Monica P skriver:
Den her tråd er lidt svær for mig at skrive men nu gør jeg det, jeg kan ikke være anonym så nu udstiller jeg mig selv
Jeg er ved at tabe mig og det går fint, jeg har bare i et stykke tid nu gået og tænkt på for hvem jeg egentlig taber mig for
sandheder er, det er ikke for min egen skyld, det er heller ikke for min mands skyld, jeg taber mig fordi jeg syntes vores datter har fortjent at have en normalvægtig mor, om allerede et par år vil hun lægge mærke til at hendes mor pt er større end det "normale" og det vil jeg ikke have hun skal opleve.
Jeg vil være en mor det kan løbe rundt og lege med hende, hun skal opleve en mor der er glad og tilfreds med sig selv og sin krop, en mor der er aktiv.
lige nu vejer jeg alt for meget, jeg vil gerne tabe tæt på 30 kilo, vejen bliver nok lang og bumpet og fuld af udfordringer, men det tager jeg med, for jeg skal også tænke på hvad jeg lærer vores datter omkring mad, hun skal have et godt forhold til mad, hverken sult eller frås, det skal jeg bare lige selv have lært først.
puhhaaa
Venlig hilsen Monica- som føler sig en anelse udstillet ;-)
Hvor er det flot, at du tør at dele dette med os!
Der står respekt af det valg, du har taget, og den indsats, du gør nu, og når du endelig når målet, så har du virkelig noget, at være stolt af!
Jeg har tænkt en del af de samme tanker, selvom det ikke er fuldt så mange kiloer, der er snak om. Jeg håber også, at jeg skal klare at give mine børn et fornuftigt forhold til mad. Det er så vigtigt! De skal slippe at slide med de ting, jeg har slidt med.
Sender en 
. Dette kommer du til at klare!
