplejemor og hvor mange børn har hun for vil da mene, at hun nogen af anden, kunne sætte sig ind i, at den lille pige lige er blevet store søster. Og hun har da garenteret brug for, at blive holdt lidt mere om og ja hørt på. Kan også være at i måske, skulle lade hende holde fri nogle dage, så hun kan pusle om lille barn?

hun er 39, har selv tre børn og fire i dagplejen to af hver. 
Ja det er også det jeg tænker. Men eftersom det er startet længe INDEN hun blev storeøster, så tror jeg måske der lægger noget andet til grund? 

selvom det selvfølgelig også er en kæmpe omvæltning at blive storesøster.

mor:) skriver:

Puha det lyder ikke rart. Måske der er brug for et bedre samarbejde med dagplejeren. Jeg synes ikke (og nu er det kun ud fra dit eksempel) at hun lyder til at tilgodese din datters behov.

Det er klassisk at børn bliver ked af det/sur når noget de har leget med bliver "taget væk", for så er det jo lige pludselig interessant igen. Men så ville jeg forklare hvorfor hun ikke kan lege med det lige nu og måske fokusere på hendes igangværende aktivitet i stedet for.

Håber i får et godt samarbejde med dagplejeren. Husk at fortælle hende hvad du tænker, hvad du synes og så må i tage den derfra.

ja jeg synes måske også at lige DET eksempel var lidt  fordi a børn jo i den alder, aldrig synes det med at dele er det fedeste / de har ikke lært det endnu..

Vi holder allesammen 10 dages påskeferie så der kommer hun til at være hjemme ved mor og lillebror..  

MAJ*MOR skriver:

Hej Piger.

Så søger jeg jeres råd endnu engang...

Det forholder sig således: Vores datter på knap to (25. maj), trives ikke i sin dagpleje. 
Det startede for godt 1 1/2 - to måneder siden, og har været sådan i hvert fald 3 ud af ugens 5 dage ovre i dagplejen.
Som dagplejemoderen beskriver det er det som om der bare INGENTING skal til for at hyle hende ud af den. Et ex. Hun har leget med en skovt i sandkassen udenfor, en halv time senere hvor hun ikke har leget med den i den halve time, er der et andet barn der tager skovlen og så begynder Alberte at græde virkelig hjerteskærende, hvor vores dagpleje udtrykker overfor mig at hun tænker "jamen det er jo bare en skovl". Og jeg kan på sin vis godt følge hendes tankegang, men herhjemme plejer vi jo så bare at give en krammer og sige, at det er selvfølgelig træls at skovlen er i brug, men der er nok noget andet at lege med. Altså vi rummer hendes følelser og prøver derefter at hjælpe hende videre, ud af det som er træls. 
Igår Skrev DP så at nu synes hun snart det var for groft at hun sådan skulle tage på vej, og hun måtte snart tage andre midler i brug evt. være mere hård mod Alberte? Men jeg er bare SLET ikke enig i den holdning. Alberte blev storesøster for 14  dage siden, hvilket jo heller ikke har hjulpet på det hele, og så tænker jeg at hun bare skal rummes på godt og "ondt"?

Samtidig har jeg så en mor som er familievejleder, og det har jeg så benyttet mig lidt af, ved at spørge hende til råds efter om der er noget vi evt. kunne gøre for at gøre livet lettere for Alberte. og det fik vi en rigtig god snak om plus vi har gjort en god indsats for at ændre på nogle trælse mønstre i hverdagen. Det har hjulpet meget på hende herhjemme. Hun er ikke så forvirret som hun har været (hun fik f.eks for mange valgmuligheder førend vi snakkede med min mor). Altså har vi gjort hvad vi kunne, synes jeg, for at støtte hende i at være blevet storesøster. Hun giver ikke udtryk for jalousi og er glad for sin lillebror, samt jeg synes ikke hun opfører sig, som DP giver udtryk for, herhjemme. Hun er selvfølgelig i en alder hvor der skal findes grænser hos sine forældre og "kan selv, vil selv".

Men altså det jeg vil med den smøre her er: Har I nogen ideer til hvordan vi kan gøre hendes dage i dagplejen gode/sjove igen? Har I oplevet noget lignende og hvad skyldes det? 

Vi har snakket om kortere dage, men jeg skal starte i skole efter påsken, sammen med lillebror, i fem uger op til eksamen så der bliver det ikke muligt mere end en dag, at aflevere senere end kl. kvart i otte og efter kl. 13 hvor jeg har fri, sover hun jo middagslur så jeg kan ikke hente tidligere heller.

nå, men kom med jeres guldkorn eller smid et kram til den bekymrede mor

Cajsa bliver sur, hvis Isabella begynder at lege med noget, som hun lige har leget med..
Vi grillede i forgårs, hvor de havde fået en bold med ud. Isabella fandt så en pige at lege med, og de tog bolden.. Det gik Cajsa til at rende efter Isabella med nogen meget sure forurettede lyde! Vi tog Cajsa med hen til os, og sagde, at nu legede storesøster med bolden, og prøvede på at aflede hendes opmærksomhed med noget andet.. I min optik, så er der ikke meget andet at gøre, end at sige nej, nu leger XXX med den, også ellers aflede så godt man nu kan..

 

Forstår ikke hvad din dp'er mener med, at hun bliver nødt til at være mere hård? Har hun selv sagt lidt mere tydeligt, hvad hun mener med det?

MAJ*MOR skriver:

Hej Piger.

Så søger jeg jeres råd endnu engang...

Det forholder sig således: Vores datter på knap to (25. maj), trives ikke i sin dagpleje. 
Det startede for godt 1 1/2 - to måneder siden, og har været sådan i hvert fald 3 ud af ugens 5 dage ovre i dagplejen.
Som dagplejemoderen beskriver det er det som om der bare INGENTING skal til for at hyle hende ud af den. Et ex. Hun har leget med en skovt i sandkassen udenfor, en halv time senere hvor hun ikke har leget med den i den halve time, er der et andet barn der tager skovlen og så begynder Alberte at græde virkelig hjerteskærende, hvor vores dagpleje udtrykker overfor mig at hun tænker "jamen det er jo bare en skovl". Og jeg kan på sin vis godt følge hendes tankegang, men herhjemme plejer vi jo så bare at give en krammer og sige, at det er selvfølgelig træls at skovlen er i brug, men der er nok noget andet at lege med. Altså vi rummer hendes følelser og prøver derefter at hjælpe hende videre, ud af det som er træls. 
Igår Skrev DP så at nu synes hun snart det var for groft at hun sådan skulle tage på vej, og hun måtte snart tage andre midler i brug evt. være mere hård mod Alberte? Men jeg er bare SLET ikke enig i den holdning. Alberte blev storesøster for 14  dage siden, hvilket jo heller ikke har hjulpet på det hele, og så tænker jeg at hun bare skal rummes på godt og "ondt"?

Samtidig har jeg så en mor som er familievejleder, og det har jeg så benyttet mig lidt af, ved at spørge hende til råds efter om der er noget vi evt. kunne gøre for at gøre livet lettere for Alberte. og det fik vi en rigtig god snak om plus vi har gjort en god indsats for at ændre på nogle trælse mønstre i hverdagen. Det har hjulpet meget på hende herhjemme. Hun er ikke så forvirret som hun har været (hun fik f.eks for mange valgmuligheder førend vi snakkede med min mor). Altså har vi gjort hvad vi kunne, synes jeg, for at støtte hende i at være blevet storesøster. Hun giver ikke udtryk for jalousi og er glad for sin lillebror, samt jeg synes ikke hun opfører sig, som DP giver udtryk for, herhjemme. Hun er selvfølgelig i en alder hvor der skal findes grænser hos sine forældre og "kan selv, vil selv".

Men altså det jeg vil med den smøre her er: Har I nogen ideer til hvordan vi kan gøre hendes dage i dagplejen gode/sjove igen? Har I oplevet noget lignende og hvad skyldes det? 

Vi har snakket om kortere dage, men jeg skal starte i skole efter påsken, sammen med lillebror, i fem uger op til eksamen så der bliver det ikke muligt mere end en dag, at aflevere senere end kl. kvart i otte og efter kl. 13 hvor jeg har fri, sover hun jo middagslur så jeg kan ikke hente tidligere heller.

nå, men kom med jeres guldkorn eller smid et kram til den bekymrede mor

Røv øv...

Vi var det samme igennem med Tristan.. Han DP kunne simpelthen ikke forstå ham og omvendt.. Han fik bare et stempel og det blev aldrig godt.. Han var altid sur derover og blev mere og mere "syg"

Nu er han i VS og har altid haft en god dag og har ikke været syg i 5 mdr.. 

Lige i mit tilfælde tror jeg det bunde i en en DP'er der SLET ikke var uddannet og bare gav op..

MAJ*MOR skriver:

ja jeg synes måske også at lige DET eksempel var lidt  fordi a børn jo i den alder, aldrig synes det med at dele er det fedeste / de har ikke lært det endnu..

Vi holder allesammen 10 dages påskeferie så der kommer hun til at være hjemme ved mor og lillebror..  

Det er godt med noget ferie så kan i også fortælle dagplejeren hvis hun ikke udviser samme adfærd derhjemme.

Og så må hun jo være lidt selvreflekterende.