Mad og undervægtig baby, den evige bekymring!!!

Holbæktrunten skriver:

Øv hvor lyder det bare benhårdt - stakkels dig 

Tænker om hun evt er blevet undersøgt for reflux? Det er lukkemusklem ml spiserør og mavesæk der kan være slap/underudviklet, og resulterer i at mavesyren kan komme op og ætse spiserøret, hvilket er meget smertefuldt. Små børn reagerer ikke nødvendigvis med åbenlyse tegn på smerte, da de jo ikke kender til andet, men har naturligvis mindre lyst til at spise.Beriget/fed mad stimulerer produktionen af mavesyre, hvilket kan forværre problemet.

Derudover synes jeg du skal undersøge muligheden for at få hendes hjerte tjekket igen, om ikke andet for at få ro i sjælen. Hvad jeg lige kan erindre omkring dårligt hjerte er det, du skal holde øje med, om hun bliver hurtigt forpustet, ved anstrengelse- bliver hun cyanotisk (blåligfarvning på negle og læber), får ødemer, eller bliver inaktiv.

Håber på snarlig bedring for jer alle 

Jeg har tænkt på at nævne det overfor lægen ved næste kontrolvejning, men de har jo lyttet på hendes hjerte utallige gange, så hvis hun har en hjertefejl kan den næsten ikke være alvorlig. Er bange for at jeg nogle gange næsten ønsker at hun skulle fejle noget, så jeg har en forklaring på hvorfor hun har det sådan.

Mht reflux er hun ikke blevet undersøgt for det med apparat, men ved de 3 hospitaler hvor vi har været indlagt, siger de at der umiddelbart ikke er tegn på det. Hun gylpede ikke som baby, sov fint om natten, hvor refluxbørn ofte vågner skrigende og har jo i korte perioder spist fint. Jeg har gennemtænkt alle muligheder/sygdomme/handicaps mm, men finder desværre nok aldrig årsagen. Og så er det jo svært at fixe problemet.

Sådan var det også med thea. Hun ku spise 4-5 skefulde morgenmad, et par bider brød til middag, lidt frugt i løbet af eftermiddagen, og 4-5 skefulde aftensmad. Så drak hun jo selvføljelig lidt væske i løbet af dagen og fik bab til natten. 

Ku i ik i en periode holde op med at veje hende? Hvis der er noget mad hun nu rigtig godt ka li, hva endten det er grød, mos eller frugt, så lave det så der er noget til hvert måltid hun godt ka li. Lad hende lege med maden, bruge fingerne osv, så det bare er sjov og leg i stedet for " spisetid" Flyt fokus fra maden over på hyggen i stedet for! 

Hvis du stadig er bekymret for hendes hjerte, ska i jo ha det tjekket igen, så din frygt ka få lidt fred! Vh stine

Hun har fået lov til at lege med maden fra starten og nægter at få noget i munden uden hun har rørt ved det først, medmindre hun genkender duften. Hun får altid tilbudt noget vi ved hun kan lide, men umiddelbart virker hun ikke kræsen. Hun vil rigtig gerne spise selv og kan ved nogle måltider fuldstændig nægte at jeg giver hende noget, men så spiser hun lidt og smider med resten. Griner og pjatter, og ikke noget tuderi eller flitzbue, som hun godt kunne finde på da hun var mindre. Mht at veje er vi gået fra at få hende vejet hver uge til 1 gang om måneden. Hospitalet har hjulpet os med at få dagplejeplads i stedet for vuggestue, da de mente det var bedst for hende, så man kunne holde lidt øje med hendes indtag og byde hende oftere hvis nødvendigt. De mener det er nødvendigt med 1 månedlig vejning. Jeg stresser ikke så meget over vægten, men ser på min datter og hun er glad og frisk, men jeg kan godt se at hun er ekstrem ukoncentreret ved måltiderne og det tager en evighed at give hende mad, selvom vi max sætter 30 min af til det. Vi fokuserer meget på hyggen, men når hun så begynder at smide maden på gulvet står vi mellem at fjerne det, eller lade som ingenting og ingen af delene får hende til at spise mere. Vi skælder ikke ud over det, siger nej, men hun smiler bare. Hun får altid lidt til hvert måltid og hun får sågar beriget flødeis hver aften til dessert efter aftensmaden, så der må sgu snart ske noget på den vægt..

Vil høre lægen på Herlev om hendes hjerte næste gang, men i og med hun er så frisk, bliver det nok bare fejet til siden og et eller andet sted er det nok bare mig der er paranoid og ikke vil have noget som helst bliver overset. Og har jo ikke lyst til at fylde min ungen med fedt hvis hjertet ik er i orden!?

mchip skriver:

Hun har fået lov til at lege med maden fra starten og nægter at få noget i munden uden hun har rørt ved det først, medmindre hun genkender duften. Hun får altid tilbudt noget vi ved hun kan lide, men umiddelbart virker hun ikke kræsen. Hun vil rigtig gerne spise selv og kan ved nogle måltider fuldstændig nægte at jeg giver hende noget, men så spiser hun lidt og smider med resten. Griner og pjatter, og ikke noget tuderi eller flitzbue, som hun godt kunne finde på da hun var mindre. Mht at veje er vi gået fra at få hende vejet hver uge til 1 gang om måneden. Hospitalet har hjulpet os med at få dagplejeplads i stedet for vuggestue, da de mente det var bedst for hende, så man kunne holde lidt øje med hendes indtag og byde hende oftere hvis nødvendigt. De mener det er nødvendigt med 1 månedlig vejning. Jeg stresser ikke så meget over vægten, men ser på min datter og hun er glad og frisk, men jeg kan godt se at hun er ekstrem ukoncentreret ved måltiderne og det tager en evighed at give hende mad, selvom vi max sætter 30 min af til det. Vi fokuserer meget på hyggen, men når hun så begynder at smide maden på gulvet står vi mellem at fjerne det, eller lade som ingenting og ingen af delene får hende til at spise mere. Vi skælder ikke ud over det, siger nej, men hun smiler bare. Hun får altid lidt til hvert måltid og hun får sågar beriget flødeis hver aften til dessert efter aftensmaden, så der må sgu snart ske noget på den vægt..

Vil høre lægen på Herlev om hendes hjerte næste gang, men i og med hun er så frisk, bliver det nok bare fejet til siden og et eller andet sted er det nok bare mig der er paranoid og ikke vil have noget som helst bliver overset. Og har jo ikke lyst til at fylde min ungen med fedt hvis hjertet ik er i orden!?

Syntes det lyder til at i gør alt rigtig så! Sådan gjorde vi også med thea og i dag er hun stadig ik en stor pige, men har lige taget et kæmpe ryk efter hun startede i bh.

Hun ser nu også dejlig ud! vh stine

Mange tak Ja, hun er sød og dejlig, men det er desværre først nu vi er begyndt at nyde hende efter så hårdt et forløb og hver dag ønsker jeg at der vil ske en ændring, selvom vi efterhånden er vant til hendes ringe appetit. Vi mener jo også at vi gør alt det rigtige, men hvorfor sker der så ingen ændring!!??

Længe siden jeg har været på, men nu kæmper jeg en lignende kamp med min søn på snart 4 mdr.. Dog bliver det aldrig til en indlæggelse, da han er en helt anden størrelse, men tykke bliver mine børn altså ikke..

status på Josefine er at da hun blev knap 2,5 år begyndte hun at spise helt ok og aldersvarende.. Har aldrig fundet ud af hvad sårer gik galt, men en hård start på livet med for lidt mad, et sensitivt væsen og en masse indlæggelser der stressede forældrene og dermed nok også hende kan være grunden.. Så til jer (inkl mig selv) der er nervøs for jeres baby der måske ikke rigtig spiser, så er der lys for enden af tunnelen, men jeg ved om nogen hvor mørkt det virker når man står i det

Vi er godt nok i en noget anden situation men forstår godt din frustration omkring det. Vi har selv en pige som er meget lille af sin alder men sådan har det ikke altid været. Hun var fint med indtil hun blev 10 måneder også stoppede hendes vægt med at stige og blev yderst småt spisende. Fra hun var 10 måneder og til hun var over 20 måneder tog hun ikke på overhovedet voksede ok i højden men ik som man ku forvente hun er idag 2,8 og er begyndt at tage lidt mere på men der ska ikke meget slinger i valsen før end det går den anden vej. Ved sygdom taber hun sig hurtigt og er svær at få op igen. 

Vi har været heldige med de læger osv der har fulgt hende og har kun mødt opbakning og gode råd. 

Jeg tænker om i ikke er tilknyttet en diætist? Og om der måske ka ligge noget sænsitivitet til grunde for hendes reaktioner over for maden??

Selvfølgelig skal det fysiske være i orden...og selvfølgelig kan det psykiske spille ind. Men vores datter ER bare slank..og spiser ofte ikke morgenmad, men frokost og til aften er det forskelligt hvad hun spiser....

vi blev også fulgt det første år, tvang hende til grød fordi hun ikke tog på, berigede alt maden med alt fra smør, margarine,fløde og sukker osv. Alt med energi i. Lige lidt hjalp det faktisk. Hun vejede 7,4 på hendes 1 år fødselsdag, så slankere end din... og sådan var det bare.... Så sp og lægen blev faktisk enige om at så skulle det nok bare være sådan med hende. Og appetitten skifter hos hende meget. Den ene dag går det fint, den næste er hun ikke ret sulten. Men nu er hun snart 5.5 år og vejer 15,7 kg. Så hun er stadig en slank pige, men vi har accepteret det er sådan og hun får kun ros ved lægen hvert år. Nogle gange tror jeg bare man skal lade dem lidt være..selvfølgelig tilbyde det mad det kan lide og variere det godt, men ellers prøve at stoppe fokus på det en run tid.