Mad og undervægtig baby, den evige bekymring!!!

Hej med jer

Jeg har nu i snart 12 mdr kæmpet med at få min pige til at tage på. Først ved amning, så flaske, så grød og nu alm mad, men hun spiser ufatteligt lidt og jeg synes det er så frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun bare ikke har appetit!!??

Hun har i perioder spist godt og taget fint på, typisk 2 uger i træk for så pludselig at stå stille på vægten i laaaang tid. Hun hygger sig fint ved måltiderne og vi accepterer hendes lille indtag, men det gør min sp og hospitalet vi er knyttet til, ved gud ikke. Hun er faldet 2,5 kurve siden fødslen, vejede 3280, 52 cm og vejer nu, 12 mdr gl, 8 kg og 76 cm. Vi beriger al hendes mad, men hun får også en smule frugt og grønt, typisk efter hun har indtaget det kalorieholdige.

Da hun var 2-3 mdr gik hun i ammestrejke og ville kun die i søvne, hun skreg konstant, men ville hverken spise eller sove. Vi blev indlagt da det havde stået på i 5 uger, da jeg ikke kunne holde til det, men de vidste ikke hvad de skulle stille op på hospitalet, andet end at ligge sonde. Jeg valgte at gå på flaske og det kom til at fungere nogle uger senere, men efter 2 uger på flaske, begyndte hun at sjatspise på den. typisk 50-70 ml hver 3. time. Tog 20-30 ml hvis vi bød oftere. Desuden ville hun ikke tage flasken på vores arm, kun i barnevognen eller i hendes seng.

Det fik vores sp til at tro det var noget psykisk og vi startede i spædbarnspsykiatrien da hun var 5 mdr-10 mdr. Ambulant, hver dag fra 9-13, puha, kan ikke anbefales. De kunne ikke hjælpe os og hun tog slet ikke på fra hun var 7-10 mdr. Da hun var 7 mdr nægtede hun mme konsekvent og ville kun drikke vand. Vi forsøgte til hun var 10 mdr at give hende mme, men der var ikke noget at gøre. Hun spiste bare for lidt grød og mos til at tage på, trods meget beriget mad og flere små måltider. Nu er hun så småt begyndt at drikke alm mælk, men spiser stadig meget småt i løbet af dagen. Sover fint, både dag og nat, er aktiv og fint med motorisk, men jeg har en snert af bekymring for om der er noget somatisk der er blevet overset.

Da hun blev født havde hun symptomer på hjertefejl, men viste sig hun havde fået en forgiftning af grønt forstervand. Hun fik sonde den første uge vi var indlagt indtil jeg havde mælk nok og hun kune die. Men hun slugte rigtig meget luft når jeg ammede hende og havde svært ved at bøvse. De første 2 mdr faldt hun 2 kurver, men meldte sig fast hver 3. time og var glad, sov godt osv, så min sp var ikke bekymret. Men fra den ene dag til den anden afviste hun mit bryst eller skreg utrøsteligt hvis jeg prøvede at ligge hende til. Hun var ekstrem opmærksom af sin alder, hvilket hun stadig er og har svært ved at koncentrere sig om én ting ad gangen. Er som om hun ikke kan mærke sig selv. Vi har givet hende en masse sansemotorisk behandling hvilket helt sikkert har hjulpet, men hendes interesse for mad er stadig kortvarig og skal hun spise selv er det minimalt hvad hun indtager. Hun har masser af tænder, også kindtænder, men er ikke så god til at tygge. Er som om hendes mundmotorik ikke er helt optimal. Det skal stadig være blødt i konsistens. Hun er født til tiden, og ved at for tidligt fødte børn kan have samme problematik.

Er der nogen som helst der har prøvet noget lignende??? Og har gode råd eller erfaring med at barnet pludselig spiste nogenlunde normalt? Hvis ikke vi beriger hendes mad med olie, fløde, smør mm, så ville hun tabe sig og vi får hende stadig vejet 1 gang om måneden. Hun skal starte dp her 1. april og håber sådan det vil hjælpe på hendes indtag!!

mchip skriver:

Hej med jer

Jeg har nu i snart 12 mdr kæmpet med at få min pige til at tage på. Først ved amning, så flaske, så grød og nu alm mad, men hun spiser ufatteligt lidt og jeg synes det er så frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun bare ikke har appetit!!??

Hun har i perioder spist godt og taget fint på, typisk 2 uger i træk for så pludselig at stå stille på vægten i laaaang tid. Hun hygger sig fint ved måltiderne og vi accepterer hendes lille indtag, men det gør min sp og hospitalet vi er knyttet til, ved gud ikke. Hun er faldet 2,5 kurve siden fødslen, vejede 3280, 52 cm og vejer nu, 12 mdr gl, 8 kg og 76 cm. Vi beriger al hendes mad, men hun får også en smule frugt og grønt, typisk efter hun har indtaget det kalorieholdige.

Da hun var 2-3 mdr gik hun i ammestrejke og ville kun die i søvne, hun skreg konstant, men ville hverken spise eller sove. Vi blev indlagt da det havde stået på i 5 uger, da jeg ikke kunne holde til det, men de vidste ikke hvad de skulle stille op på hospitalet, andet end at ligge sonde. Jeg valgte at gå på flaske og det kom til at fungere nogle uger senere, men efter 2 uger på flaske, begyndte hun at sjatspise på den. typisk 50-70 ml hver 3. time. Tog 20-30 ml hvis vi bød oftere. Desuden ville hun ikke tage flasken på vores arm, kun i barnevognen eller i hendes seng.

Det fik vores sp til at tro det var noget psykisk og vi startede i spædbarnspsykiatrien da hun var 5 mdr-10 mdr. Ambulant, hver dag fra 9-13, puha, kan ikke anbefales. De kunne ikke hjælpe os og hun tog slet ikke på fra hun var 7-10 mdr. Da hun var 7 mdr nægtede hun mme konsekvent og ville kun drikke vand. Vi forsøgte til hun var 10 mdr at give hende mme, men der var ikke noget at gøre. Hun spiste bare for lidt grød og mos til at tage på, trods meget beriget mad og flere små måltider. Nu er hun så småt begyndt at drikke alm mælk, men spiser stadig meget småt i løbet af dagen. Sover fint, både dag og nat, er aktiv og fint med motorisk, men jeg har en snert af bekymring for om der er noget somatisk der er blevet overset.

Da hun blev født havde hun symptomer på hjertefejl, men viste sig hun havde fået en forgiftning af grønt forstervand. Hun fik sonde den første uge vi var indlagt indtil jeg havde mælk nok og hun kune die. Men hun slugte rigtig meget luft når jeg ammede hende og havde svært ved at bøvse. De første 2 mdr faldt hun 2 kurver, men meldte sig fast hver 3. time og var glad, sov godt osv, så min sp var ikke bekymret. Men fra den ene dag til den anden afviste hun mit bryst eller skreg utrøsteligt hvis jeg prøvede at ligge hende til. Hun var ekstrem opmærksom af sin alder, hvilket hun stadig er og har svært ved at koncentrere sig om én ting ad gangen. Er som om hun ikke kan mærke sig selv. Vi har givet hende en masse sansemotorisk behandling hvilket helt sikkert har hjulpet, men hendes interesse for mad er stadig kortvarig og skal hun spise selv er det minimalt hvad hun indtager. Hun har masser af tænder, også kindtænder, men er ikke så god til at tygge. Er som om hendes mundmotorik ikke er helt optimal. Det skal stadig være blødt i konsistens. Hun er født til tiden, og ved at for tidligt fødte børn kan have samme problematik.

Er der nogen som helst der har prøvet noget lignende??? Og har gode råd eller erfaring med at barnet pludselig spiste nogenlunde normalt? Hvis ikke vi beriger hendes mad med olie, fløde, smør mm, så ville hun tabe sig og vi får hende stadig vejet 1 gang om måneden. Hun skal starte dp her 1. april og håber sådan det vil hjælpe på hendes indtag!!

Puha sikken en omgang

Har ingen gode råd men ville ikke forlade tråden uden et  Det må fandme ik være nemt!

Humm det lyder ik nemt! Man ka sige at min enste erfaring går på at thea har lange perioder hvor hun heller ik rigtig spiser ret meget. Især da hun var gået over til mere fast føde var vi ved at være rigtig bekymret. Var på et falck kursus hvor en Sp sagde at vi sku tage det helt roligt, for jo mere fokus der r på mad og vægt jo mindre spiser de små, fordi de ka mærke presset vi ubevist ligger på dem.

Da så vi holdte op med at forkuer på maden og vægten og i stedet kiggede på thea, ja så begyndte hun langsomt at spise mere og hyggede sig til måltider. 

Nu er hun 3 1/2 år vejer ca 16 kg. I de perioder hun vokser, spiser hun rigtig godt og i de mere stilstående perioder spiser hun næsten ik noget. Men vi vælger at sige pyt, så længe hun bare hyggr sig med maden! Vh stine

Det må godt nok være hårdt som forælder at have denne kamp. håber det hjælper når hun skal ud og passes og kan se de andre børn spise :-)

Monica

StineW79 skriver:

Humm det lyder ik nemt! Man ka sige at min enste erfaring går på at thea har lange perioder hvor hun heller ik rigtig spiser ret meget. Især da hun var gået over til mere fast føde var vi ved at være rigtig bekymret. Var på et falck kursus hvor en Sp sagde at vi sku tage det helt roligt, for jo mere fokus der r på mad og vægt jo mindre spiser de små, fordi de ka mærke presset vi ubevist ligger på dem.

Da så vi holdte op med at forkuer på maden og vægten og i stedet kiggede på thea, ja så begyndte hun langsomt at spise mere og hyggede sig til måltider. 

Nu er hun 3 1/2 år vejer ca 16 kg. I de perioder hun vokser, spiser hun rigtig godt og i de mere stilstående perioder spiser hun næsten ik noget. Men vi vælger at sige pyt, så længe hun bare hyggr sig med maden! Vh stine

Vi har taget det stille og roligt længe, men når hun så pludselig tager flere dage i træk hvor hun spiser 2-3 hapsere, stykker kartoffel eller teskefulde grød og smider med resten, undrer jeg mig over hvorfor hun bare ingen appetit har og kan blive nervøs for om hun fejler noget der er blevet overset. Hjertefejlundersøgelserne lige efter fødslen sidder stadig i mit baghoved, da jeg har læst de ofte bliver overset, men hun fik jo EKG, så de burde jo have opdaget det dér!

Ofte kan vi pirre hendes nysgerrighed lidt ved at byde 2-3 forskellige ting ved hvert måltid og på den måde komme op på et nogenlunde måltid af hendes standard, men hun mister meget hurtigt interessen.

Tak for de mange knus og ja det er ubeskriveligt hårdt, har virkelig ikke nydt min barsel og har følt mig som en fiasko af en mor at jeg ikke kunne få min datter til at sove, spise eller trøste hende når hun græd, hvillket gjorde mig meget usikker og sikkert har bidraget til at hun er blevet mere frustreret da barnet jo spejler sig i sin mor. Indtil videre er projekt barn nr 2 udsat på ubestemt tid

Det er uden tvivl blevet nemmere nu hun er lidt ældre. Hun græder nemlig ikke så meget mere, er faktisk altid glad og fuld af spilopper og tror en del af hendes udvikling spiller lidt ind over pt da hun kigger på mig når hun smider med maden. Vi er bare splittet imellem opdragelse og hendes undervægt, så det bliver godt at at dagplejereb ikke har de følelser i klemme og kan være lidt mere hård ved hende når hun er en bandit.

mchip skriver:

Vi har taget det stille og roligt længe, men når hun så pludselig tager flere dage i træk hvor hun spiser 2-3 hapsere, stykker kartoffel eller teskefulde grød og smider med resten, undrer jeg mig over hvorfor hun bare ingen appetit har og kan blive nervøs for om hun fejler noget der er blevet overset. Hjertefejlundersøgelserne lige efter fødslen sidder stadig i mit baghoved, da jeg har læst de ofte bliver overset, men hun fik jo EKG, så de burde jo have opdaget det dér!

Ofte kan vi pirre hendes nysgerrighed lidt ved at byde 2-3 forskellige ting ved hvert måltid og på den måde komme op på et nogenlunde måltid af hendes standard, men hun mister meget hurtigt interessen.

Sådan var det også med thea. Hun ku spise 4-5 skefulde morgenmad, et par bider brød til middag, lidt frugt i løbet af eftermiddagen, og 4-5 skefulde aftensmad. Så drak hun jo selvføljelig lidt væske i løbet af dagen og fik bab til natten. 

Ku i ik i en periode holde op med at veje hende? Hvis der er noget mad hun nu rigtig godt ka li, hva endten det er grød, mos eller frugt, så lave det så der er noget til hvert måltid hun godt ka li. Lad hende lege med maden, bruge fingerne osv, så det bare er sjov og leg i stedet for " spisetid" Flyt fokus fra maden over på hyggen i stedet for! 

Hvis du stadig er bekymret for hendes hjerte, ska i jo ha det tjekket igen, så din frygt ka få lidt fred! Vh stine

mchip skriver:

Hej med jer

Jeg har nu i snart 12 mdr kæmpet med at få min pige til at tage på. Først ved amning, så flaske, så grød og nu alm mad, men hun spiser ufatteligt lidt og jeg synes det er så frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun bare ikke har appetit!!??

Hun har i perioder spist godt og taget fint på, typisk 2 uger i træk for så pludselig at stå stille på vægten i laaaang tid. Hun hygger sig fint ved måltiderne og vi accepterer hendes lille indtag, men det gør min sp og hospitalet vi er knyttet til, ved gud ikke. Hun er faldet 2,5 kurve siden fødslen, vejede 3280, 52 cm og vejer nu, 12 mdr gl, 8 kg og 76 cm. Vi beriger al hendes mad, men hun får også en smule frugt og grønt, typisk efter hun har indtaget det kalorieholdige.

Da hun var 2-3 mdr gik hun i ammestrejke og ville kun die i søvne, hun skreg konstant, men ville hverken spise eller sove. Vi blev indlagt da det havde stået på i 5 uger, da jeg ikke kunne holde til det, men de vidste ikke hvad de skulle stille op på hospitalet, andet end at ligge sonde. Jeg valgte at gå på flaske og det kom til at fungere nogle uger senere, men efter 2 uger på flaske, begyndte hun at sjatspise på den. typisk 50-70 ml hver 3. time. Tog 20-30 ml hvis vi bød oftere. Desuden ville hun ikke tage flasken på vores arm, kun i barnevognen eller i hendes seng.

Det fik vores sp til at tro det var noget psykisk og vi startede i spædbarnspsykiatrien da hun var 5 mdr-10 mdr. Ambulant, hver dag fra 9-13, puha, kan ikke anbefales. De kunne ikke hjælpe os og hun tog slet ikke på fra hun var 7-10 mdr. Da hun var 7 mdr nægtede hun mme konsekvent og ville kun drikke vand. Vi forsøgte til hun var 10 mdr at give hende mme, men der var ikke noget at gøre. Hun spiste bare for lidt grød og mos til at tage på, trods meget beriget mad og flere små måltider. Nu er hun så småt begyndt at drikke alm mælk, men spiser stadig meget småt i løbet af dagen. Sover fint, både dag og nat, er aktiv og fint med motorisk, men jeg har en snert af bekymring for om der er noget somatisk der er blevet overset.

Da hun blev født havde hun symptomer på hjertefejl, men viste sig hun havde fået en forgiftning af grønt forstervand. Hun fik sonde den første uge vi var indlagt indtil jeg havde mælk nok og hun kune die. Men hun slugte rigtig meget luft når jeg ammede hende og havde svært ved at bøvse. De første 2 mdr faldt hun 2 kurver, men meldte sig fast hver 3. time og var glad, sov godt osv, så min sp var ikke bekymret. Men fra den ene dag til den anden afviste hun mit bryst eller skreg utrøsteligt hvis jeg prøvede at ligge hende til. Hun var ekstrem opmærksom af sin alder, hvilket hun stadig er og har svært ved at koncentrere sig om én ting ad gangen. Er som om hun ikke kan mærke sig selv. Vi har givet hende en masse sansemotorisk behandling hvilket helt sikkert har hjulpet, men hendes interesse for mad er stadig kortvarig og skal hun spise selv er det minimalt hvad hun indtager. Hun har masser af tænder, også kindtænder, men er ikke så god til at tygge. Er som om hendes mundmotorik ikke er helt optimal. Det skal stadig være blødt i konsistens. Hun er født til tiden, og ved at for tidligt fødte børn kan have samme problematik.

Er der nogen som helst der har prøvet noget lignende??? Og har gode råd eller erfaring med at barnet pludselig spiste nogenlunde normalt? Hvis ikke vi beriger hendes mad med olie, fløde, smør mm, så ville hun tabe sig og vi får hende stadig vejet 1 gang om måneden. Hun skal starte dp her 1. april og håber sådan det vil hjælpe på hendes indtag!!

Øv hvor lyder det bare benhårdt - stakkels dig 

Tænker om hun evt er blevet undersøgt for reflux? Det er lukkemusklem ml spiserør og mavesæk der kan være slap/underudviklet, og resulterer i at mavesyren kan komme op og ætse spiserøret, hvilket er meget smertefuldt. Små børn reagerer ikke nødvendigvis med åbenlyse tegn på smerte, da de jo ikke kender til andet, men har naturligvis mindre lyst til at spise.Beriget/fed mad stimulerer produktionen af mavesyre, hvilket kan forværre problemet.

Derudover synes jeg du skal undersøge muligheden for at få hendes hjerte tjekket igen, om ikke andet for at få ro i sjælen. Hvad jeg lige kan erindre omkring dårligt hjerte er det, du skal holde øje med, om hun bliver hurtigt forpustet, ved anstrengelse- bliver hun cyanotisk (blåligfarvning på negle og læber), får ødemer, eller bliver inaktiv.

Håber på snarlig bedring for jer alle