Konfilkt med bio far.. ?????????????????????????????????!!!!

hej jeg er stedfar på nu 3. månede og er ved at være rigtig godt træt af denne her bio far, som pudselige ville være en del af det hele..

Det starter med at min kærste bliver gravid, og han prøver at få hende overtalt til abort menge gange selv om hun gang på gang har sagt at hun ikke ville igemmen det igen..... da han inser at hun ikke ville, flytter han ud af (ders) lejlighed i K.B.H centrum fordi at han ikke kan holde ud at bo i samme rum hvor maven er... han får så overtalt hende til at han køber lejligheden, så hun ikke står med nogen gæld og hun må selvfølige bo der med ham indtil hun finder noget andet. efter han har overtaget hele lejligheden smider han hende selvfølige ud.... og der står hun så alene i københavn. hun ringer efter sin forældre i jyland og de kommer straks. månderene går og bio faren skriver ikke eller kontakter ikke på nogen måde posetivt hende. Han plager hende om en ulovlig abort eller om de ikke kan bort adopter barnet.. det går hun selvfølige ikke med til. vi møder så hinanden da hun var 7 månder henne og begynder så at have noget derfra, det har nu været  et fantastisk halvt år sammen med hende og min lille øjesten som jeg har elsket som min egen, siden den dah hun blev født(hvor jeg også var der ! som den eneste).. jeg er bange for at bio far nu vil ødelægge dette.. da han jo vil se "hans" datter..

HJÆLP!!

Hvad kan der ske, altså når der er fastlagt samvær i statsamtet (som hun ønsker går igennem den vej), hvor tit resikere jeg at skulle se på ham (vil være der når han er der) , han bor som sagt meget langt væk. kan han forlange at jeg ikke må være der? hvordan skal jeg forholde mig til ham ? hvor skal jeg sætte grænsen for når jeg ikke vil finde mig i det han har gang i? kan han resikere at slæbe nogen med ind i vores hjem ? må min kæreste få nyt nr. uden at give ham det nye uden at der kommer problemer med statsamtet? behøver han overhoved komme ind i vores hjem når der er fastlagt samvær eller må vi godt gå en tur med hende imens han er der ? ville det ikke være okay hvis vi fik en fælles telefon som han kan ringe til hvis der er noget so han ikke kan skrive og gøre min kæreste ked a det ?

ellers nogen gode råd ???

håber virkelig der er nogen som vil hjælpe.. :'/

Kort og godt: Din kæreste har valgt at sætte et barn til verden med en anden mand end dig, derfor har han rettigheder og det er klart det bedste for barnet at lære sin far at kende helt fra start.

 

Hvis hun modsætter sig en samværsordning, skifter nummer osv. så er det ris til egen røv.

Hejsa..

Nu er jeg slet ikke ekspert i dette, men du kan høre hvad jeg tænker om det hehe

Skal det forståes sådan at både din kæreste og bio far har fælles forældre myndighed over barnet ? ellers kan din kæreste så evt søge om fuld forældre myndighed over pigen ?

Sys det lyder meget egoistisk af bio far pludselig gerne vil se sin datter når han er opført sig så grimt under din kærestes graviditet

Derudover mener jeg ikke at bio far kan forlange at du ikke må være der når han besøger datteren når du bor sammen med moren til barnet.

Hvis man nu antager at din kæreste er mere tryg ved sitiuationen ved at du også er der når bio far kommer så kan jeg kun tro at det er sådan det bliver.

og når han kommer i jeres fælles hjem så kan han ikke slæbe folk med uden jeres accept på det.

Vil mene at det er helt okay i får et fælles tlf nr han kan ringe på, hvis det gør din kæreste mere tryg at han ikke har hverken dit eller hendes mobil nr. bare i har en tlf kan kan kontakte jer på er det længe fint.

Held og lykke med at finde den bedste løsning

På dit indlæg lyder ham som en rigtig nasty fyr. Smide hende ud, vil have at hun skal have en sen abort osv osv. MEN desværre har hun jo valgt at han skal være far til hendes barn, så i mine øjne er der ikke andet for (for barnet skyld) at prøve at "glemme" alt hvad der har foregået før og så få det bedste ud af det hele. Det er 18 år og LAANNG tid de to skal hae kontakt med hinanden.
Jeg kan helt sikkert godt forstå det fra din side. Men i har trods alt kun kendt hinanden i et halvt år og hvis I en dag går fra hinanden så har du jo ingen reel ret til din papdatter (samkvemst ret osv) og da jeg mener et barn har godt af at have/se begge forældre - med mindre der er noget helt galt med en af parterne f.eks misbrug, psykiske sygdomme som gør det er skadeligt for barnet osv osv, ja så tror jeg din kæreste gør bedst ved at prøve at få det bedste ud af det.

Held og lykke med det.

Jeg vil først sige at jeg sagtens kan forstå dig og dine frustrationer....

Jeg venter selv barn med en ex som absolut ikke var interesseret i at vores kommende datter skulle komme til verden... Og han så helst at hun aldrig var blevet til... Han har også holdt sig væk i flere måneder.. .nu har han så henvendt sig igen og vil være en del af hendes liv... Jeg har mine tvivl omkring mange ting omkring ham og hvordan han vil klare det... Men sagen er den at han er min datters far og vil aldrig fratage ham og sin datter eller min datter hendes far .. Jeg har selv valgt at få barn med ham og din kæreste har også selv valgt at få barn med hendes ex og han er barnet bio far og dermed følger der nogle rettigheder som i ikke kan fratage ham...
Han vil altid have ret til samvær med barnet og i starten små hyppige besøg som senere blir udvidet som barnet blir ældre....
Jeg vil sige at du skal så vidt muligt prøve at forholde dig så neutralt som muligt selvom jeg ved det sikkert kan være svært... Og begynd ikke at skifte nummer og sådan som han ikke får oplyst... i skaber kun problemer for jer selv hvis i begynder på sådan noget...
Jeg sys jo det er fantastisk at du er der for datteren og er som en far og for hende... Desværre giver det dig ingen fordele overhovedet i statsamtets øjne....

Håber alt løser sig for jer og husk på at "jeres" datter har fortjent at kende sin far og have et godt forhold til ham hvis han magter det selvfølgelig... Snakker af erfaring... Har en datter hvis far har valgt hende fra og den gør ondt at vide at hendes egen far har ikke ønsker hende i sit liv... Men ved samtidig også at jeg har gjort alt jeg kan for at han kunne få et forhold til hende.. Men man kan ikke tvinge folk til at være der... Ikke engang for sit eget barn.. Så hvis datterens bio far ønsker og magter at være der for hende så lad ham hvis endelig også selvom jeg ved det må være super frustrerende efter hans grimme opførsel
. ønsker at ønsker

Det her drejer sig ikke om fortidens synder, det drejer sig ikke om din kæreste, det drejer sig bestemt ikke om dig, og det drejer sig ikke om praktiske problemer i forhold til hans/hendes kontakt.

Det drejer sig udelukkende om barnet.

De har skabt et barn sammen - det er deres barn - og han har som biologisk far ret til samvær med barnet, og hvis du vil deres barn det bedste, så vil du gøre alt for, at det bliver så gnidningsløst som muligt og være åben og imødekommende i den udstrækning, det er nødvendigt.

Jeg håber rigtig meget, at far og datter får et fantastisk forhold, og så må du som stedfar indtage dén rolle og acceptere, at faderen ønsker at se sin datter.

Med venlig hilsen en stedmor

Det første der falder mig ind, er at denne sag er mellem din kæreste og faderen til Barnet! 

Hun har selv af fri vilje valgt at føde deres barn og derfor osse valgt at hendes eks er en del af hendes liv i mange år, for faderen er nu altså barnets Far som har ret til at se deres datter! 

Når dette er sagt.. Så må du bide dit had til barnets far i dig, for han vil være der i mange år, og det eneste rigtige for barnet og jeres egen skyld er at i alle bude kunne snakke sammen når barnet er i nærheden!

Hvis det kører helt ved siden af, så tá en god snak i amtet og sæt nogle retningslinier for begge partner 

Hilsen en Mor som selv kender til dette.. Og har en fin ordning med amtet trods gnidninger. 

Kære du, det må da være en frustrerende situation, og han lyder som en belastende person.

Ikke desto mindre har din kæreste valgt at få barn med ham, som andre vist har skrevet. Og sådan ligger landet. 

Jeg forestiller mig på ingen måde at faren får lov at have sin datter alene, så det betyder at i er nødt til at lære at samarbejde med manden - frustrerende eller ej, det er for pigens bedste - hun står i midten, og for hendes skyld skal i som forældre kunne rumme følgerne. 

Som bonusfar har du heldigvis muligheden for at forlade hjemmet når den biologiske far kommer på samværd, hvis i virkelig ikke kan sammen. Du kan trække dig. Men din kæreste slipper aldrig for ham. I må være de voksne i den her sag, for datteren skyld og så er det fjollet at skifte nummer så han ikke kender det. Det bidrager ikke til samarbejdet. 

Held og lykke med det - han er sikkert ikke nem at samarbejde med, men i er nødt til at gøre et forsøg, så får i det også nemmere i statsamtet

Jeg har ikke brug for jeres fordomme..... 

Jeg er udemærket klar over at det er hans bio barn og vil derfor blive nød til at acceptere at han kommer en gang imellem.

jeg har brug for forståelse og gode råd ikke angreb og antagelser om jeg ikke ved hvad jeg går indtil.

Det jeg ville sætte pirs på er at i ser os som 3 forældre og ikke at jeg er en normal stedfar for jeg har altid været her og set hende som min egen.

Mine spørsmål er.

  Hvad kan der ske, altså når der er fastlagt samvær i statsamtet (som hun ønsker går igennem den vej), hvor tit resikere jeg at skulle se på ham (vil være der når han er der) , han bor som sagt meget langt væk. kan han forlange at jeg ikke må være der? hvordan skal jeg forholde mig til ham ? hvor skal jeg sætte grænsen for når jeg ikke vil finde mig i det han har gang i? kan han resikere at slæbe nogen med ind i vores hjem ? må min kæreste få nyt nr. uden at give ham det nye uden at der kommer problemer med statsamtet? behøver han overhoved komme ind i vores hjem når der er fastlagt samvær eller må vi godt gå en tur med hende imens han er der ? ville det ikke være okay hvis vi fik en fælles telefon som han kan ringe til hvis der er noget so han ikke kan skrive og gøre min kæreste ked a det ?

hvis i ville svare på (DEM) ville det gøre en (FAR) glad på forhånd tak.

T.A. skriver:

hej jeg er stedfar på nu 3. månede og er ved at være rigtig godt træt af denne her bio far, som pudselige ville være en del af det hele..

Det starter med at min kærste bliver gravid, og han prøver at få hende overtalt til abort menge gange selv om hun gang på gang har sagt at hun ikke ville igemmen det igen..... da han inser at hun ikke ville, flytter han ud af (ders) lejlighed i K.B.H centrum fordi at han ikke kan holde ud at bo i samme rum hvor maven er... han får så overtalt hende til at han køber lejligheden, så hun ikke står med nogen gæld og hun må selvfølige bo der med ham indtil hun finder noget andet. efter han har overtaget hele lejligheden smider han hende selvfølige ud.... og der står hun så alene i københavn. hun ringer efter sin forældre i jyland og de kommer straks. månderene går og bio faren skriver ikke eller kontakter ikke på nogen måde posetivt hende. Han plager hende om en ulovlig abort eller om de ikke kan bort adopter barnet.. det går hun selvfølige ikke med til. vi møder så hinanden da hun var 7 månder henne og begynder så at have noget derfra, det har nu været  et fantastisk halvt år sammen med hende og min lille øjesten som jeg har elsket som min egen, siden den dah hun blev født(hvor jeg også var der ! som den eneste).. jeg er bange for at bio far nu vil ødelægge dette.. da han jo vil se "hans" datter..

HJÆLP!!

Hvad kan der ske, altså når der er fastlagt samvær i statsamtet (som hun ønsker går igennem den vej), hvor tit resikere jeg at skulle se på ham (vil være der når han er der) , han bor som sagt meget langt væk. kan han forlange at jeg ikke må være der? hvordan skal jeg forholde mig til ham ? hvor skal jeg sætte grænsen for når jeg ikke vil finde mig i det han har gang i? kan han resikere at slæbe nogen med ind i vores hjem ? må min kæreste få nyt nr. uden at give ham det nye uden at der kommer problemer med statsamtet? behøver han overhoved komme ind i vores hjem når der er fastlagt samvær eller må vi godt gå en tur med hende imens han er der ? ville det ikke være okay hvis vi fik en fælles telefon som han kan ringe til hvis der er noget so han ikke kan skrive og gøre min kæreste ked a det ?

ellers nogen gode råd ???

håber virkelig der er nogen som vil hjælpe.. :'/

Jeg tror egentligt jeg kunne skrive rigtig meget til dit indlæg, men kort og godt, så er det en sag imellem din kæreste og hendes eks.

Jeg synes at du så vildt mulig skal holde dig ude af kampen, og selvfølgelig støtte din kæreste.

Og så skal du VIRKELIG huske, at hvad du, din kæreste og bio far føler er egentlig ligegyldigt, for i skal tage fornuftige beslutninger FOR "JERES" BARN, og de skal tages på baggrund af hvaf der er bedst for hende og ikke for jer.

Og hvis bio far chikanere din kæreste, så skal det jo også frem og der skal findes en løsning, og den er nok ikke bare at skifte nr.