Uplanlagt gravid :(

Jeg har lige fundet ud af at jeg er blevet uplanlagt gravid, og iih hvor ville ejg ønske at jeg kunne give de 2 streger videre til en der virkelig ønskede dem.

Jeg har overvejet abort, men har en kæreste der er fuldstændig lykkelig, og jeg har bare så dårlig samvittighed, da dette barn ikke er ønsket på samme måde som vores første.

Jeg er virkelig i vildrede over hvad jeg skal stille op, og om jeg kan magte rollen som mor til 2 samtidig med mit studie.

Tak fordi du læste med, tror bare jeg havde behov for at få mine tanker ud.

først et stort kram!

Det er ikke en let situation at stå i!

Har du forsøgt at tale med din kæreste om at det ikke er det du vil lige nu?

Jeg er nok tilbøjelig til at sige at du skal følge DIT hjerte og din mavefornemmelse og "glemme" hvad din kæreste vil... for det er trods alt dig der skal gennem graviditeten og formentligt også barsel til den tid!? Det skal jo være dig der kan overskue det... Groft sagt!

Men tal med ham om det... måske kan en snak få ham til at indse tidspunktet ikke er ret godt eller måske kan du falde i de anden grøft og finde ud af at det er et mere end velkomment barn?

knus

Smider lige en stor

Caroline86 skriver:

først et stort kram!

Det er ikke en let situation at stå i!

Har du forsøgt at tale med din kæreste om at det ikke er det du vil lige nu?

Jeg er nok tilbøjelig til at sige at du skal følge DIT hjerte og din mavefornemmelse og "glemme" hvad din kæreste vil... for det er trods alt dig der skal gennem graviditeten og formentligt også barsel til den tid!? Det skal jo være dig der kan overskue det... Groft sagt!

Men tal med ham om det... måske kan en snak få ham til at indse tidspunktet ikke er ret godt eller måske kan du falde i de anden grøft og finde ud af at det er et mere end velkomment barn?

knus

Tak for dit svar

Vi har snakket om, at dette barn måske ikke bliver til noget, og det har han fuld forståelse for, men det ændre jo ikke på at han utrolig gerne vil have et barn mere.

Åhh.. synes bare det er svært at fravælge et lille menneske, og jeg frygter at jeg vælger forkert.

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Vi har snakket om, at dette barn måske ikke bliver til noget, og det har han fuld forståelse for, men det ændre jo ikke på at han utrolig gerne vil have et barn mere.

Åhh.. synes bare det er svært at fravælge et lille menneske, og jeg frygter at jeg vælger forkert.

jeg mener bare at du skal forklare ham dine bevæggrunde så det i sidste ende er en beslutning i træffer sammen i stedet for at det er dit valg alene for det er nemlig et super svært valg!!! Ja, tænk hvis man vælger forkert? Men sådan er det jo med rigtigt mange ting her i livet og selvom nogle beslutninger påvirker os og vores liv mere end andre så er det alle beslutninger vi tager der former vores liv.... Og I bliver nødt til at finde ud af hvad det er I vil! sammen.... omend jeg stadig mener du står med beslutningen hvis I ikke er enige!

hvor jeg dog godt kan forstå dig.

Jeg stod lidt i samme situation, da jeg blev gravid med nr 2.

Nr 1 var lææænge undervejs, og fik hjælp til sidst, og hun var virkelig ØNSKEBARNET.

Jeg var slet ikke klar til at blive mor igen følte jeg, da jeg på min datters 6 mdr fødselsdag stod med 2 streger  Vi troede jo ikke vi kunne selv, så havde ikke været så påpasselige med beskyttelse.

Det tog mig mange måneder at vænne mig til tanken om at jeg var gravid og vi skulle have endnu et barn kun 14 mdr efter den første. Men for os var abort bare ikke et mulighed - tænk nu hvis dette var den eneste chance vi fik for at lave en økobarn.

Men selv om nr to ikke var planlagt, så kunne vi i dag slet ikke forestille os et liv uden hende - det var åbenbart meningen hun skulle komme nu

Kan/vil ikk efortælle dig hvad du skal gøre, lyt til dit hjerte, tag en lang snak med manden, og husk at de følelser du har nu, ikke nødvendigvis er de samme om fx 6 mdr.

Stort kram

Øv en træls situation du står i

Må jeg spørge, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? Det er slet ikke for at være fordømmende, jeg er bare nysgerrig...

Jeg tænker, alt efter din alder, så vil en fremtidig arbejdsgiver, måske se positivt på, at du har to børn, og derved nok ikke står lige for, at skulle på barsel, når du er starter på job...

Bare min tanke, men jeg er måske farvet af, at jeg er en af dem, der gerne vil have dine to streger

Pas på dig selv og gør hvad der er bedst for jer!

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Vi har snakket om, at dette barn måske ikke bliver til noget, og det har han fuld forståelse for, men det ændre jo ikke på at han utrolig gerne vil have et barn mere.

Åhh.. synes bare det er svært at fravælge et lille menneske, og jeg frygter at jeg vælger forkert.

Der var engang en der fortalte mig at man aldrig fortryder de børn man får, kun dem man ikke får..

Jeg er selv lige blevet mor til nr. To en dejlig lille dreng, det at vi skulle have en mere var ikke mit ønske men mandens og jeg gik med på den fordi jeg følte at så meget skyldte jeg ham da i det i det mindste, hele min graviditet var jeg i tvivl men næret stadig de store mor følelser for ham og knus elsket ham, selv den dag jeg fødte ham var jeg i tvivl hvor vidt det her var en smart beslutning men da jeg fødte ham og så ham for første gang forsvandt alt min tvivl og den har ikke været der siden.

Jeg var så bange for at jeg ikke magtet opgaven med to børn og at det vil blive så hårdt men må indrømme at det har været meget letter end jeg kunne forstille mig, selvfølelig er der nogle hårde siuationer og nogle øv tidspunker men når man ser det store barn med den lille og når man mærke den ubetinget kærlighed som kun børn kan give så er det jo det hele værd!

Men sæt dig ned tænke det godt igennem og lyt til dit hjerte for kun det kab fortælle dig hvad er rigtigt for dig og din familie...

Anonym skriver:

Jeg har lige fundet ud af at jeg er blevet uplanlagt gravid, og iih hvor ville ejg ønske at jeg kunne give de 2 streger videre til en der virkelig ønskede dem.

Jeg har overvejet abort, men har en kæreste der er fuldstændig lykkelig, og jeg har bare så dårlig samvittighed, da dette barn ikke er ønsket på samme måde som vores første.

Jeg er virkelig i vildrede over hvad jeg skal stille op, og om jeg kan magte rollen som mor til 2 samtidig med mit studie.

Tak fordi du læste med, tror bare jeg havde behov for at få mine tanker ud.

Tænk dig godt om, følg dit hjerte. Et godt råd : Hvis du ikke har lyst til at få en abort, så er det fordi der er noget i din underbesvidsthed der ønsker at blive mor! Og så Fraråder jeg på det stærkeste at gennemgå din graviditet. Du kan fortryde en abort noget så grusomt, men du vil aldrig fortryde et barn. 

Selvom det er Uplanlagt er jeg sikker på i nok skal få det bedste ud af det... 

Håber du finder en løsning.. 

Jeg vil godt give min historie:

I efteråret 2010 stod vi med vores to sønner på knap 3 og halvandet. Jeg manglede kun mit speciale og det var længe ventet, da jeg har holdt to  gange barsel under min uddannelse (cand.mag.). Vi havde mange planer forbundet med at jeg skulle blive færdig i sommere 2011. Byggeplaner, rejseplaner osv. 

Pludselig en morgen mens jeg spiser morgenmad, får jeg kvalme. Jeg kan godt genkende kvalmen fra tidligere graviditeter og var ikke i tvivl om at jeg var gravid. Jeg ringede til min mand, der stod oppe på et tag og arbejdede og fik ham lige til at sætte sig ned, da jeg fortalte ham, at jeg var gravid. Ingen af os sagde noget. med inde i vores hovedet lød der: NOOOOOOOO!!!!!!

Vi var i vildrede. Det var ikke sådan, at vi aldrig skulle have flere børn, men der skulle lægges et midlertidigt låg på, da vi synes det var lidt hårdt med de to vi havde. Tanken om tre gjorde mig magtesløs og samtidig fik jeg dårlig samvittighed over at jeg havde det sådan overfor mit barn.

Vi fortalte det hurtigt til to vennepar, fordi vi simpelthen havde brug for at snakke os ud af fortvivlelsen. Det hjalp meget. vi begyndte at vænne os til tanken om det 3. barn. Abort var aldrig inde i billedet, fordi det indgår ikke i vores livsanskuelse!

Jeg blev ikke færdig med mit speciale sommeren 2011. Jeg var stresset i foråret og synes det var enormt hårdt, så vi valgte at vente til sommeren 2012 med det speciale.

Så faldt der ro på at tanken om barnet begyndte at give os smil på læben - især da vi fik det fortalt til vores familier. Til scanningen viste det sig, at vi ventede en lille pige (vores store ønske) og for første gange græd vi af glæde.

11. juni 2011 fødte jeg vores datter, Helena. Hun er vores livs største overraskelse og en gave at have i vores liv.

Hilsen

Marita, der både kunne få kagen og spise den - bare ikke samtidig, og nu er halvvejs i sit speciale og BLIVER færdig til sommer!