Øv... Også mig... :(

FruK skriver:

Tusind tak for alle jeres tanker!! 

Jeg var 8+5 da jeg tog til lægen tirsdag.

Jeg har tudet en del i dag og min chef har ringet til mig og sagt at jeg endelig skal blive hjemme til efter påske, hvis jeg har brug for det - han fortalte mig at han og hans kone selv har prøvet noget lignende flere gange for mange år siden, så han kam sagtens forstå, hvis jeg har brug for det... Sødt af ham!

Hvor er det trist

Men dejligt med en forstående chef. Det betyder meget at chefen forstår at man psykisk skal bruge tid til at komme ovenpå igen.

Giv endelig dig selv lov til at græde og være ked af det. Det er også helt okay, at din søn ser at det her er noget mor er belvet rigtig ked af.

Mange  fra én der aborterede for 3. gang for 3 uger siden

Vil ikke gå forbi din tråd uden at give dig en masse

Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i din situation, som er forfærdelig! Man glæder sig bare sådan og så lige pludselig bliver alt med et snuptag revet fra én... og tilbage står man med sorg i hjertet over at have mistet. Godt du har mennesker omkring dig, som kan sætte sig ind i din situation og hjælpe dig til at komme ovenpå igen.

mvh Stine

(som i skrivende stund er i gang med 2. spontane abort i træk...)

øv øv hvor er det bare MEGA trist! Sidder selv og tuder nu efter at ha læst dit indlæg er virkelig ked på dine/jeres vegne!

Sikke en sød chef du har, det er da det eneste positive!

Kæmpe krammer, og held og lykke med en ny bebs på vej til jer snarest!!!

Tak.

Og stort kram til jer andre, der også har været igennem det.

Det er da virkeligt umenneskeligt, at nogen skal igennem det, særligt flere gange - og især hvis det det har været en lang kamp at blive gravid...

Hvad er jeres erfaringer i forhold til at blive gravid igen... Gik det hurtigere/langsommere end første gang...? Lykkes det gangen efter, eller har I mistet flere gange?

Dumme sprøgsmål - det er måske slet ikke noget jeg har lyst til at høre. Jeg kan bare ikke lade være med at spekulere lidt...

Jeg blev gravid lige efter min første spontane abort, nåede ikke at have mens.

Men denne gang ser det heller ikke ud til at lykkes desværre. Begyndte at bløde i går. Jeg kan slet ikke overskue at skulle prøve igen lige nu, for jeg kan slet ikke se for mig, at det går godt. Lige nu tænker jeg bare... ohh nooo, skal jeg virkelig igennem dette 2 gange mere før man får hjælp! Så derfor har jeg brug for 1 måned eller 2 til at restiturere i og finde de positive tanker frem igen, for lige nu er de gemt laaaangt væk!

Håber du snart kommer ovenpå igen og snart står med en sund rask graviditet.

lillemusen10 skriver:

Jeg blev gravid lige efter min første spontane abort, nåede ikke at have mens.

Men denne gang ser det heller ikke ud til at lykkes desværre. Begyndte at bløde i går. Jeg kan slet ikke overskue at skulle prøve igen lige nu, for jeg kan slet ikke se for mig, at det går godt. Lige nu tænker jeg bare... ohh nooo, skal jeg virkelig igennem dette 2 gange mere før man får hjælp! Så derfor har jeg brug for 1 måned eller 2 til at restiturere i og finde de positive tanker frem igen, for lige nu er de gemt laaaangt væk!

Håber du snart kommer ovenpå igen og snart står med en sund rask graviditet.

Åh nej....

Nej hvor jeg har ondt af dig/jer og håber virkelig at i kommer ovenpå igen selvom jeg tror at det er hammer svært. Stort kram her fra.

Men jeg har ikk prøvet det men jeg tror også at i skal have de positive tanker igang inden at i prøver igen fordi man kan goet have så mange negative tanker at det evt godt kan gå galt igen.. 

Men jeg håber på det bedste for jer og at det snart lykkes for jer

Tak...

I forhold til at prøve igen... så tror jeg nærmere, at vi bare lader være med at holde op med at prøve.

Vi havde en lille snak med lægen på sygehuset om det, og han sagde, at den eneste grund til at starte på prævention igen, skulle være, at jeg kunne få styr på min cyklus, så man ved evt. ny graviditet, letter kunne udregne min termin.

Jeg sagde til ham, at jeg synes det ville være tovligt at starte på p-piller igen, når vi nu gerne vil have det barn, begge er halv-gamle, og det har taget os et halvt år at blive gravide denne gang. -Med mindre der er noget fysisk i vejen for det.

Han syntes også bare at vi skulle fortsætte uden.  (Altså, indtil videre er der jo ingen sex, før jeg holder op med at bløde...)

Er der nogen af jer andre, der har prøvet det, som er blevet rådet fra det af fysiske årsager? Hvis det øger risikoen for at abortere igen, er det selvfølgelig dumt, men ellers kan jeg ikke se nogen grund til, at vi skulle beskytte os nu.

Jeg valgte at tage på arbejde i dag, for at komme lidt væk. Går på påskeferie i eftermiddag.
Jeg havde bestilt kage til i eftermiddag, som skulle være "Hurra - jeg skal på barselsorlov-kage"... Nu bliver det bare "Jeg skal på påskeferie-kage!"

Hvis du er klar til det psykisk, er der ikke noget der taler imod at I bare fortsætter med at prøve uden pause  Det var det jeg gjorde sidste gang. Men nu kan jeg mærke jeg trænger til pausen.

Håber snart du er gravid igen!