Jeg har siden midt i graviditeten følt at jeg bestemt ikke ville gå til termin, men jeg tænkte nu heller ikke at jeg ville føde FOR tidligt.
Det ændrede sig dog. Jeg havde en lille blødning, og mine mange plukveer blev til endnu flere, og de blev også kraftigere. Min JM tjekkede så min livmoderhals, og da hun mente at den var forkortet, så sendte hun mig videre til scanning. Der så de at min livm.hals var blød og meget kort og når jeg hostede, så kunne hun se at jeg åbnede mig 
Jeg fik derfor et skud lungemodner og bricanyl for at stoppe plukveerne.
Jeg har heldigvis ikke født endnu, jeg håber at jeg i det mindste går indtil jeg er 32 uger (da er det "kun" 'for tidligt født', og ikke 'meget for tidligt født'). Jeg skal til JM igen på torsdag, jeg er dog bange for at min livm.hals er mere forkortet, da jeg havde en mini blødning her i weekenden og det er begyndt at stikke lidt i den.
Og ja, det roder meget med ens hoved. Jeg gik fra at have masser af hyggetid til f.eks at planlægge indkøbstur til baby i DK (jeg bor Færøerne), til at tænke fuck, det kan ske når som helst
Jeg er ikke den nervøse type, så jeg prøver bare at være så forberedt som jeg kan, hvis det skulle ske snart. Så jeg har læst side op og ned om præterm fødsel. Hver dag tæller, så jeg krydser fingre på at der går mange flere med bebs INDEN I maven 
Anmeld
